Tillykke med Alfa... hold da op, hvor hun holder sig godt for en 29-årig dame.
Og sikke nogle dejlige gule muler, Nanna.
Hjemme hos os har vi været i tænkeboks og har truffet en temmelig trist og træls, men nødvendig beslutning...
Hvis ikke kæresten inden udgangen af maj måned har udsigt til nyt job (og der skal nok desværre et mirakel til, er jeg bange for), bliver Stuntman, Falle og sandsynligvis også Bernhard sat til salg i næste måned.
Vi er nødt til at erkende, at en omlægning af hesteholdet er nødvendig, hvis det ender med, at kæresten pludselig ender på dagpenge...
Hvis hestene så bliver solgt, inden kæresten får et arbejde, bruger jeg nogle af de penge, vi får ind via salget, til at købe mig endnu en Fell pony. Fire ponyer, som vi selv kan træne osv., kan budgettet i hvert fald godt klare, også hvis kæresten ryger på dagpenge, og så har alle en ven på deres egen størrelse at gå sammen med + jeg får forhåbentligt noget at ride på.
Når så kæresten engang finder et nyt job, kan vi bruge nogle af de penge, vi sparer, på at han kan komme til at gå til rideundervisning, og så må vi se på en hest til ham engang på sigt, når han har lært at ride sådan rigtigt.
Hvis vi derimod er heldige, og kæresten får et job, før hestene bliver solgt, piller vi salgsannoncerne ned og får begge de to store basser sendt i træning ved en prof... så må vi se, hvordan vi fungerer med dem ridemæssigt derefter. Jeg vil jo sådan set allerhelst kunne komme til at fungere med det, vi har, for jeg bryder mig ikke om sådan at gå og købe og sælge. Når jeg køber en hest, er det med det udgangspunkt, at den skal blive boende hos mig resten af sit liv.
Men nu må vi jo se, hvordan det ender...
Lige nu skal jeg i første omgang bare forberede mig på at lave de der forbistrede annoncer, jeg slet ikke har spor lyst til at skulle lave...
Det sidste er drømmen, men jeg tror nu også jeg kunne trives på en fabrik eller lignende. Selvfølgelig gerne til en god løn 
*
