Adoptionens Pris

[annetteB]

Jeg tror da bestemt at adoption først og fremmest er en egoistisk handling... men det er det vel også at få sit eget biologiske barn?
Man får vel børn for sin egen skyld først og fremmest

At det så OGSÅ (i de fleste tilfælde) gavner barnet at blive adopteret, det er så et ekstra plus

Dét Katrine skrev.


For så vidt, at en del af de lande "vi" normalt har adopteret fra, nu begynder at kunne klare sig bedre som helhed og derfor ikke har det store antal uforsørgede og forældreløse børn til adoption, så bliver "markedet" med adoptivbørn naturligvis mindre. og heldigvis for dét da. Det er jo alt andet lige et usundhedstegn, når et eller flere lande i den grad har forældreløse børn, som de ikke selv kan opfostre.
om der stadig vil være kinesiske pigebørn som "affaldsbørn" eller om man også i dét land kommer på bedre tanker, efterhånden som landet kommer til at bestå primært af drenge og mænd, det vil tiden jo vise.
men alt andet lige er det et sundhedstegn, hvis mængden af børn til adoption er faldende.

[Ane]

ja - så absolut et sundhedstegn..

vi skal bare erkende at vi måske ikke 'redder' børn længere.

[udlandet]

Jeg har nu aldrig nogensinde opfattet adoption som en god gerning. Jeg var overrasket da det poppede op faktisk.

[Gry]

Tænk det var præcis det jeg tænte! At moderen sidder og er mega bitter fordi hun ikke blev mødt af den her dybe taknemmelighed og spontane moderbindings-rend-mig-i-røven-med-urealisme, og fordi deres glansbillede af to perfekte og glade og optimale børn ikke blev indfriet - jamen så kan man da bare aflevere dem. Det er jo bare en ommer ik?

Bullshit...

Til gengæld synes jeg det er dybt pervest at de forældre stadig har forældremyndigheden over hende, at de ikke frasiger sig den så hun faktisk har mulighed for at få en familie igen - men i stedet for evigt skal være fanget som kastebold i det danske system, imens de da lige kan spænde ballerne og besøge børnehjemmet et par timer....hver 3. uge...

[udlandet]

Tænk det var præcis det jeg tænte! At moderen sidder og er mega bitter fordi hun ikke blev mødt af den her dybe taknemmelighed og spontane moderbindings-rend-mig-i-røven-med-urealisme, og fordi deres glansbillede af to perfekte og glade og optimale børn ikke blev indfriet - jamen så kan man da bare aflevere dem. Det er jo bare en ommer ik?

Bullshit...

Til gengæld synes jeg det er dybt pervest at de forældre stadig har forældremyndigheden over hende, at de ikke frasiger sig den så hun faktisk har mulighed for at få en familie igen - men i stedet for evigt skal være fanget som kastebold i det danske system, imens de da lige kan spænde ballerne og besøge børnehjemmet et par timer....hver 3. uge...

Jeg er faktisk helt i tvivl om at du har set den udsendelse. De har jo ikke bare afleveret et barn efter en måned. Men efter års kamp, det er jo en dypt ulykkelig mor filmen viser. Og filmen bliver jo klippet så den passer instruktören, vi så jo bare brökdele af hvad der er sket. Og måske havde den pige allerede problemer inden hun kom, hvem ved. Afgive foräldremyndigheden, det kan og skal man heller ikke bare kunne, Så kan man jo komme ud i mennekse handel hvis det er muligt. Og så er pigen da först kassereret engang til. Og hvad med hendes forhold til broderen. Nej, det er vel ingen lösning. Ved en anbringelse er det faktisk ikke foräldrene der bestemmer hvor meget man må se sine börn, men nogen "superkloge" folk. Det fungerer jo sådan at man gerne vil have börnene til at knytte sig til det nye sted, det virker lidt sygt og alligevel ikke. Nu kommer folk og tilbyder kommunen at overtage börnene og sende dem julegave. Det er ikke hundehvalpe vi snakker om. Har folk slet ikke fattet hvilken arbejde, det er med en sådan pige. Sende hende hjem, nä. Men måske et besög så hun kan finde ud af hvad det er hun egentlig husker. Måske har hun bare et for rosenrödt skär i minderne. Men det går jo heller ikke, så står halvdelen af Afrika og hyler og skriger. Ligesom de gjorde da de rejste derfra. Her ligger den förste store fejl, det er ungernes sidste minde. En hel flok der gräder, det er uläkkert. Men uanset har TV2 også ödelagt den mulighed. Jeg håber at de fik udlösning for deres ondeste gen da de tog ned til foräldrene med filmen, föj.

