Savn og juletid

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
FruTusse
Posts: 1514
Joined: Mon 4. Aug 2008 12:14

Savn og juletid

Post by FruTusse »

Jeg savner min mor rigtig, rigtig meget for tiden :graed: :graed:

En del af årsagen er naturligvis at december og dermed julen er lige rundt om hjørnet, og det bliver den anden jul uden min mor. :ked:
Min søster og jeg har ikke økonomi til at tage ned til familien i Sønderborg for at holde julen der, og skal jeg være helt ærlig har jeg i grunden heller ikke lyst til det(og heller ikke min søster), så vi har besluttet os for at holde julen sammen og forsøge at få lavet nogle traditioner der er vores egne.
Det bliver nok stadig en svær og trist tid fordi vi begge savner vores mor så rigtig meget, men vi er begge fast besluttede på at vi skal have en hyggelig og dejlig jul sammen.

Jeg har dog rigtig svært ved at overskue det lige p.t., til dels også fordi jeg bare heller ikke har råd til at holde jul. Uanset hvor meget søster og jeg deles om udgifterne og forsøger at holde det på et lavt niveau, så giver det en ekstra udgift, som jeg simpelthen ikke har pengene til.
Selvfølgelig forsøger jeg på alle måder at kunne skrabe ekstra penge sammen(lidt privat rengøring og forsøger at sælge ud af de sidste af Tusse's ting som kan undværes), både til de ubetalte regninger der nu konstant hober sig op, og til at kunne holde bare en smule ordentlig jul for, men jeg kan jo allerede nu se at det forslår bare ingen steder.

Bare en lille ting som f.ex. også at kunne sætte blomster på min mors grav oftere end det i lange tider har været muligt, ville være rart at kunne gøre, specielt i den kommende julemåned hvor savnet er ekstra stort.

Det bliver sgu' bare en mere træls måned end sædvanligt og jeg har bare brug for at læsse lidt af, for det hele føles bare lidt svært og uoverskueligt lige nu, og fordi mange faktorer er med til at vælte læsset.

Den bedste julegave jeg kunne få lige nu, ville være at kommunen får færdigbehandlet min sag, så jeg kan komme i gang med at søge job og dermed udsigt til at få en normal økonomi igen.
Kan godt være at der er nogen der siger at man ikke bliver lykkelig af at have mange penge, men man bliver i alt fald lidt gladere når økonomien kan hænge sammen, og man ikke nødvendigvis skal vende og tænke over hver eneste krone der bliver brugt.
Danske oldenborgheste kan og vil
- og jeg har en stjerne af slagsen!
User avatar
Lena
Posts: 3359
Joined: Sat 29. Sep 2007 20:48

Re: Savn og juletid

Post by Lena »

Øv............ jeg kan godt huske, hvordan det gør ondt........ første jul, anden jul........ og så begynder det så småt at lette lidt på det.

Jeg synes at det er en god ide at I vil prøve at lave Jeres egne traditioner......... nød gør ofte kreativ, så I skal nok finde ud af det.

Ham der siger at man ikke bliver lykkeligere af at have penge, har vist aldrig prøvet at være fattig.......
User avatar
Anja
Posts: 4457
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:34

Re: Savn og juletid

Post by Anja »

Jeg har ikke været så påvirket lige i julen, men mere sådan on/off i perioder, perioder der bliver længere og længere imellem.

Min mor mistede sin mand, det var ret traumatisk for hende og julen var virkelig slem.

Som Lena skriver har vi efterfølgende lavet om på nogle traditioner, jeg har ikke tænkt over det, men nu Lena skriver det går der en prås op for mig :)

Det har været rigtig godt :askepot:
udlandet
Posts: 2196
Joined: Sat 1. Mar 2008 23:45

Re: Savn og juletid

Post by udlandet »

Åh hvor jeg forstår dig. At det skal väre en kamp med ökonomien gör det ikke lettere. Jeg kan godt huske den förste jul uden min mor, öv. Måske ikke så meget for mit vedkommende, men det at se min ulykkelige far :ked: Men som du skriver, det er nok godt at lave nye traditioner. Vi er ikke gode til det, det er ikke så let. Vi bryder msåek selv vores traditioner i år. Skriver måske for jeg ved ikke om vi skal holde jul hos min far. Det er hans önske, det sidste det må vi respektere. Vi ved bare ikke om han lever til jul, jeg håber det ikke. Han har ikke meget livskvalitet tilbage. Men måske er det sundt at bryde, har ikke tänkt på det för du skriver dette. Det er måske på tide. Vi har holdt jul på samme måde i 25 år. Jeg syntes du skal fortsätte med at lässe af, vi forstår dig vist alle.
User avatar
aribeth
Administrator
Posts: 3801
Joined: Sat 2. Jul 2011 18:26

Re: Savn og juletid

Post by aribeth »

Jeg kan ikke sige så meget... de andre siger det godt... men jeg kan sende dig et kram, forstår godt at du er ked og frustreret!
Raxacoricofallapatorius
Susmh
Posts: 487
Joined: Mon 20. Feb 2006 12:32

Re: Savn og juletid

Post by Susmh »

Hej Mette

Jeg vil gerne bage en portion julesmåkager til jer, hvis det kan hjælpe på jeres budget og mindske stressen og sorgen.
Smid en PB hvis det kunne have interesse.

