Mine grise...

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
aribeth
Administrator
Posts: 3801
Joined: Sat 2. Jul 2011 18:26

Re: Mine grise...

Post by aribeth »

det er nogle rigtig søde svin!!
Raxacoricofallapatorius
hansi
Posts: 88
Joined: Sat 4. Feb 2012 20:01

Re: Mine grise...

Post by hansi »

Normalt er jeg heller ikke til grise, men den rødbrune er da godt nok sød og med utroligt flot pels.
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Mine grise...

Post by Frieser9460 »

Hvordan får jeg tid til alle de dyr?? Tjah... det gør jeg vel ved at prioritere min tid og vælge en masse andre ting fra, til fordel for dyrene.

Mht. at have marsvinene i hænder hver dag; nogle gange har jeg dem blot lige ude i 2 minutter hver for lige at nusse og tjekke, at alt er, som det skal være - andre gange, når jeg har mere tid, har jeg dem måske ude i op mod ½ time hver. Men de er i hænder dagligt. :-) Marsvinene får deres boliger gjort rene en gang om ugen.

Hestene træner jeg ikke hver dag - Falle står ret stille i øjeblikket (lang historie, som kan koges ned til svigtende mod fra min side) og bliver kun holdt ved lige i det jordarbejde, han allerede kan et par gange om ugen, og Stuntman bliver trænet med hver anden dag som udgangspunkt. Nogle dage træner vi "bare" et kvarters tid; andre dage træner vi op mod 45 minutter. Det kommer an på vejr, vind, tid og energi. Men jeg ved, at hvis jeg nogensinde skal kunne få ham dertil, hvor jeg kommer op at ride på ham, så er jeg nødt til at være ret stringent og lave noget med ham minimum hver anden dag.

Krudtmulerne bliver nusset om dagligt og trænet et par gange om ugen - de kan alt det grundlæggende jordarbejde, som bare skal holdes ved lige + jeg er begyndt at lege lidt med klikker med Kajser.

Fhiona går bare på marken sammen med drengene og hygger sig, indtil hun skal retur til tidligere ejer.

Hunden bliver trænet hver dag - vi går til úndervisning 1 x ugentligt af en times varighed og øver os dagligt minimum 3 x 10 minutter + går hver dag en tur af minimum 30 minutters varighed.

Kaninen kommer ud i sele og snor hver weekend og på "hoppetur" rundt i det rum, hans bur står i, yderligere 2-3 gange om ugen. Der bliver gjort rent i hans bur hver anden uge.

Fiskene og fuglene bliver fodret dagligt, selvfølgelig, og hhv. akvarium og volierer bliver rengjort til bunds en gang om måneden + det løse.

Kattenes bakker bliver tømt dagligt, og de er jo omkring os hele tiden og bliver nusset og leget med ind imellem vores andre daglige opgaver.

Og så har jeg jo i øvrigt en dejlig kæreste, som er RIGTIG sød til at hjælpe mig med alle dyrene. :-)

Vi står op kl. 5 hver morgen for at have et par timer til dyrene, inden vi tager på arbejde (og Basil har besøg midt på dagen af sin opdrætter, som lufter ham og hygger med ham en imes tid eller tager han med hjem nogle timer, så han kan lege med deres hunde), og vi er stort set hjemme på alle hverdagsaftener, som er helliget dyrene.

Så det er hårdt arbejde og nogle gange kontante fravalg til fordel for dyrene, men tiden finder vi.
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
User avatar
HeidiO
Posts: 2679
Joined: Sun 1. Jul 2007 09:37

Re: Mine grise...

Post by HeidiO »

Grisene er godt nok kære :-)

Hvorfor skal Fhiona retur?
Heidi
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Mine grise...

