Terapi, Marcus, Livet og alt det der

MinnaN · Post by **MinnaN** » Wed 28. Feb 2007 18:34

Ja, jeg er jo ikke meget heroppe. Marcus den lille tidsrøver spiller jo ganske meget ind, for han vil hænge på moar (og i hendes babser). Så er der lige familien der skal passes ind i mellem middagslure, madlavning og alt det der tjavs. Prinsegemalen er der jo også et eller andet sted.

Ih guder jeg havde glemt hvor store tidsrøvere babyer er. Når han smiler kan jeg helt forsvinde. Det hjælper heller ikke det store at vi (Markmusen og jeg) sover til klokken 11 om formiddagen. Han går så også i seng når klokken er 11 om aftenen. Han trives og har taget (dags dato) 1,2 kg på i løbet af 1 måned og 15 dage. Han vokser også i længden. 4 cm er det blevet til, 61 cm i det hele. En rigtig bassedreng med smilehuller i ansigtet, i albuerne og knæene. Og det er på ren modermælk. Sundhedsplejersken er helt benovet over at han ikke skriger af sult og sover 4-6 timer om natten inden han skal ha foder.

Men der er sgi også en bagside. Desværre.
Jeg er sgu begyndt til terapi efter et godt råd fra min sundhedsplejerske. Det sluger dælme også en masse tanker og energi.
Grunden? Min kære mor (som vanligt). Hun er psykisk syg og for at spare jer for en lang historie, har hun kørt på mig igennem de sidste 15 år. Nu kan jeg ikke mere.
Min energi er brugt op og jeg er begyndt at bryde mig meget lidt om hende. Meget meget meget lidt. Infinitesemalt, mildest talt. Hun er en møllesten, som hænger på mig. Siger jeg fra er jeg en bitch (min lillebrors ord), for min mor er såååå følsom og hun er sååå sart og hun er jo psykisk syg, så er skal tages hensyn til hende. Yeah right!!
For at det ikke skal ende i det rene kaos hos mig, er jeg begyndt til terapi. Det hjælper så heller ikke at jeg har fået en efterfødselsreaktion (fint ord, ikk?) og en vinterdepression oveni hatten.

Så hele huset er ramlet sammen. Men fundamentet er stærkt og alt kan genopbygges. Skidt med at vinduerne er skæve og døren binder. Desuden har jeg Erik og mine unger i mit hjørne.
Men det sluger en del energi og overskuddet er ikke det store.

Hold da kæft hvor jeg savner jer!!! Hele bundtet! Bare lige så I ved at jeg ikke har glemt jer! :-D

Lone · Post by **Lone** » Wed 28. Feb 2007 19:02

det var dejligt at hgøre fra dig - jeg har faktisk spekuleret på hvor du blev af.

Mødre skulle bare aflives, når deres unger har nået skelsår og alder - altså lige undtagen os, selvfølgelig.....

Det er en god ide, at du er begyndt til terapi - det vil nok være hårdt, men det hjælper....

Lone Beck · Post by **Lone Beck** » Wed 28. Feb 2007 19:25

I skal nok klare jer, Minna - det kan simpelt hen ikke passe andet!

Dejligt at høre fra dig :ok:

FÅR du tid til Prinsgemalen? Jeg mener: Heste ER jo helsebringende at omgås ;-)

MinnaN · Post by **MinnaN** » Wed 28. Feb 2007 20:16

Erik sørger for at jeg får tid til Prinsegemalen. Han smider mig derud om søndagen og jeg tager derud om fredagen med Katharina.
Prinsegemalen er simpelthen ren terapi. Godt nok sparker han ud efter mig, når jeg renser hove på ham, men det tolker jeg som at han er sur på mig. Ikke at jeg finder mig i det overhovedet. Det har han fundet ud af. ;-)

Nogen dage kan det dog være ret svært at komme derud. Specielt når det er mørkt og trist, men de to dage SKAL jeg derud. Resten af ugen er ren kransekage, hvis jeg kan komme derud.

I denne uge skal jeg også begynde at ride igen. Nu får vi se hvordan DET spænder af. Om Marcus vil finde sig i det. :lol:
Jeg regner med at få en meget sjov gangart bagefter. :tudegrin:

I sidste uge var jeg ikke derude pga vejret. Fastelavnssøndag var jeg der heller ikke. Der var en der skulle ride ham til ringridning og det ville jeg ikke se på. Det gør for ondt, for han er jo min babyhest (som er blevet 20 år).

