misssophie wrote:Felis:
rigtigt godt udtrykt!
jeg har altid undret mig over, at hvis man går ud og anskaffer sig en kat, og lader være at tatovere/chippe den,- er det så fordi man er fuldstændig ligeglad med at den kan risikere at blive aflivet hvis den løber væk???
er man i det hele taget ligeglad med at få den tilbage???
jeg må da være ærlig at sige, at det er da den forestilling jeg render rundt med i hovedet... men det er selvfølgelig ikke sikkert at den er korrekt...
det må nogen af jer med umærkede katte kunne svare på?
Det kan jeg f.eks. svare på.
Mine katte har altid været indekatte og derfor er de ikke hverken chipmærket eller øremærket. Jeg ved ikke om Oscar, som jeg har fået af søde Dorte, kan være chipmærket da jeg først har fået ham som 6 års voksen kat.
Jo mine to katte jeg havde for over 10 år siden var øremærket og blev det i forbindelse med kastration fordi det var en samlet pakke, og min Turtie var vist også øremærket af præcis samme årsag.
Men der er jo det ved øremærkning af efterhånden som årene går, så kan det faktisk være temmelig svært at aflæse mærkningen, også selv om den laves spejlvendt for hvert øre. Jeg har ikke været i stand til at aflæse mærkningen på de af mine der havde en sådan efter bare 4-5-6 år.
Efter jeg flyttede ind i mit rækkehus har Charmy og Oscar fået lov at komme ud i haven når jeg var hjemme og helst under opsyn, fordi Oscar faktisk forsøgte at tage den over plankeværket sidste sommer. Nu er Charmy her desværre ikke mere, men når vejret er til at være i haven kommer Oscar stadig ud da han elsker det.
Han har helt tydeligt en ret stor frihedstrang, og jeg er overbevist om at han vil forsøge at planke den igen.
SKULLE det uheldige ske at det lykkes for ham, og jeg ikke kan nå at indfange ham, så er det sgu' da ikke ensbetydende med at jeg er en dybt uansvarlig katteejer fordi min kat ikke er hverken chip-(så vidt vides) eller øremærket!!!
Og skulle min kat, gud forbyde det, blive væk i længere tid, fordi den netop ikke er vant til at færdes ude på egen hånd, og måske derfor ikke kan finde hjem igen, for han kender ikke området
, så er det da heller ikke ensbetydende med at jeg ikke vil være dybt ulykkelig.
Jeg ville da også forsøge at efterlyse ham i det omfang det ville være muligt, og dermed mener jeg også økonomisk ifm annoncering i f.eks. lokalavisen(hvilket kan være en temmelig dyr affære
), og på nettet samt ved hjælp af opslag i lokalområdet.
Desværre har jeg bare set at opslag meget ofte bliver ødelagt af vind og vejr, eller revet i stykker af åndssvage personer uden skam i livet, så man kan mange steder hurtigt risikere at disse opslag ikke længere kan ses af forbipasserende.
Plus at en kat der er faret vild kan være ret meget længere væk, end der hvor den hører til.
Særligt hvis det er en kat der er flyttet til nyt hjem i en anden by, så har den jo ingen anelse om hvor den befinder sig, hvis den slipper ud af et vindue eller lign.
Jeg ville være rigtig glad og taknemmelig hvis nogen fandt min bortløbne kat og gad at tage sig af den samt gøre en indsats for at finde dens ejer, eller indlevere den på internat, hvor de rent faktisk skal fremlyse den inden den bliver sat til formidling, og det skal de gøre i 5 dage.
Sådan er det på Rødovre Dyreinternat, og så vidt jeg ved også på andre internater.
Det ville være et af de første steder jeg ville checke for fremlysning hvis min kat skulle blive væk, og i øvrigt selv sætte en efterlysning ind der.
Når nu Oscar indenfor overskuelig fremtid er nødt til at komme en tur til dyrlægen for at få barberet ugler af sin pels (for jeg kan nemlig ikke få lov til hverken at børste ham eller klippe dem. Så kommer jeg helt sikkert alvorligt til skade!), så bliver han da checket for om han skulle være chippet. Det gør dyrlægerne som regel ved hvert besøg, og det vil da være rart nok at vide.
Jeg gør alt hvad jeg kan for at passe på at min kat ikke skal kunne stikke af, men uheldet KAN altså være ude uanset hvor meget man passer på.
Er jeg så uansvarlig katteejer??
Det synes jeg faktisk ikke........
