Må jeg lufte en fordom

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply

Hvor meget drikker du?

Poll ended at Mon 15. Oct 2012 08:01

Drikker slet ikke alkohol
8
21%
0-4 genstande om måneden
15
38%
5-10 genstande om måneden
7
18%
10-20 genstande om måneden
5
13%
28 genstande om måneden (det anbefalede for kvinder)
2
5%
56 genstande om måneden (det anbefalede for mænd)
0
No votes
Jeg har drukket så meget, at jeg ikke længere kan tælle
2
5%
 
Total votes: 39

LoneR
Posts: 1629
Joined: Sat 3. Jan 2009 01:38

Må jeg lufte en fordom

Post by LoneR »

I lyset af denne her spørgejørgen-tråd, så tænker jeg faktisk - måske fordomsfuldt - at denne her alkoholkultur vel eksisterer blandt mange mænd, der arbejder som håndværkere, eller er ufaglærte.
Min opfattelse er, at mange, både unge og gamle, mænd i de brancheområder drikker rigtig meget, og har denne her indstillling, at "rigtige mænd får nogle bajere" - lillemor blir hjemme hos ungerne.
Mest de lavtlønnede og lavt uddannede - synes også ofte jeg ser på Facebook, at unge familier, uden særlig uddannelse glæder sig til week-end, for så skal de feste, være fulde osv.
Og nu taler jeg altså familier med mindre børn. Eller midaldrende, der stadig snakker om store fester med meget alkohol, hvor det sjove er, at være beruset, og hvor man får det indtryk at folk virkelig drikker meget?
Eller er det bare en fordom udløst af at jeg ofte handler i Netto, og dagligt forundres over hvor meget væske med alkohol jeg ser folk slæbe hjem, selv på hverdage, og fordi jeg bor i et af landets ringest uddannede områder?
Eller er jeg bare røvkedelig? Ej, det synes jeg ikke, jeg synes faktisk det ser ud som om folk drikker meget - også når jeg ser dem tage til Tyskland og slæbe hjem af øl og vin, det fatter jeg slet ikke.

Eller hva´?
Annemaja
Posts: 2752
Joined: Sun 9. Mar 2008 20:41

Re: Må jeg lufte en fordom

Post by Annemaja »

Tja - jeg har skrevet 5-10 genstande om måneden - og det er et skøn.... nogle gange mere hvor der f.eks er noget fest - og andre gange mindre til intet. Min kæreste drikker slet ikke, så dagligdagen er uden - han kan ikke lide alkohol..... det kan jeg godt i moderate mængder.

Jeg aner ikke hvem der drikker mest eller hvorfor, med mindre de er afhængige - men tror faktisk der drikkes rigtigt meget vin og alkohol hos velstillede. Min eksmand drikker en del god vin - og jeg drak væsentligt mere, da jeg var sammen med ham - sådan nok mest af vane ( noget med at drikke et glad god vin til maden hver dag og et efter osv....)...

Men det undrer mig hvor meget discount øl jeg ofte ser nogle typer slæbe ud af Netto mv....! Jeg kan slet ikke lide øl - kun koldt i ny og næ hvis det er meget varmt....og så skal det være noget kvalitet. Gider ikke hælde dårlig kvali i mig - ligesom jeg heller ikke gide spise skodmad.

Men nogle MÅ jo køre en del ned blot for effekten - i min omgangskreds drikkes der ikke særligt meget - ligesom der faktisk næsten ikke ryges.
Hilsen Annemaja

www.annemajahealing.dk
misssophie
Posts: 2533
Joined: Thu 30. Jul 2009 11:01

Re: Må jeg lufte en fordom

Post by misssophie »

ham den langhårede hjemme hos mig, drikker måske en øl om året.

jeg drikker vel en fyraftensøl på jobbet om måneden, og 2-3 glas vin til maden om måneden.

vi kender ikke nogen der drikker sig hverken halv eller helstive i weekenden, så jeg kan ikke helt genkende billedet fra min hverdag.
Misssophie
User avatar
aribeth
Administrator
Posts: 3801
Joined: Sat 2. Jul 2011 18:26

Re: Må jeg lufte en fordom

Post by aribeth »

nu synes jeg det er flere ting du blander sammen?

Jeg synes jeg kender nogle mennesker hvor det er helt normalt at manden i familien lige tager ud med gutterne og drikker nogle bajere om aftenen mens kvinden er hjemme ved børnene... det forstår jeg ikke... jeg forstår det SLET ikke? Altså...det er helt fint hvis man går til et eller andet en eller to gange om ugen... eller nej, to gange, det er sgu for meget i mine øjne hvis man har børn og kvinden også skal til et eller andet i løbet af ugen... hvornår er man så SAMMEN!?
Og jeg forstår det ikke hvis der skal hældes bajere ned... men en enkelt øl efter badminton eller sådan noget... det kan jeg godt sætte mig ind i... Jeg ville nok hellere drikke en øl der hjemme med min mand... som vi gør ind imellem her... drikker et glas vin eller en øl mens vi sidder og snakker i mørket inden vi går i seng (uhauhauha man må ikke drikke alkohol inden man skal sove... )

