Velfærdsstatens dilemma

[Lone Beck]

Det slog mig pludselig idag, at velfærdsstatens helt store dilemma eller måske snarere selvmodsigelse er, at vi mener det skal kunne betale sig at arbejde, samtidig med at vi ikke vil finde os i at miste noget, hvis vi af en eller anden grund mister vores arbejde

Inden I finder det store skyts frem om fordomme osv. overfor ikke-arbejdende medmennesker, skal jeg skynde mig at understrege, at det også er sådan jeg selv tænker!

Altså jeg ville da flippe helt ud, hvis jeg mistede mit job og skulle sælge heste, hus og møgspand, før jeg kunne få hjælp af det offentlige

Men samtidig gider jeg sgu da kun arbejde, så længe det virkelig kan betale sig

Det holder jo bare ikke en meter. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre! Hvis det virkelig skal kunne betale sig at arbejde, skal det - logisk set - virkelig IKKE kunne betale sig at lade være (uanset om man er syg eller faldet i en sparerunde)

Jeg ved godt, at det allerede IKKE kan betale sig IKKE at arbejde. Men vi er jo ikke tilfredse med det? Vi synes jo ikke det kan være rigtigt at vi skal straffes for at stå udenfor arbejdsmarkedet, vel?

Men - stadig væk logisk set - så KAN man ikke få begge ønsker opfyldt. Vi må vælge, at det ENTEN skal kunne betale sig at arbejde ELLER at det ikke kan betale sig.

Hvorfor helvede har jeg aldrig set det før?

[LoneR]

Ha, jeg ved sgu ikke hvad jeg skal sige til al det - udover at jeg idag fik den ( kætterske) tanke, at hvad fanden ligner det at nogen kan vælge ikke at gide, på baggrund af ting, som ikke burde medføre total uarbejdsdygtighed - jeg mener: det må de jo selvom, men hvorfor skal alle andre betale for det?
Velfærdsstaten har spillet fallit - der har været for mange, der ikke har ydet, selvom de kunne.
Jeg er vist lige så træt som dig, Lone, af alle de her omsigribende diagnoser, som bare er blevet uangribelige skyts i kampen for at få lov ikke at lave en skid.
Og så er jeg pissetræt af, at det altid skal hedde sig, at man er skide højreorienteret, hvis man tænkler sådan - gu er man ej, gode socialistiske principper handler om, at man skal yde efter evne ( efter evne, for satan) og nyde efter behov.
Folket skal genopdrages.

[LoneR]

Jamen, jeg mener at det er samfundets skyld, at vi har så stor arbejdsløshed - forkerte prioriteringer osv - derfor skal folk have understøttelse osv.
Først når vi ingen arbejdsløshed har - udover de 2-3% det er meningen et sundt samfund skal have for at bevare balancen og en arbejdskraftreserve - så kan vi begynde at skære i sociale ydelser, hvis folk ikke tager arbejde.

[aribeth]

Og så er jeg pissetræt af, at det altid skal hedde sig, at man er skide højreorienteret, hvis man tænkler sådan - gu er man ej, gode socialistiske principper handler om, at man skal yde efter evne ( efter evne, for satan) og nyde efter behov.

AAAAAAAAAAAAAMEN!

[Lone Beck]

jow jow, men denne her tanke handler for mig slet ikke om, hvorvidt folks manglende arbejde er selvforskyldt eller ej.

Altså: Hvis jeg bliver offer for en prikkerunde, og således uforskyldt - efter min egen mening i det mindste - bliver sat udenfor arbejdsmarkedet, bliver jeg sgu rasende, hvis jeg må opgive heste m.v. Jeg vil altså ikke godvilligt finde mig i at miste ret meget pga. min uarbejdsomhed. Men hvis jeg så får et nyt job, skal der sgu da være noget ved det? Jeg vil da ikke arbejde "gratis", vel?

Det er da sådan de fleste af os tænker - og det holder bare ikke vand. Så skulle lønningerne jo stige med raketfart, hvis man øgede velfærdsydelserne. og så skulle man øge velfærdsydelserne igen, og så skulle lønningerne øges etc. etc.

Det kan bare ikke lade sig gøre. det er logik for perlehøns.
Så enten skal vi acceptere at sygdom og arbejdsløshed medfører fattigdom eller også skal vi acceptere at arbejde "gratis"

Egentlig kan jeg godt se, at det er svært at være politiker!!

[Intunia]

Og så er jeg pissetræt af, at det altid skal hedde sig, at man er skide højreorienteret, hvis man tænkler sådan - gu er man ej, gode socialistiske principper handler om, at man skal yde efter evne ( efter evne, for satan) og nyde efter behov.

AAAAAAAAAAAAAMEN!

Hvad så hvis man har behov for at nyde helt vildt meget?
LoneB, jeg synes det lyder som vrøvl, det der. Er det ikke allerede sådan, at man er fattig, når man er uden arbejde.

Seriøst, jeg overvejer at melde mig ud. Ikke af samfundet men af A-kassen.
Det er gjort så besværligt for selvstændige at få dagpenge, at det simpelthen ikke er besværet værd. Og hvorfor så betale til det ?