[Felis]

[. De har jo ikke bare afleveret et barn efter en måned. Men efter års kamp, det er jo en dypt ulykkelig mor filmen viser. Og filmen bliver jo klippet så den passer instruktören, vi så jo bare brökdele af hvad der er sket. Og måske havde den pige allerede problemer inden hun kom, hvem ved. ,.

Dybt ulykkelig....nej, absolut ikke...men med en frustration over fejlslagen egen tilstrækkelighed, som i stedet for at erkende hun havde gjort fejl...vendte det til at det var datterens skyld.
Hun havde bare en drøm om idyl, men kunne ikke genenmskue konsekvenserne

Og nej, det er ikke klippet af instruktøren så det passer i hendes kram og viser de dårligste sider.
Tværtimod var det værre end det fremstår i filmen og derfor sørgede hun for, at der kom indberetning til kommunen og de relevante myndigheder, allerede for flere år siden..hvilket er bekræftet derfra.

Men hvad helvede hjælper det når de sender en SÅ inkompetent stodder som vi så i filmen..

I øvrigt er det nu også kommet frem, at pigen vist faktisk ikke var fire...men 6 år da hun kom hertil, men løjet yngre i papirerne fordi de to gamle adoptivforældre ellers skulle have været igennem en fornyet godkendelsesproces i følge adoptionsreglerne.
Det giver også mere mening om, at pigen i så stor grad huskede hvad hun kom fra og var i stand til at udtrykke at hun ville tilbage hvor hun var født for der hørte hun til.

Pigens eneste problem var, at hun blev bortgivet/fjernet fra sin familie under falske forudsætninger...da vi så filmen hvor pigen var sammen med sin familie stadigvæk, så man en lille glad, smilende og syngende pige....

[Godzilla]

Man kan leje og se hele 1½ times filmen her:

http://yousee.tv/film/adoptionens-pris-filmudgave

Jeg har kun set den korte version, men måske er billedet mere uanceret/værre i den lange version.

[BeritH]

Jeg har set den korte version begge gange den har været vist.

Jeg må erkende at jeg ikke helt kan se det rosenrøde i den Ethiopiske familie og dermed ser jeg slet ikke ideen i at sende pigen tilbage.

For mig virker det sgu lidt som de skaffer sig af med børnene og prøver at få lidt ussel mammon for det. Det er der sgu ikke megen kærlighed i. Der er sgu heller ikke megen kærlighed i at avle børn, når man er HIV smittet - (De ser dog her 5 år efter adoptionen forbavsende friske og raske ud i betragtning af kombinationen af deres sygdom og hjemland, som jo ikke er kendt for at sørge for behandling af syge borgere.). Det hedder sig, at forældrene blev LOKKET til at bortadoptere deres børn, men de HAR jo trods alt givet deres tilsagn i retten 3 gange.

Jeg synes faktisk at det første og måske i virkeligheden største svigt kommer fra de biologiske forældre, som ikke engang forsøger at forberede ungerne på, hvad der skal ske.

Næste svigt er at de kommer til en adoptivfamilie, som ikke tænker længere end til deres egen næsetip. Jeg har sgu rigtig svært ved at forstå at man overhovedet kan overveje at hente sådan nogle børn, uden at have lært bare nogle enkelte sætninger og fraser på børnenes eget sprog. Enhver ved da at en normal 4-årig (hvis det var det de troede) har et verbalt sprog. Det viser virkelig en skræmmende egoisme. Jeg tror ikke at adoptivforældrene er bevidst onde, men de var ved gud ikke egnede. De burde ikke have været godkendt.

Så svigter de danske myndigheder, som for det første laver en fejlagtig godkendelse af adoptivforældrene, og dernæst følger op med amatører, når adoptivforældrene beder om hjælp - og der i øvrigt indgives anmeldelse fra en psykolog, som er specialiseret inden for adoptioner.

Og til sidst mener jeg faktisk også at producenten af dokumentaren har svigtet ved ikke at foretage sig noget, når hun ser så massive svigt hele vejen igennem forløbet. Og det uanset, at hun har en historie at fortælle. Det kunne hun gøre alligevel.

BeritH

[Dorte Hansen]

Og til sidst mener jeg faktisk også at producenten af dokumentaren har svigtet ved ikke at foretage sig noget, når hun ser så massive svigt hele vejen igennem forløbet. Og det uanset, at hun har en historie at fortælle. Det kunne hun gøre alligevel.

BeritH

Jamen hun har jo netop gjort noget...

Det var jo hende der tog kontakt til den psykolog med speciale i adoptioner, netop fordi hun mente det var forkert det der foregik...

[BeritH]

Ja det er rigtigt, men der gik fandeme lang tid før hun rykkede.

Hvis hun mente at de biologiske forældre var blevet franarret deres børn og adoptionen ikke var rigtig, burde hun så ikke allerede have reageret der??

BeritH