arbejdsplads

[misssophie]

idag besøgte jeg min gamle arbejdsplads som jeg forlod for snart 5 mdr siden.

sikke en fornøjelse! det var et jubilæum der var anledningen.
alle taler med alle, om alt muligt, frit fra leveren.
arbejde, personligt, børn, dyr, biler, venner og 1000 andre emner.
der bliver grinet højt, og ingen holder tilbage og er reserverede

så kommer jeg til at tænke på min nye arbejdsplads.
meget sjældent bliver der talt privat overhovedet.
det mest private der bliver sagt, er i retning af: " jeg skal også have bilen til service idag"...

stort set alle passer sig selv, og man spørger ikke rigtigt ind til hinanden,- "havde du en god weekend"?

jeg er absolut ikke et specielt socialt menneske,- men jeg synes det er en underlig fornemmelse at sidde op og ned af folk hver dag, uden at kende ret meget til dem og deres holdninger. og de ved jo ligeledes ikke mere om mig, end hvad der kan fortælles på et minut...

når man så besøger sin gamle arbejdsplads hvor stilen er helt anderledes,- så kan man jo ikke lade være at undre sig...

hvordan er jeres arbejdsplads???

[Annemaja]

Ja der er stor forskel på arbejdspladser - også inden for mit fag - hvor vi dog alligevel nok er lidt mere åbne end så mange andre....

Jeg har på min nuværende arbejdsplads de mest fantastiske kolleger. Vi er 22 ansatte i organisationen - vi kender alle hinanden mere eller mindre godt - men ret godt! Så er der mine 2 allernærmeste kolleger - jeg tror vi nok ved stort set næsten ALT om hinanden og snakker om ALT! Vi har det super godt med hinanden, hvilket vil sige at vi også kan komme med konstruktiv kritik - men vi har også arbejdet tæt sammen i 2½ år. Vi har det både fagligt godt, vi er meget forskellige men supplerer hinanden godt - og vi har det virkeligt sjovt.

Det har for mig været vidunderligt gennem det sidste virkeligt turbulente halvår at have min arbejdsplads og mine kolleger - ellers tror jeg faktisk, jeg kunne have fået stress.

[BeritH]

Jeg oplevede det da vi fusionerede med en anden virksomhed. Der hvor jeg var ansat havde vi en meget åben kultur, hvor vi faktisk også bekymrede os for hinanden. Så blev vi fusioneret med et firma, hvor rundsavsalbuerne florerede i bedste stil, og hvor man ikke talte privat med hinanden.

Det var noget af en ændring. Det er heldigvis blevet bedre efter det første 2 år på samme adresse, men den samme ånd får vi aldrig.

BeritH

[FruTusse]

Jeg oplevede det da vi fusionerede med en anden virksomhed. Der hvor jeg var ansat havde vi en meget åben kultur, hvor vi faktisk også bekymrede os for hinanden. Så blev vi fusioneret med et firma, hvor rundsavsalbuerne florerede i bedste stil, og hvor man ikke talte privat med hinanden.

Det var noget af en ændring. Det er heldigvis blevet bedre efter det første 2 år på samme adresse, men den samme ånd får vi aldrig.

BeritH

Ja der var altså rart at være hos Jer i det "gamle" firma

Jeg sidder også nu i et firma hvor der ikke bliver talt om noget som helst privat, men vi er også kun 4 i alt på kontoret - min chef, som er afdelingsleder, to overmontører og mig, og mine 3 kolleger er mænd, så det er faktisk jævnt kedeligt at være mig.
Men min arbejdstid er jo kun 4 timer dagligt og de fleste dage har jeg fyldt ud med arbejde, så det går fint med det. Og jeg har radioen som selskab.
Jeg får sommetider en sniksnak med nogle af montørerne når de er et smut inde i firmaet, men det er også hvad det kan blive til.

Til gengæld er det ret hyggeligt når jeg et par gange i løbet af en uge har behov for at ringe over til vores hovedkontor i Nørresundby for at spørge om forskellige ting, for mine kolleger derovre er rigtig, rigtig søde, og så får vi os som regel også en lille hyggesludder.
Jeg glæder mig faktisk til at skulle derover en enkelt dag for at hilse på dem allesammen (selvom jeg er skide bange for at flyve! ), for de er i grunden tættere kolleger end de 3 jeg til daglig arbejder sammen med.