Ude hos ham kan min mor, min vinterdepression, min efterfødselsreaktion rende mig noget så grusomt, når jeg kysser Prinsegemalens bløde mule. Eller jeg strigler ham og han nusser mig på hoften. Jeg VIL ha den hest for mig selv!! Snarest muligt!! *DYYBT SUK*

CXEC · Post by **CXEC** » Wed 28. Feb 2007 20:59

GODT at høre fra dig! Jeg håber at det går godt alt sammen.

Mange kærlige tanker

Céleste

Linski · Post by **Linski** » Thu 1. Mar 2007 00:11

Godt at høre at du stadig er "derude" - har også tænkt på, hvor du blev af. Sikke en masse triste ting du må slås med i en ellers så glædelig tid - godt at prinsen, ungerne og gemalen er der til at støtte dig.

- Helene

Godzilla · Post by **Godzilla** » Fri 2. Mar 2007 00:07

Hej Minna. :-D

Det lyder hårdt det der. Jeg håber at du får styr på problemerne med din mor. Jeg husker at du talte lidt om det hos Celeste.

MinnaN · Post by **MinnaN** » Sat 3. Mar 2007 14:00

Jeg har bedt hende om at rende af hekkenfeldt til. Korte af det lange: Tre telefon opringninger hver dag, hvor der blev talt om ingenting og tonset skyldfølelse over at jeg ikke bor på Amager længere. Derefter klistrede sms'er over at hun savner mig og pigerne og at Erik er OND, fordi vi ikke bor på Amager længere og jeg er blevet så HÅRD på det sidste og kan jeg ikke forstå at hun ikke kan tage til Ballerup fordi hun er psykisk syg (men hun kan godt tage til Lyngby, Snekkersten og Tåstrup), så jeg må tage ud til hendes beskidte kattepisstinkende smøglugtende lille lejlighed, hvor det vender sig i mig at træde ind hos hende. Gør jeg ikke det er jeg en ond møgkælling og så får hun resten af familien (min lillebror) til at vende sig i mod mig. Ifølge min lillebror er jeg en bitch fordi jeg ikke vil tage mig af vores mor længere. Fordi så hænger hun på ham og ikke mig.
Hun har ikke noget liv og det er min skyld (og Eriks) at hun ikke har det, for børnebørnene bor for langt væk til at hun kan komme på besøg.
Gad vide hvorfor?

Jeg har ikke skyldfølelse, snarere tværtimod. Jeg blir svært hidsig og gal over hendes skyldtrip. Og jeg har bedt hende om at skruppe af hekkenfeldt til. Hvilket nok medfører at jeg blir smidt ud af familien. Igen.
Hvilket rager mig en papand, mildest talt. Det eneste hun gør mig er gal, splitsplutrasende hidsig gal.

Der er en masse mere, men det er en meget meget lang historie og den vil jeg ikke kede jer med.
Men lige nu kunne jeg godt bruge at jeg boede i USA og mit mødrene ophav havde et liv udover mig og ungerne.

Gunilla: Det er blevet meget meget VÆRRE! *suk*

CXEC · Post by **CXEC** » Sat 3. Mar 2007 14:14

ARGH, Minna for fanden, din stakkel. Du må næsten trække følehornene til dig for en periode og så passe godt på dig selv, pigerne, Marcus og din mand!

Sender positive tanker i din retning.

MinnaN · Post by **MinnaN** » Sat 3. Mar 2007 14:40

Tusind tak, det er jeg meget glad for. :-) Du er dejlig! :-)
Hvordan har ryggen det efter I har fået ny seng eller skal jeg spørge kæresten om det? ;-) *fnis fnis* :tudegrin: Jeg håber sengegærdet ikke larmer for meget op af væggen. *skraldgriner* :tudegrin: :tudegrin:

Jeg har trukket følehornene til mig. Hun bliver ignoreret, bedt om at lade være med at kontakte mig i den voldsomme grad som hun gør og se at få sig et liv uden mig. Ellers sker der det, at JEG melder mig ud af familien ved at ændre numrene på vores mobiler, fastnettet og adresseændring, i sidste ende kanske også navneændring uden at hun bliver notificeret derom. :brok: :mur:

Jeg snakker med hende en gang om ugen, men det kan godt ændres til en gang om måneden. Hun får et billede om ugen af Marcus og så vittigheder på sms. Det er hvad JEG har overskud til og det fatter konen bare ikke, selvom jeg har stået med pap og skåret det ud for hende. Hun VIL nemlig IKKE forstå, for det kræver at man skal tage ansvar for sit liv og sin opførsel og det VIL hun IKKE! :smaek:

Så lige nu er fokus på min lille familie (herunder gælder Prinsegemalen) og så hesteterapi og terapi. Resten er ren kransekage hvis jeg når det. Men jeg kan sgu ikke undvære striglerne. Det er sgu dejligt at være heroppe igen. :-D