[LoneR]

Dybest set er det jo skide synd for folk, når de mister deres job, og må indse, at de ikke kan bevare al det de plejer at have.
men helt ærligt - efter en chokperiode, så må man jo være realistisk og se i øjnene at man ikke har råd til 4 heste, to dyre biler, og al det hejs, og indrette økonomien efter den nye virkelighed - og det synes jeg folk har hamrende svært ved.
Jeg kan ikke gå rigtig meget op i, at folk klager sig, når de har ovennævnte stående i stald og garage - og endda får dårlige nerver og anden elende, fordi de ikke kan beholde de dyre forbrugsgoder.
Og når man har mistet det hele, så må man sige som Joplin: "Freedom's just another word for nothing left to loose"- med en positiv vinkel på - det er jo sandt nok
Helt ærligt - på bundlinien er mennesker sgu vigtigere end heste og ting og huse. Selv børn

[Annemaja]

Lone: oplever du virkeligt at det er sådan??? Altså at folk beholder et bjerg af forbrugsgoder de ikke har råd til hvis de mister jobbet - bare fordi de ikke ønsker at se virkeligheden i øjnene? Altså sådan generelt?

Sådan oplever jeg det ikke. Jeg oplever folks enorme smerte og sorg over dels at blive vraget på arbejdsmarkedet, at de hvis de er blevet kronisk syge, også er chokerede og nede over deres fremtidsudsigter, der er mildest talt lortede i et samfund der er som vores pt. At de bliver i deres hus til de bliver smidt ud, fordi de ikke kan sælge det - og hvis det går på tvangsauktion at de sidder tilbage med en håbløs gæld, de ofte ikke kan betale i dette liv. Dyrene - kan ofte heller ikke sælges bare nogenlunde fornuftigt om overhovedet - at slagte sunde dyr når man i forvejen er langt nede er næsten umenneskeligt.

Jeg undres personligt over dit i mine ører og øjne ejendommelige skift i din humanitære indstilling og forståelsesramme... opfattede den langt mere human for få år siden...

I min virkelighed er tingene sådan at nogle - og de kan selvfølgelig være ret iøjenfaldende - vælger som du beskriver - mens flertallet prøver at overleve og klare en ny hverdag på andre præmisser.

[Lone Beck]

Lone: oplever du virkeligt at det er sådan??? Altså at folk beholder et bjerg af forbrugsgoder de ikke har råd til hvis de mister jobbet - bare fordi de ikke ønsker at se virkeligheden i øjnene? Altså sådan generelt?

Sådan oplever jeg det ikke. Jeg oplever folks enorme smerte og sorg over dels at blive vraget på arbejdsmarkedet, at de hvis de er blevet kronisk syge, også er chokerede og nede over deres fremtidsudsigter, der er mildest talt lortede i et samfund der er som vores pt. At de bliver i deres hus til de bliver smidt ud, fordi de ikke kan sælge det - og hvis det går på tvangsauktion at de sidder tilbage med en håbløs gæld, de ofte ikke kan betale i dette liv. Dyrene - kan ofte heller ikke sælges bare nogenlunde fornuftigt om overhovedet - at slagte sunde dyr når man i forvejen er langt nede er næsten umenneskeligt.

Jeg undres personligt over dit i mine ører og øjne ejendommelige skift i din humanitære indstilling og forståelsesramme... opfattede den langt mere human for få år siden...

I min virkelighed er tingene sådan at nogle - og de kan selvfølgelig være ret iøjenfaldende - vælger som du beskriver - mens flertallet prøver at overleve og klare en ny hverdag på andre præmisser.

Hvad med at læse mine indlæg igen, og prøve at forholde dig til det jeg skriver? Så vidt jeg kan se, har du ikke læst/forstået en eneste linje af mine indlæg...

[Felis]

Jeg synes slet ikke den teori der lægges frem i startindlægget holder en meter.

De fleste betaler for en arbejdsløshedsforsikring (Fagforening/A-kasse)..betingelserne for at få penge derfra, udhules og forringes år for år.

Arbejdspladser forsvinder dagligt og kaster folk ud i ufrivillig arbejdsløshed.

Vi er ude i en problematik der hedder, at folk gerne vil arbejde, men at der ikke er arbejde at få...det kan ALDRIG være lønmodtagerne der bør bøde for det, selv om det allerede er sådan.

Al den snak om, at det skal kunne betale sig at arbejde...det lyder fandme så frelst.
Jeg troede faktisk man var langt ude over, at arbejdsløse skulle straffes ud fra devisen "Dæ æ åltier arbijd nok te' dem dæ wil arbijd"..

Og der er jo som regel aldrig tale om, når diskussionen går på, at det skal kunne betale sig at arbejde...at de arbejdsløse skulle være sikret et rimeligt eksistensgrundlag...og at det måske var lønningerne der skulle hæves.

Næ nej..der skal skæres yderligere i det efterhånden meget hullede sikkerhedsnet, som de folk har, der er så uheldige at miste deres job....eller for den sags skyld bliver syge og ikke kan arbejde..

Det er jo sikkert ikke for sjov, at folk må opgive deres huse (antallet af tvangsauktioner er eks. eksploderet inden for den seneste tid fordi folk ikke har råd at beholde husene men helelr ikke kan få dem solgt), biler og andre forbrugsgoder når de mister deres job.

Og derudover er jeg enig med MBN

**Sådan oplever jeg det ikke. Jeg oplever folks enorme smerte og sorg over dels at blive vraget på arbejdsmarkedet, at de hvis de er blevet kronisk syge, også er chokerede og nede over deres fremtidsudsigter, der er mildest talt lortede i et samfund der er som vores pt. At de bliver i deres hus til de bliver smidt ud, fordi de ikke kan sælge det - og hvis det går på tvangsauktion at de sidder tilbage med en håbløs gæld, de ofte ikke kan betale i dette liv. Dyrene - kan ofte heller ikke sælges bare nogenlunde fornuftigt om overhovedet - at slagte sunde dyr når man i forvejen er langt nede er næsten umenneskeligt***