Hold kæft hvor er du FED

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
Camilla...
Posts: 417
Joined: Fri 18. Nov 2005 10:36

Hold kæft hvor er du FED

Post by Camilla... »

Se, det er de færreste mennesker der kunne få på at sige det, til en mere eller mindre overvægtig person. Der er en lang række ting, som den ganske danske befolkning i kraft af deres opdragelse er mere eller mindre enige om, at det siger man bare ikke. MEN, hvad med alle de andre ting, som af eller anden grund er ok at sige. Jeg er igennem hele mit liv blevet mødt af bla. Det er da HELT VILDT så bleg du er. Du er jo nærmest blåhvid. De hvide vægge bliver helt misundelige på din farve. eller Hold da helt op hvor er du tynd, se jeg kan holde om din tajle. Adr dine ribben stikker ud. Ej, dit krageben er da helt vildt tydeligt. Ej, nogle grimme ar du har på knæene. Adr, din hud laver en mærkelig fold der hvor du er blevet syet. Jeg kunne fortsætte, men fælles for alle disse ting er at de jo ikke er sagt for at såre mig, næ de flyver nærmest ud af munden af folk. Lidt lige som barnet i bussen der peger og siger ´´se mor, den mand har en KÆMPE mave´´ hvorefter moren tysser på barnet. Men der er ingen tysser på dem der kommer med ovenstående bemærkninger. Men er det ok at sige sådan nogen ting til andre. JEG gør det ikke, men jeg ved jo også hvor sårende det er. Hvad med dig ? Camilla - der har været meget tynd, har grimme knæ og ikke kan blive brun.
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Post by Godzilla »

Jeg har også det meste af mit voksne liv været meget tynd, selv om jeg åd så mange kalorier som jeg kunne få ned :D Og det blev jævnligt kommenteret. Den værste var: ´´Du ligner en fra en koncentrationslejr!´´ Der blev jeg godt nok sur :evil: Jeg er rødhåret og kridhvid. Det har jeg også fået kommentarer for i alle mulige udgaver, lige fra ´´neonben´´ til ´´maddike´´ Det mystiske er så: Jeg har psoriasis i mild grad, og det er sq virkelig GRIMT, men det hører jeg ikke en lyd for? Allerhøjest et meget empatisk ´´Hvad er det du har der?´´ Dog holder folk sig, forståeligt nok, på lang afstand på stranden når jeg har meget af det. Og, der stirres! Det kunne jo smitte! Men der kommer ingen smålede kommentarer om det. Det er faktisk underligt???
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

Post by annetteB »

Måske synes folk, at jeg allerede bærer tilstrækkeligt på mine skuldre, siden de endnu ikke (i mit VOKSNE liv, vel at mærke) har kommenteret, at jeg udover at være kort, gråhåret, larmende, sarkastisk, SEXET, LÆKKER, INTELLIGENT og MORSOM også er ...ja, altså: TYYK! :D Eller også er det fordi at det iblandt somme og visse regnes for socialt acceptabelt, endda ATTRAKTIVT at være tynd, hvorfor folk tror, at de indirekte giver en kompliment ved at kommentere graden af bemærkelsesværdig ´´tyndhed´´ ??? :oops:
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Lone

Post by Lone »

Jo, da - jeg kommenterer da altid folks udseende - selvfølgelig gør jeg det - i de mest onde og rammende vendinger. ´´Hold kæft hvor er du fed/tynd´´ er da ingenting i forhold til de ting jeg siger... :twisted: Nej, det gør jeg faktisk ikke - kan heller ikke forstå, at folk føler så voldsom en trang til det. Jeg har selv været meget tynd og altid hvid og bleg- men ingen har egentlig kommenteret det - selvom jeg da jeg var mest tynd, faktisk så ud ad helvede til - kan jeg se nu. Folk burde have sagt noget til mig - selvom det ikke var medvilje - jeg VAR bare tynd. Men min ene datter som lyder til at ligne dig, Camilla - tynd og bleg og knoklede knæ - skal evig og altid høre for sin tyndhed. ´´Hvorfor er du så tynd! Narj, du er tynd´´ - eller antydninger om anoreksi eller anden sygelig tilstand. Hun er ked af at være tynd, men folk synes at mene, at det kan hun også bare lade være med - hun spiser faktisk meget, men tager aldrig på. Det er vel fordi det er eftertragtet at være tynd og slank - folk bilder sig ind, at den tynde vel har gjort noget for at holde sig tynd, siden alle andre evigt er på kure og andre selvpinsler. Og så er det jo den tyndes egen skyld - synes folk - og iøvrigt er det værre at være fed - det ved de jo!! Faktisk tror jeg det er værre at være for tynd - for ingen kan forstå at man kunne være utilfreds med det. Så, nej Camilla - jeg kommenterer ikke folks udseende på den måde - det føler jeg slet ikke trang til -
User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

Post by CXEC »

Hmmmja, senest er det blevet til: [color=green:18869d9ccc]'du er alt for smuk til en bondeknold som mig'. [/color:18869d9ccc] Se den havde jeg ikke regnet med at få slynget i nakken som om det skal være mig til last at jeg ser ud om jeg gør!?! Og senere kom denne her: [color=green:18869d9ccc]'du er meget smuk, og jeg kan godt forstå piger som dig, der er meget smukke - det må være p.... iriterrende at i bedømmes på udseenet, og ikke det i indeholder.' [/color:18869d9ccc] HA! Det er heldigvis MEGET længe siden nogen er kommet med så begavede udtalelser om mig. Needless to say that I was enfuriated!?! :evil: De fleste kan godt håndtere mit udseende OG min intelligens.... (Plads til en smiley med blå røg ud ad ørerne) Det er faktisk ikke længe siden at en pige fortalte mig at man lytter til mig når jeg taler. Heldigvis. Céleste Ps. Camilla jeg er da sikkert kommet til at sige noget SÅ begavet til dig, og hvis det er tilfældet så beklager jeg DYBT! Jeg tænker på da vi, kortvarigt, arbejdede sammen.
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
Camilla...
Posts: 417
Joined: Fri 18. Nov 2005 10:36

Post by Camilla... »

[quote:f6df2bae85=´´atengstedt´´]Eller også er det fordi at det iblandt somme og visse regnes for socialt acceptabelt, endda ATTRAKTIVT at være tynd, hvorfor folk tror, at de indirekte giver en kompliment ved at kommentere graden af bemærkelsesværdig ´´tyndhed´´ ??? :oops:[/quote:f6df2bae85] Jamen, hvis det bare var en bemærkning om ´´neej, hvor er du pæn tynd/hvor har du en pæn krop´´, så kunne jeg da nok være glad for den slags bemærkningener :lol: Men dine ord får mig nok bare til at tænke på en anden mulighed. Kan det ske at det som bare er den gode gamle Jantelov der igen stikker sit grimme hoved frem ? At det netop er derfor at folk, får trang til at fremhæve mine mindre pæne træk, sådan at jeg bare fordi jeg er tynd, ikke skal rende hen og tro jeg er noget ? Céleste: Hvis du har det, er det bestemt ikke noget jeg har bidt mærke i :wink: Så du er tilgivet, hvis du har sagt noget lign. :lol: Camilla
Post Reply