Jeg går faktisk sjældent i byen efterhånden... jeg gider ikke ud i larmende natteliv... det er kedeligt! Men jeg kan godt lide at have gæster eller være gæst... det sker ind imellem :hhansen: men det er jo ikke ofr alkohollens skyld at man er gæst elelr har gæster.
Men jeg forstår ikke hvordan folk med små børn kan rende i byen og til fester hele tiden? Måske er det bare mig der er håbløst bundet og begrænset af mine børn, men jeg vil da hellere sidde hjemme og hygge med Keld fredag aften (måske med en flaske vin eller et par drinks) og så være friske og veloplagte til børnene om lørdagen! Eller have gæster en aften uden at drikke mig voldpatte, og så kunne være sammen med mine børn dagen efter. Tanken om børn og tømmermænd er ikke tiltalende...

Men mht hvor meget man/jeg drikker...

Det er ret forskelligt... nogle perioder kan der gå måneder uden jeg rører alkohol... og andre perioder kan jeg godt være oppe på +10 genstande om ugen... sådan var der et par uger i sommerferien... hvis man drikker 5-6 genstande en fredag og en lørdag... så bliver det jo hurtigt over 10 genstande!

Men i gennemsnit... normalt drikker jeg måske 1-2 genstande om ugen... det er 2½ uge siden jeg sidst har drukket alkohol.

Når jeg tænker over det, så har jeg ikke så mange i min omgangskreds der virkelig drikker meget... måske en enkelt eller to, men jeg tror faktisk vi som par falder lidt udenfor fordi vi er nogen af dem der godt kan finde på at drikke en genstand eller to i løbet af ugen!
Raxacoricofallapatorius
User avatar
lonek
Posts: 314
Joined: Fri 7. Mar 2008 11:03

Re: Må jeg lufte en fordom

Post by lonek »

Jeg er jo en af dem, der ikke er i høj kurs her i DK, fordi jeg af nogle anses for at være 'samfundsnasser'. :atengstedt: Den mere korrekte titel er førtidspensionist.

På et tidspunkt, boede jeg på et bosted, hvor vi i alt var 16 personer. Mellem 18-40 år ca. -Jeg var selv lidt over 20, så var meget sammen med de yngste, som var i overtal antalsmæssigt. Og vi drak. Meget! Gerne hver dag...

Jeg kom ud af 'det miljø' og flyttede langt væk - men det var nu også meget godt, for de få jeg stadigvæk har kontakt med, fra dengang, er ikke kommet videre. De drikker meget og heletiden stadigvæk. Det er ligesom en flugt for dem - desværre har de bare ikke indrømmet overfor sig selv, at det altså er lidt, som at tisse i bukserne - koldt og træls, lige om lidt...

Så fordom, eller ej - jeg er ret sikker på, at det er meget udbredt at drikke sig i hegnet tit, hvis livet er svært og man bare ikke orker at lave nogle forandringer. (når det er sagt, kender jeg også flere, der er i samme båd og aldrig drikker alkohol...)
LoneR
Posts: 1629
Joined: Sat 3. Jan 2009 01:38

Re: Må jeg lufte en fordom

Post by LoneR »

Nu snakker jeg jo ikke om alkoholikerne, det er en helt anden sag.
Og så tror jeg ikke, at førtidspensionister sådan i almindelighed er uglesete.

Når det er på plads :hhansen: , så tænkte jeg faktisk på dem, der ser ud som om de drikker ofte - altså mænd jeg hører ofte skal ud med gutterne, eller mennesker, der synes en fest er fed, hvis den er våd.
Og jeg kan faktisk slet ikke forstå trangen til, at "gå ud", som i værtshus, diskotek osv, når man har små børn.
Og jeg tænker bare, at mange (unge) mænd ofte skal drikke med gutterne - i tide og utide. I hverdage, efter fodbold, til tv, i weekenden, efter jobbet osv-

De store middage her hos os er familiemiddage, og der bliver ikke drukket ret meget. Vi kan alle godt lide vin, men der glider ikke mange glas ned pr. person.
Til hverdag drikker vi ikke meget herhjemme, Min kæreste drikker meget sjældent, jeg kan godt lide et glas vin engang i mellem, men ikke ret tit, der går uger imellem, og så skal det være god vin.
Jeg synes det er fint, at drkke lidt - det er vel endda også udmærket for krop og psyke, det er mere den der stil med at skulle drikke når man er sammen, gå ud med gutterne, al det der, som mine fordomme fortæller mig.
Egentlig kender jeg heller ikke ret mange, der ryger - men det gør jeg. Men jeg ryger ikke, når jeg arbejder, kun herhjemme og ikke i huset.

(egentlig ville jeg bare lave en tråd om noget, som en overspringshandling - jeg finder på en anden om lidt)
Skjold (Tidl. SL)
Posts: 1086
Joined: Sun 20. Nov 2005 14:08

Re: Må jeg lufte en fordom

Post by Skjold (Tidl. SL) »

Det er slet ikke noget jeg oplever i det omfang du giver udtryk for - og jeg begår mig "i det miljø du snakker om".

