Start på historie!

[sugarpop]

hehe..

Ja det tog så livet af min historie :viben:

Men her kommer der alligevel det jeg har fået skrevet ind til videre.

Jeg ved jo egentlig godt at hun elsker mig. Hvorfor tvivler jeg så lige for tiden på, om hun stadig gør det??

Måske er det fordi, jeg ikke ser hende så tit. Eller måske, fordi når hun så endelig er her, er hun her ikke alene mere, men der er en anden med også. Hvad vil HAN dog her?? Hvorfor er HAN kommet ind i vores liv?? Jeg vil ikke have HAM her, han kan godt smutte hjem, hvor han kom fra.

Hvem jeg så er?? Ja det kunne du lide at vide. Men jeg fortæller det ikke, for det finder du ud af efter hånden, som min historie kommer frem i lyset.

Dag ud og dag ind, har det altid været det samme, jeg har altid vidst hvornår de forskellige ting sker. Men det har HAN også fået lavet om på. Nu ved jeg ikke længere, hvad dage hun kommer, hvad vi skal lave, når hun endelig er her eller om hun bare bliver væk igen.

Jeg fatter ingenting, for jeg har jo ikke gjort noget forkert!!! Eller har jeg, måske er det mig der er problemet?? Måske jeg ikke har vist hende nok, at jeg elsker hende?? Måske jeg selv har drevet hende i armene på HAM?? Måske jeg har ændret mig for meget, og har gjort hende sur.. Nej det kan da ikke passe for jeg er jo godheden selv, jeg kunne ikke gøre en flue fortræd. Nej det må bestemt være HAM, der er skyld i alt det her. HAM der er skurken og bødlen i dette.

Jeg ved ikke, hvordan det er endt så galt, hvornår det egentlig forandrede sig. Det må være kommet snigende, som en løve, der har fået øje på et lækkert bytte i det fjerne. Jeg har jo ikke gjort noget, for at fortjene dette. Jeg er og bliver helt uskyldig.

Hvorfor skulle alt dette overgå mig?? Hvem er det egentlig der afgøre vores skæbner?? Jeg tror hellere jeg må snakke meget alvorligt med dem. For der er nogen der siger, at alt er bestemt forud, og man ikke kan gøre noget for at ændre ens egen skæbne.

Men egentlig tror jeg ikke på det ævl. For jeg er sikker på at hvis jeg havde gjort noget, allerede inden HAN kom ind i billedet, ja så havde min situation set helt anderledes ud nu.

Så hvorfor gjorde jeg så ikke noget?? Det er jo nok fordi jeg er så svag og lille, at ingen ville havde troet på det alligevel. Ingen tror på hvad jeg siger, de sagde bare alle sammen, at det var mig egen skyld. Jeg skulle bare ha sagt fra, havde gjort et eller andet, der gjorde ondt på dem, eller løbet min vej. Men jeg var som frosset, første gang det skete. De næste gange, ja der turde jeg ikke gøre noget, for de var jo så mange. Og det var så hurtigt overstået.

Jeg må vel hellere starte fra begyndelsen af. Før jeg bryder helt sammen og du slet ikke får selve handlingen med.

Det hele startede, den dag i december, hvor det sneede så meget, og alt var lukket til. Der var ingen måde at komme væk, ej heller bare ud til stalden eller markerne.

Hele den store gårdsplads var dækket til med 2 meter sne, da vi vågnede. Hvor var det hele kommet fra?? Og hvordan kunne der komme så meget, på så kort tid?? Jeg var heller ikke mere end 5 år, det var nok derfor jeg ikke helt forstod det store sammenhæng.

Det var egentlig også første gang, jeg havde været her på denne årstid, jeg havde aldrig set sne før. Og nu var det hele bare dækket af denne hvide, kolde masse, som var kommet ned fra himlen.
Hvad skulle det gøre godt for, det var der ingen der fortalte mig. Der var heller ingen der gjorde sig den ulejlighed, at forklare mig at det slet ikke var farligt.

Var der bare en der havde gjort det, ja så havde jeg måske haft chancen, for at slippe væk før det skete.

Klokken var vel omkring 3 om eftermiddagen, før de første forsøgte at komme ud af døren og over til spisekammeret. Der skulle hentes mad, for der var ikke mere i køkkenet. De åbnede vinduerne på første sal, for at se om de kunne komme ud denne vej. Svendsen som var kokken på stedet, han var den første der hoppede ud.

Jeg stod gemt bag forhænget ind til stuen. Jeg kunne høre alt hvad de sagde. Men de måtte ikke se mig, for jeg havde slet ikke lov til at være på første sal. Jeg skulle jo blive nedenunder sammen med alle de andre. Men jeg er jo meget nysgerrig, og derfor stod jeg nu her musse stille og betragtede de andre.

Men Svendsen kom med et ordentligt hyl, da han ramte den øverste kant af sneen. Alle for hen til vinduet og kiggede forbavset ud. Det lød jo virkelig som om han var kommet til skade. Alle snakkede i munden på hinanden, og alle kom de med deres vise ord, om hvordan de skulle hjælpe ham op igen. For der var jo alligevel ½ meter ned til hvor hans hoved var. Hvad nu hvis da andre hoppede ud og endte på samme måde?? Hvordan skulle de kunne klare sig ud af denne situation, uden at flere kom til skade??