Post by Frieser9460 »

Der er flere årsager til, Fhiona skal retur... og de fleste af dem er af personlig karakter. :-)

Men oveni de personlige årsager var meningen med Fhiona jo oprindeligt også, at hun skulle være avlshoppe, og da Fhiona slet ikke er kommet i brunst i år, og dyrlægen grundet lidt udfordringer med at holde huldet på hende i vinters har frarådet at sprøjte hende i brunst, valgte jeg at aflyse hingsten, plus regner ikke med, at jeg vil kunne komme til at bruge hende, som jeg havde tiltænkt, desværre. Min mistanke er, at Fhiona simpelthen af en eller anden årsag ikke trives helt optimalt hos os, selv om jeg ikke lige umiddelbart kan regne årsagen ud (hun får tip top kvalitetsfoder, har en stor fold med foldkammerater at muntre sig på hver dag - oven i købet døgnet rundt her i sommerperioden), men der kan jo evt. være nogle spændinger mellem hestene, som jeg ikke helt opfanger. I hvert fald har hun og Stuntman periodisk haft nogle "ture". Og jeg har også haft besvær med at "nå ind" til hende ifm træning - hun er hverken vild eller nervøs; tværtimod; det føles bare, som om hun simpelthen lukker af for mig.

Så alt i alt er det den bedste løsning for både Fhiona og mig, at hun kommer tilbage til sin tidligere ejer, selv om det har været en svær beslutning at skulle træffe. Og så er alle planer om føl lagt fuldstændigt på hylden på ubestemt tid. Nu skal det være Stuntman, Falle og krudtmulerne, som skal være i fokus fremadrettet. Så må vi se, hvad tiden bringer...
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
User avatar
HeidiO
Posts: 2679
Joined: Sun 1. Jul 2007 09:37

Re: Mine grise...

Post by HeidiO »

Det lyder fornuftigt, så vidt jeg husker fra tidligere ejer, som jeg mødte ved et arrangement for nogle år siden, så havde Fhiona vist heller ikke haft de bedste forhold inden hun kom til DK?

En smuk hest, men nogle gange er der bare for mange lig i lasten til, at det bliver rigtig godt.
Heidi
User avatar
Lena
Posts: 3359
Joined: Sat 29. Sep 2007 20:48

Re: Mine grise...

Post by Lena »

Nåååååååårh........... Gammelfar er da godt nok dejlig.... eller det er de jo allesammen........

Hatten af for din måde at prioritere på...... også i forhold til Fhiona!
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Mine grise...

Post by Frieser9460 »

Tak, Lena. :-) Ja, jeg kunne jo heller ikke stå for Gammelfar... selv om jeg ellers ikke skulle have langhårsmarsvin igen... host... host... :roed:

Heidi, Fhiona er uden tvivl en hest med nogle "lig i lasten"... Jeg tror ikke, hun nogensinde kommer til at kunne rides. Man kan ligge henover ryggen på hende - det accepterer hun - men så snart man begynder at bevæge sig lidt rundt deroppe for at forberede hende på, at man sætter sig op, så bliver hun tydeligt usikker, så jeg tør i hvert fald ikke gå videre med et projekt. Og kørehest bliver hun i hvert fald aldrig... hun har engang haft en ulykke med vogn, som har medført, at bare synet af et par lange liner gør hende rædselsslagen, den stakkels lille hest. Så hun har ikke altid haft det let, desværre... Derfor er det heller ikke utænkeligt, at flytningen hertil i virkeligheden har været hårdere for hende, end man umiddelbart skulle tro. Hun har jo været super cool hele vejen igennem og ligesom taget alting med ophøjet ro, men alligevel er det, som om hun har en usynlig mur bygget op omkring sig, og som sagt har jeg også haft nogle udfordringer med hende her (følelsen af, hun lukker af for mig, udfordringer med at holde huld og nul brunst), som hendes tidligere ejer slet, slet ikke kan genkende. Det er efter min bedste overbevisning en hest, som ikke trives optimalt, og så må jeg handle ud fra, hvad der er bedst først og fremmest for hende, men selvfølgelig også for mig.

Heldigvis havde hun et SUPER hjem, før hun kom til mig, så når nu jeg ikke kan beholde hende alligevel, så trøster det lidt, at hun trods alt kan komme tilbage dertil... og at jeg ikke mister kontakten helt til hende.

Jeg regner med, at hun flytter i slutningen af denne eller starten af næste måned... og det bliver hårdt, men det er vist det eneste rigtige.
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
Post Reply