At "välge" sine svigerbörn

[Anja]

Ped.

Udover at du ikke vil avle yngel på deres søn, hvad er så problemet?

Du har arbejde, du er ikke uintelligent, du er empatisk, du ligner ikke noget katten har trukket baglæns gennem brevsprækken... Hvad havde de egentlig forestillet sig at deres søn ville finde - prinsesse Mary?

[udlandet]

Jeg har aldrig været mine svigerforældres drøm.... mærkligt ....ikke??


De kan rende mig, hvis de ikke kan opføre sig normalt. Det ved de.


Nej, I forældre bestemmer ikke en skid. Men prøv da gerne....måske I får et lige så godt forhold til jeres unger som mine svigerforældre har til min mand.....

Altså.....et crappy forhold, til dem der ikke forstod den.

Der vil altid väre nogen der er utilfredse uanset hvad katten släber med ind. Jeg er virkelig bange for at blande mig!

[99E]

Nej, I forældre bestemmer ikke en skid. Men prøv da gerne....måske I får et lige så godt forhold til jeres unger som mine svigerforældre har til min mand.....

Egentlig tror jeg ikke det i de fleste tilfælde er "om forældrene blander sig", der skaber eller ikke skaber det dårlige forhold.
Det dårlige forhold er nok nærmere årsagen til, forældrene ikke kan "blande sig på en ordentlig måde".
Og et dårligt forhold bliver helt sikkert ikke bedre af, at forældrene begynder at forklare samtlige 117 måder, hvorpå den nye kæreste er helt, helt forkert.

Og... Forældre ved ikke altid hvilken kæreste, der er den rigtige for deres børn.
(Nej, ikke at udlandets svigerbørn lyder som de vilde gevinster, men...)
Jeg er ret sikker på, INGEN af hverken mine eller Mikkels forældre ville have arrangeret et ægteskab mellem os.
(Og jeg ved at min mor ikke er spor begejstret (Udsagn som "Jeg troede han var større" efter et elevatorblik, da de mødtes første gang, "Lad os nu se, om I er sammen til den tid" sagt i efteråret om juletid og "Man skal jo ikke tage den første, den bedste" da vi flyttede sammen) og at Mikkels forældre lige skulle vænne sig til konceptet...
Det går "meget godt" alligevel...

Jeg tror i virkeligheden, det "næsten eneste" man kan gøre er at vise og italesætte hvad "et godt forhold" er og hvad for nogle mennesker, man synes det er rart at være sammen med. Og så kan man håbe, ens børn udvikler samme smag som en selv.

Men at "støtte sine børn" betyder ikke, man altid skal give dem ret i, de gør det rigtige.

men der er grænser. Og hvis folk opfører sig f.eks. associalt, voldeligt og nasserøvsagtigt gider jeg personligt ikke slå armene ud og se stiltiende på...

...men dét har man forhåbentlig allerede afklaret INDEN børnene når få-kæreste-alderen...?

[BeritH]

Jeg er jo de berømte 4 år ældre.....og jeg var kendt vidt og bredt i byen som en vild festabe.

De ville gerne om han fandt sig kæreste fra en bedre familie, en med en lang uddannelse, en med samme ambitioner som dem selv (hold ham nede, og lav en masse børn).

Nu hvor jeg ser det, så ser det gammeldags ud....men jeg husker alt der blev sagt, om hvor skuffet de var og alt det gode de ville ønske for ham, som han nu havde ødelagt ved at rende med mig.

Der blev fra deres side ikke lagt skjul på hvad de mente om mig. Fair nok, men de ligger jo så, som de har redt.

De selv er ikke fra toppen af samfundet på nogen måde. Men for søren hvor det betød alt, at sønnerne kom til tops.

Sådanne svigerforældre har jeg også haft en gang. Og så kunne de ikke forstå at da de efter 2½ år valgte at invitere mig med til en fødselsdag, at jeg sagde nej tak *tsk tsk*

BeritH

[Anja]

Fortæl Ped...

[aribeth]

jaaah Ped!! kom så... fortæl!!!!


i øvrigt tror jeg det er de færreste forældre der, første gang de møder en måske kommende svigerdatter/søn, synes det er kone/mand-materiale til deres barn.

[misssophie]

jeg tror ikke at det er løsningen at forbyde sine børn at se en kæreste.

man må sætte grænser på egne vegne for hvor meget ens liv skal invaderes og misbruges, og man kan tale med sine børn om det,- men jeg synes ikke man skal forbyde ...

-tænk hvis man havde sådan en rasmus-modsat-møgunge som mig,- så ville det satme give bagslag at forbyde!

[udlandet]

jeg tror ikke at det er løsningen at forbyde sine børn at se en kæreste.

man må sætte grænser på egne vegne for hvor meget ens liv skal invaderes og misbruges, og man kan tale med sine børn om det,- men jeg synes ikke man skal forbyde ...

-tænk hvis man havde sådan en rasmus-modsat-møgunge som mig,- så ville det satme give bagslag at forbyde!

Der var heller ikke nogen der skulle forbyde mig at se nogen. Derfor er jeg meget forsigtig. Men er man ikke voksen kan man blive nödt til at finde sig i at ens foräldre gör noget, for ens eget bedste.

[misssophie]

at forbyde at se en kæreste, tror jeg...

lad mig sige det sådan,- at hvis mine forældre skulle forbyde mig noget som 15-årig,- så skulle de da først låse døren...

jeg havde ikke accepteret mine forældres forbud,- men jeg var også en ret egenrådig 15-årig dengang...

-så jeg mener stadig at forbud kan give gevaldig bagslag, alt efter hvordan ens unge ter sig