Der var flere der kom med ideen at de da bare kunne hente stigen og så sænke den ned til ham, hvorefter han selv kunne komme op til dem igen. Som sagt så gjort, rendte de alle af sted efter stigen.

Nu havde jeg chancen for at komme hen til vinduet, og se om han var kommet til skade. Da jeg kiggede ud af vinduet, kunne jeg kun se hans hus og det øverste af hans næse, resten var helt væk. Hvor havde han gemt sig?? Hvorfor bevægede han sig ikke.

Lidt efter kunne jeg høre stemmer på trappen. Meget hurtigt og stille smuttede jeg igen over bag ved forhænget.
”Er du nu sikker på at det vil virke?” var der en af dem der sagde. ”Selvfølgelig da, du vil måske hoppe ud efter ham, og hjælpe ham op igen?”

De gik hen imod vinduet igen. Men de havde ikke stigen med kunne jeg se igennem sprækken. Hvorfor havde de nu ikke det?? Det var jo den, de var gået efter. Jeg kunne se at den ene af dem, tog et reb ud fra frakken.

”Jeg binder den her omkring maven på dig, så går du stille og rolig om bag ved forhænget og binder dig fast til stolpen midt i stuen. Så den ikke går op, når der kommer vægt i den anden ende. Derefter kravler jeg med den anden ende ned og hentes Svendsen og I andre hiver os op igen. Er alle indforstået med planen??”

Alle de andre nikkede, ÅHHH, nej de skulle ind i stuen, hvad skulle jeg nu gøre?? Jeg kunne jo ikke nå at komme forbi dem uden at de opdager mig.

Det for koldt igennem ryggen på mig. Jeg var fanget. Nu ville jeg virkelig få ballade. Hvad ville der ikke ske med mig?? De andre der havde overskredet deres regler, var blevet hevet med ud i skuret og var aldrig kommet tilbage.

Jeg ville ikke derover. ”Jeg skal nok være ordentlig og aldrig gøre noget jeg ikke må igen. Bare jeg slipper for skuret. Jeg skal nok være artig”. Viskede jeg ud i luften, imens ham med rebet var på vej hen i mod mig.

Jeg ved ikke hvad det var, eller hvem der havde hørt min bøn, men pludselig var der en der tog mig i armen. Jeg havde ikke set hvem det var. ”Følg efter mig og jeg skal sørge for, at de ikke finder dig igen” Sagde en lille peben stemme.

[HHansen]

Ihh - hele 2 spændende historier!

Begge to, kom så med en fortsættelse. :brok:

Sugarpop: din fortsættelse fik ihvertfald mig fanget, og jeg KAN ikke regne ud hvem/hvad "jeg-personen" er... så hit med fortsættelsen. NU! :hhansen:

Viben: Ja - enig med de andre, mere mere... :hhansen:

[Birgittekw]

En mulighed....Vibens historie er en SF/F........sådan opfatter jeg den. Netop det gør den endnu mere spændene og uforudsigelig.

Birgitte

[annetteB]

[quote:3b80ca640e]hvis de altså må gifte sig som 14 årige i USA og det må de jo ikke - [/quote:3b80ca640e]

De gør det så alligevel. Eller rettere: Indtil for ganske få år siden var det ikke ualmindeligt med barnebrude ned til 12-13 år i visse rægiliøse kredse på bøhlandet. Læste faktisk en artikel herom for under 10 år siden.

[sugarpop]

okay. Har godt nok fået skrevet lidt mere på min historie. Men da den skal bringes i næste nummer af vores medlemsblad. altså minimules.

Vil jeg ikke vise det her. Hvis det er i orden...

[viben1]

Sikke en masse dejlige svar og roser....sådan noget for jo en i gang med at skrive ;)

Og undskyld til sugarpop for at bruge hendes tråd, kan du ikke bringe din historie efter den har være i minimulen.

Mkh Viben

[HHansen]

[quote:5920faa732="sugarpop"]Vil jeg ikke vise det her. Hvis det er i orden...[/quote:5920faa732]

Vel er det da ej i orden :brok: :brok:

Man kan ikke bringe starten og ikke afslutningen!

Vi kan vente på den, til den har været i bladet - men vi vil have den :ondgrin:

Tak :linski:

[sugarpop]

uha afslutningen er slet ikke blevet skrevet endnu.. Men det er jo så først i november næste blad udkommer.. Hvis du ville kan du jo evt. få det via mail. hvis du ikke fortæller nogen om hvad der sker.

[sugarpop]

Viben det gør ikke noget. Hehe.. der er jo plads til alle herinde..

Jo selvfølgelig vil jeg da skrive det herinde når det har været i bladet. Håber bare at du HHansen kan vente så længe. :lol: Men det skal lige suíges at jeg regner med at den bliver lang, og ikke bare sådan en kort novelle. Men efter næste blad, kan resten læses på vores hjemmeside. Så skal nok smide linket herind når den er kommet på siden.

Og det er en rigtig god historie du er begyndt på Viben.