[99E]

jeg er absolut ikke et specielt socialt menneske,- men jeg synes det er en underlig fornemmelse at sidde op og ned af folk hver dag, uden at kende ret meget til dem og deres holdninger. og de ved jo ligeledes ikke mere om mig, end hvad der kan fortælles på et minut...

Tjah, tjoh...
Jeg har det faktisk fint med ikke at skulle plapre om alt muligt "privatlivshalløjsa".
Selv med kolleger, jeg egentlig synes er flinke nok.

Men OK; jeg får fint mit sociale behov dækket ved at nikke forpustet til folk, jeg møder på løbestien - og købe ind et par gange om ugen...
(Og så ved at hyggesnakke med en flok mennesker på Skype - nu har vi haft en løbende gruppechat i gang i... 4-5 år, tror jeg? ;Med en enkelt, der er blevet smidt ud og en enkelt "add on", men ellers med de samme 5-6 mennesker på...)

[Ane]

Jeg har tænkt lidt over det.. tror det har været det samme begge de steder jeg har arbejdet i længere tid: der er nogen som jeg lærer så godt at kende at vi taler privat. Nogen mennesker har og er endda været meget tæt på. Men langt de fleste sniksnakker jeg kun lidt mere almindeligt med.

Da jeg fik kræft på min gamle arbejdsplads var jeg til gengæld spritåben omkring det. Den slags større begivenheder der i væsentlig grad påvirker mit humør mm. det tror jeg jeg ret tit ville vælge at dele bredt. Så ved de arme kolleger ligesom hvad der er fat hvis jeg er ekstra kort for hovedet.

[Frieser9460]

Min arbejdsplads - som er den eneste, jeg nogensinde har været på - har ændret sig utrolig meget i den tid, jeg har arbejdet der.

Da jeg startede i Kundeservice for godt 9 år siden (inklusive min vikartid), oplevede jeg et rigtig hyggeligt sted, hvor medarbejderne havde et godt sammenhold og mest af alt oplevedes som en stor familie, hvor nogle også omgikkes hinanden privat.

Desværre har forholdene ændret sig, efter vi blev opkøbt af en "større fisk", og medarbejderforholdene er langsomt blevet forværrede, ligesom ledelsen er markant forringet og præget af stadig større inkompetence flere steder, og sammenholdet mellem kollegaerne ikke er helt det samme som tidligere, selv om det dog stadig er der, og der selvfølgelig også stadig er rigtige venskaber imellem nogle kollegaer (og så os, der bor sammen med en kollega, selvfølgelig, haha). Det er rigtig trist, og det gør, at jeg i hvert fald er begyndt at se mig om efter andre jobmuligheder og så den der uddannelse, jeg så frygteligt gerne vil have, men aldrig fik, fordi jeg kom til at sidde fast i mit "sabbatår", så det varer ved endnu...

[Frieser9460]

Du arbejder med noget telefon halløj, hvis jeg husker ret....der er altid læssevis af jobannoncer fra de steder på bla jobnet.

Jep, men jeg vil ikke sælge + jeg vil heller ikke ned i løn, hvilket jeg nemt vil kunne blive tvunget til, hvis jeg skulle over i en anden kundeservice (jeg sidder i en specialafdeling nu), og desuden vil jeg gerne helt væk fra den branche og i gang med at lave noget, som jeg rent faktisk kan lide.

[99E]

Jep, men jeg vil ikke sælge + jeg vil heller ikke ned i løn, hvilket jeg nemt vil kunne blive tvunget til, hvis jeg skulle over i en anden kundeservice (jeg sidder i en specialafdeling nu), og desuden vil jeg gerne helt væk fra den branche og i gang med at lave noget, som jeg rent faktisk kan lide.

Tjah, hvis du skal læse/tage uddannelse, kommer du jo til at "gå ned i løn"...

[misssophie]

du kan bruge dine kundeservice-skills i andre brancher,- måske det var noget?