Jeg er 25 år og ufaglært, og har de sidste 5 år arbejdet på en arbejdsplads hvor man enten var ufaglært eller havde en kortere faglært uddannelse. Jeg har ikke oplevet at småbørnsfædrene - og mødrene for den sags skyld - skulle "ud og drikke bajere" særlig tit. Nærmest det modsatte faktisk.
(Dem jeg har oplevet gå i byen flere gange om ugen er de unge uden børn og ungarbejdere der ER børn - men det er en helt andet debat).
Så jeg kan faktisk generelt slet ikke nikke genkendende til dine oplevelser.

Jeg drikker ikke selv alkohol. Det er et bevidst valg jeg har taget efter en opvækst med en far, der var alkoholiker.

Folk må selv bestemme hvad de gør ved deres krop - men min personlige mening er, at danskerne generelt ikke omgås alkohol med den forsigtighed dets farlighed kræver.
/SL
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: Må jeg lufte en fordom

Post by 99E »

Jeg ville sådan set ønske, det var så nemt; at det var begrænset til "dem med ikke så meget uddannelse".
Det er det ikke.

Hvis man ikke drikker alkohol, lægger man for alvor mærke til i hvor mange sammenhænge, det serveres.
Man lægger også mærke til, i hvor mange sammenhænge, det tages som en selvfølge at "alle voksne" drikker alkohol - og hvor den eneste gangbare undskyldning er at være religiøs eller gravid.

Et par grupper, du glemmer:
Veluddannede, unge mennesker uden børn, der går i byen hver weekend.
Veluddannede ikke-så-unge mennesker, der drikker et par glas vin til maden hver dag.
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
De3små
Posts: 11
Joined: Sun 1. Apr 2012 10:43

Re: Må jeg lufte en fordom

Post by De3små »

Jeg tror nu ikke, at fordommen er helt ved siden af, men det er jo heller ikke en entydig sandhed.

Som ung var jeg kæreste med en ufaglært, og i hans omgangskreds var det umuligt at sidde ned i mere end 5 minutter, uden at der kom alkohol på bordet. Ligegyldigt hvad tid på dagen, det var. Og selvfølgelig kom det til at gå ud over både forhold og børn i manges tilfælde. Det var trist at være vidne til.

Men de 'bedrestillede' - ikke nødvendigvis de højtuddannede, men dem med penge og job/egen virksomhed som går på restaurant, bar, kro i golfklubben osv. - er heller ikke 'dårlige' til at følge med i min erfaring.

Det værste er jo, som 99E siger "Man lægger også mærke til, i hvor mange sammenhænge, det tages som en selvfølge at "alle voksne" drikker alkohol - og hvor den eneste gangbare undskyldning er at være religiøs eller gravid." Det er jo en del af vores fantastiske nationale kulturarv, som er meget svær at bryde. Heldigvis er 'dag-drikkeriet' på arbejdspladsen næsten hvis ikke fuldstændig forsvundet, men vi har stadig lang vej endnu i forhold til at respektere at andre siger nej tak.

Samtidig kan man også blive for hysterisk og formynderisk. Hvis det ikke går ud over andre og det ikke påvirker ens sundhed, er der så et problem?

Selv hører jeg klart til gruppen "Veluddannede ikke-så-unge mennesker, der drikker et par glas vin til maden hver dag." Jeg har krydset af i den sidste boks; ikke fordi jeg ikke kan huske, hvor meget jeg drikker, men fordi jeg ikke gider tælle. Vi drikker vin i weekenderne og en gang i mellem i løbet af ugen, and so what?!?

Ok, jeg burde vide bedre. Min far drak alkohol hver dag og nogen gange en hel del. Døden skal have en årsag, som han sagde. Han blev kun 90...
Nice horse, shame about the rider.
LoneR
Posts: 1629
Joined: Sat 3. Jan 2009 01:38

Re: Må jeg lufte en fordom

Post by LoneR »

Min oplevelse er ikke, at det er sært og mærkeligt, at man ikke drikker. Det har jeg aldrig hørt nogen sige til nogen, ejheller at man behøver en særlig undskyldning for ikke at drikke.
Er det ikke bare en slags myte?
Egentlig tror jeg min fordom er mere sammensat end som så. Måske handler den om, at jeg stadig ser nogle mennesker leve i nogle mønstre, også vedrørende kønsroller, som jeg anser for at være udenfor tidstrenden, og udenfor fornuften. Og ja, det er selvfølgelig min opfattelse, mit menneskesyn og min oplevelse af trends, tid og fornuft - andre må gerne mene noget andet.
De mennesker lever måske, som jeg ser det udefra, i nogle mønstre, der handler om at mænd drikker og går ud med kammerater og der er masser af øl til, kvinder blir hjemme og passer hjemmet. Sommetider går kvinderne også ud med veninder og så kalder de sig piger, og drikker de her ækle søde alkoholiserede væsker p smarte flasker.
Hvad ved jeg - det er jo bare fordomme :hhansen:
Post Reply