Det lyder ikke som nogen særlig rar situation at stå i, jeg føler med jer.
Susanne

Always look at the bright side of life.
User avatar
BeritH
Posts: 3114
Joined: Mon 3. Mar 2008 12:08

Re: Savn og juletid

Post by BeritH »

Og marcipanen kan jeg levere :-)

BeritH
Nej gud fri mig da vel om jeg skulle mene noget om det - offentligt!

Husk at jeg skal tituleres Deres Velærværdighed

Nu med egen kirke - frelse og syndsforladelse tilbydes mod mindre vederlag
User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

Re: Savn og juletid

Post by CXEC »

Jeg ville sådan ønske at jeg kunne gøre noget for dig. Hvis du har lyst har jeg en stang dej til brunkager i fryseren, hjemmelavet, du gerne må få. Det er AnnetteBs opskrift, og du kan læse om bagningen. Vidst bare 5 min i ovnen. Og så er den der hulahop ring min gave til dig!
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Savn og juletid

Post by Frieser9460 »

Dette her er en af de tråde, hvor jeg for en gangs skyld mangler ord... for pokker, hvor er jeg ked af det på dine vegne, Mette. Og sender dig et stort trøstekram her fra... kan godt forstå, både du og din søster savner jeres mor; især i denne tid tæt på jul og nytår osv.
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
User avatar
FruTusse
Posts: 1514
Joined: Mon 4. Aug 2008 12:14

Re: Savn og juletid

Post by FruTusse »

Hvor er I søde allesammen, og det er godt at høre fra andre at det BLIVER nemmere med tiden bl.a. at skulle fejre julen uden min mor.
Tak for alle Jeres trøstende ord og kram, det hjælper faktisk. :kindkys:

Jeg ser en lille smule lysere på det hele i dag, og det SKAL bare kunne være lidt hyggeligt og rart i december måned, uanset.

Min søster insisterer på at vi skal bage småkager sammen og at hun køber det meste ind til det, og det er jo super hyggeligt med en bage- og hyggedag. Og det bliver nok alligevel kun 2 slags - vanillekranse og vores sønderjyske fedtkager, så det bliver heldigvis ikke det allerdyreste af jule-spiserierne. Klejner har jeg aldrig haft mod på at lave selv.
Men jeg er dybt taknemmelig for tilbuddet fra Susmh og Céleste, det er meget, meget betænksomt af Jer.

BeritH: Vil du så også komme og hygge hos mig med marcipanen en dag hvis du kan finde tid? Kunne være super hyggeligt. :linski:

Min søster og jeg har faktisk aftalt at vi skal lave and til juleaften med hele baduljen i form af svesker og æbler(vi har i rigtig mange år spist farseret kalkun), og jeg kan sørme få anden billigt, da der igen er jagt ude omkring hvor Tusse bor i næste uge, så jeg kan sgu' få en vildand til formedelst 25 kr!! Dét er da til at have med at gøre! :jeanie:
Og en vildand kan vel være lige så godt som en opdrættet and?
Jeg har ikke spor imod vildtsmagen, tværtimod, så den ser jeg da allerede helt frem til, og så er det da billigt sluppet for rapanden. :-)

Og så har vi sat os for at vi vil tage på kirkegården om eftermiddagen og lægge blomster og tænde lys, og efterfølgende gå til en julegudstjeneste.
Vi gik altid til julegudstjeneste dengang min mormor og hendes søster levede og vi tog til Sønderborg for at holde jul, men det er for mange år siden lige så stille gledet ud, for min mor har simpelthen ikke orket det. Mest fordi hun altid har været et rodehoved, og dvs at hun aldrig sov særlig meget i de to nætter op til 24. dec., for hun gik sgu' da og ryddede op og gjorde rent i stor stil, samtidig med at hun meget ofte var for sent ude med bagning og klargøring af julemiddag. Og vi måtte jo ikke komme og hjælpe, for så blev hun af en eller grund bare endnu mere stresset, så den sidste gang vi gik til julegudstjeneste kom min mor til at sidde og småsove under hele præstens prædiken, så det var nu altså så som så med hyggen i det for hende. :lol:
Så det blev vi enige om at holde op med, og gav jo så faktisk lidt mindre stress for min mor, fordi hun ikke også skulle finde tid til det. :-)

Men ja, det har søster og jeg altså besluttet at genoptage, og det tror jeg kan blive rigtig hyggeligt og måske egentlig føles godt og rart.

Min søster overnatter hos mig frem til 2. juledag, så vi har hinanden og kan bruge tid på at hygge os, og nok så vigtigt for min søster, at kunne få slappet af fra både job og lejlighedsrenovering(som gerne skulle være færdigt og overstået om 2 uger, men så skal alting jo pakkes ud og på plads).

Kan i bund og grund stadig ikke overskue økonomien, men jeg må forsøge at få de regninger af vejen jeg kan, og så købe det ind jeg kan i de kommende uger op til jul, og forsøge at skubbe den dårlige samvittighed i baggrunden indtil 1. jan.

Helt vildt trættende, men jeg håber så meget at der er meget snarligt lys forude. :-)
Danske oldenborgheste kan og vil
- og jeg har en stjerne af slagsen!
Post Reply