Siger Pind, udefra køkkenet, så jeg går ud og tjekker- og hun har fanget éet eller andet. Fint nok! Hun og hendes mor er de jammerligste jægere, jeg har haft: MIJAV MIJAV! Så alle de andre katte kommer benende- og hugger byttet.
Men Pind bliver ved- og så har hun en lille fugleunge, knap nok dunet- med hvide mundvige. Ja, det ER jo synd, og Moder Natur er en dum kælling, for det er små fortabte fugleungers skæbne- at blive ædt af et eller andet.
Men det er synd!
Jeg vil tro, det er en stær, muligvis en solsort/drossel. Den er ret stor af en dununge at være, dunene er sorte. Og i det mindste åd hun den- bortset fra "the wobbly bit", her bestemt som kråsen... ADDVR!
Men så led det lille dyr ikke- tænk, hvis det var ædt af myrer. Katte er klamme, men i det mindste slår de ret hurtigt ihjel.
Og i de mindste åd hun kræets store fødder og hoved med næb.
Katte er *klamme* bigtime!
KH
xtiny