Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er tirs 21. nov 2017 02:52



Svar på emne  [ 17 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2
 Gider ikke firmaskovtur med min mands kolleger 
Forfatter besked

Tilmeldt: lør 31. dec 2005 10:29
Indlæg: 119
Indlæg 
Allerførst May-Britt du er så hjerteligt velkommen til at ringe - døren er altid åben her, både for dig og evt. ´´slæb´´. Det eneste der nok ikke duer, er at have hunde med - tror ikke mine vil dele matriklen. Det næste jeg vil sigeer. Hvis din mand ligner mig, bare den mindste smule, så duer trusler ikke - jeg går selv totalt i baglås over dem - de giver modvilje og modtryk. Nu ved jeg jo ikke om vi reagerer ens, men netop trusler er et rigtigt dårligt valg overfor mig. Ynk og selvmedlidenhed er en lige så dårlig løsning, for det ikke skal være lyv. Skal jeg være hudløst ærlig - så gør det mig hånlig overfor modparten/medspilleren, også selv om jeg aldeles godt ved, at jeg overhovedet ikke kan være det bekendt. Jeg reagerer bare i nuet og er komplet døv overfor den smerte jeg påfører andre. Hold da op - jeg ender jo med at vende vrangen ud på mig selv, men kan det hjælpe din situation - ja, så er det da værd at forsøge at yde den hjælp. Jeg ´´tror´´ selv at jeg har fundet min løsning, men endnu kender ingen resultatet. Det er jeg pinedød nødt til at arbejde med selv. Jeg skal ændre en masse ting i mit liv - min dagligdag, og selv om viljen absolut ikke mangler, så er det #¤&% (bandeord) hamrende svært. Men May-Britt - kan jeg hjælpe dig, så har jeg hermed rakt hånden ud. Det er op til dig at vurdere om du kan bruge den og har mod på at tage den. Jeg bliver absolut ikke fornærmet, hvis du vælger mig fra. Det er en afgørelse kun du kan tage, jeg kan kun tilbyde.


lør 3. sep 2005 20:41
Profil
Indlæg 
Du udviser da også en fabelagtig evne for at pådrage dig alting på en gang.... :) , hvordan bærer du dig ad? Om din mands trang til stadigt arbejde, fisketure, røvkedelige kolleger, og ingen vilje til debat, skal være det der gør, at nu får du nok - eller om du måske skulle overveje om det ER nødvendigt, at fylde dit liv på denne måde - det ved kun du. Men jeg synes du skulle rydde op først. Finde ud af om du er nødt til at have børn i aflastning, finde ud af hvorfor du skal rydde op i din datters mange kasser, finde ud af om du i al rodet kan finde den mand, du gerne ville leve sammen med. Med hensyn til ham så KAN arbejdsnarkomani, som alle andre manier dække over noget andet. Som regel stikker det ikke dybere, end at folk der må arbejde konstant ikke kan undvære det kick det gir dem, at føle sig uundværlige, dem der kan, den alle stoler på. Og det vil de arbejde sig selv i døden for, i stress, jag osv. Hvis det er sådan har har det kan kun han løse det - du kan jo spørge ham om det er sådan det er fat - og om hans egen trang til dette kick overstiger hans glæde og forpligtelser overfor familie og dig, Men det kunne jo også være at han har fået nok af rod, af folk, børn, andre der fylder i jerers liv - og det orker han ikke - mere? At han ser en kone, der hele tiden har travlt med at fylde nyt ind og som mener at den forpligtelse er så stor, at den overskygger alt andet. Man skal selv kunne være i sit liv og det synes jeg ikke du har meget plads til. Og så vil jeg sige - med frygt for at blive halshugget :mrgreen: - jeg kan godt forstå, at din mand ikke vil have din bror boende. Med al det du beskriver der fylder, så kan hans tilstedeværelse kun skabe et eksplosivt og brandfarligt minefelt. Det er da ikke rimeligt, at du skal påtage dig at bo sammen med din bror - det er ikke rimeligt at han skal være afhængig af at bo sammen med jer - og stemningen kan da heller ikke være altfor befordrende for en der har psykiske problemer? Ville det ikke være langt bedre at din bror fik sit eget hjem hvor han kan føle sig tryg og at du gav ham noget tid på en anden måde? Hvis nu du er uheldig imorgen, blir kørt ned af en lastbil, ligger i 3 måneder med brækket ben - hvad skal din bror så stille op? Jeg synes ikke engang det er intolerance fra din mands side - jeg synes det er helt rimeligt, at han ikke vil havde din bror boende - du har stærke følelser for din bror, du alene kan hjælpe ham - men sådan har din mand det jo ikke - og han skal vel også have en plads? Det er noget rod du har - men rod skal ryddes op - tag et pusterum og lav en plan over hvor og hvordan du skal starte -


søn 4. sep 2005 07:49

Tilmeldt: lør 31. dec 2005 10:29
Indlæg: 119
Indlæg 
May-Britt :mrgreen: Man starter med at tage et kørekort eller 5 - der skal et par stempler til men så kan du næsten også kalde dig chauffør. Men en lille advarsel, det er dybt stressende at køre rundt på de danske landeveje. Du skal måske ikke drage omsorg, men du skal tage hensyn i så vid udstrækning, at det nærmer sig det groteske af og til. Jeg tror du skal rydde op. Ikke i dine omgivelser men i dit indre. Der hersker vist uorden og kaos for tiden. Det er mit helt private gæt, men så længe du ikke har ret meget styr på det indre, er det uhyggeligt svært at få styr på det der omgiver dig.


søn 4. sep 2005 13:58
Profil
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 17 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team