Folkeskolereformen - eller revolution?

[sinesmølf]

jow jow, floding med udadvendthed skal nok virke

jeg ved det sku ikke, jeg har skrevet mine op til den nærmeste friskole. Der grænser for hvad mine børn skal lægge ryg til.

[99E]

jeg ved det sku ikke, jeg har skrevet mine op til den nærmeste friskole. Der grænser for hvad mine børn skal lægge ryg til.

Sjovt nok var min første tanke også:
Øj, det bliver en god deal for fri- og privatskoler, det her!

[HHansen]

I min verden kan man ALDRIG have en folkeskole hvor der er "plads til alle" - de stakkels unger er SÅ forskellige - og de KAN ikke få lige meget ud af det allesammen, når man absolut VIL presse dem alle igennem det samme firkantede hul...

I "gamle dage" var det de urolige adhd børn osv det gik ud over, for de kunne ikke sidde stille og lære.. I dag er det så de stille børn der har det slemt - men de urolige får sgu nok heller ikke noget fornuftigt ud af det...

Inklusion er en dårlig idé... jeg finder det mere fornuftigt at dele ungerne op efter hvad der og hvad de kan... Og hvordan de lærer.

[udlandet]

Det lyder som den endnu mere rummelige folkeskole, og den tror jeg ikke på. Jeg har selv börn med specielt behov, de passer bare ikke ind. Lige som baggrund for mine meninger: börn födt 81-84-92-97. Flyttede til nyt skolesystem i 96.
Jeg har altid väret en meget aktiv foräldre, skoleråd, foräldrebestyrelser og meget andet.
Ingen lektier, jeg ser ikke at det er noget der skal afskaffes, har jeg overset det. Eller er det noget man forventer med den lange skoledag? Hvis det er sådan er det i min verden forkert. En dag kommer de på gymnasiet og så har de ikke lärt det. Eller barnet der er langsomt, som min sön. Han har klassekammerater der når alting i skolen (Skoledag fra 8,30-15,30 hver dag. 9 klasse) Men han har lektier, han når bare en brökdel af det de andre når. Skulle han gå i lektieskole ville han jo slet ikke lave noget hjemme.
Lange skoledage, måske. Men skal man op og konkurrere med andre lande og deres viden, så er det nok nödvendigt. I andre lande har man jo meget längere skoledage. Mine unger har gået i skole fra 8,30-13,00 fra börnehaveklasse til 2 klasse, De har overlevet.
Engelsk fra 1 klasse, ja klart. Og den time gör altså undervärker. Herovre har man haft det allerere da min datter startede i skole, 1998.
Kristendom, hedder det stadigväk kristendom Nä, religion er da rigtig nok vejen frem. Og vigtigere end nogensinde för. Forståelse for andres kulturer skal udvikles på höjt plan!
Större lokale muligheder for at påvirke skolen, vås. Det er der ingen kommuner der har penge til.
Mere matematik og Dansk. Det med det danske er vigtigt. Klart matematik også, men her bör man have mulighed for at gå i små grupper med en anden lärer i en periode, Uden at det bliver som en hjälpeklasse. Man har det herovre, der er ingen der göer når nogen er der en periode. Ikke som da jeg gik i skole, stakkels dem i hjälpeklasserne.
Iövrigt har man ikke samme matematik böger herover i klassen. Man har böger efter hvor langt man er kommet. Der er så nationale tester der viser om alle kan det de skal som minimum.
Meget godt med ny skolereform. Men vi ved jo allesammen at der vil väre et hav af skoler og lärere der ikke vil göre tingene anderledes. Men måske skal man begynde med foräldrene, giv dem en ny reform först. Få foräldrene til at tage ansvar, det er nok planen i dette, men hvordan. Få foräldrene til at fatte at deres charmerende poder kan väre rene sataner.
Herovre koster privatskoler ikke penge. Det det koster stat og kommune at have börn i skole, de penge fölger barnet til en privatskole. Der er et hav af skole at välge imellem. Vil man have undervisning i naturen, vil man have undervisning via computer og selv tage alt ansvar. Mulighederne er mange. I vores kommune har vi også en kommunal friskole. Og som i DK er foräldrene mere aktive på privatskoler end på den kommunale.
Noget jeg godt kan lide ved vores svenske system er at der er lärere til de forskellige stadier. Skolen herovre er delt op sådan. 0-2 3-6 og 7-9. Det betyder at man ikke får samme lärer hele vejen i gennem, som da jeg gik i skole. Og dermed ikke får en der ikke kan lide små börn eller bumsede 14 årige. Og dermed bliver man også mere inspireret som lärer tror jeg.
Jeg håber at denne nye skolereform kan hjälpe den danske folke skole, men jeg har set andre reformer i skolen, det ändrede intet. Igen, det er lärer, elev og foräldrer der gör skolen, ikke reformer. Reformer pröver i min verden bare at ensrette, og på den måde taber man bare endnu flere börn der ikke passer i rammerne.

P.S Og så lige den störste fordel ved de svenske skoler, DE FÅR VARM MAD I SKOLEN, INGEN MADPAKKER

[Pia]

Lige hurtigt, fordi jeg skal undervise om to. http://www.information.dk/318955

[aribeth]

Well... jeg summer friskoler og den slags lige nu... der er vist kun en i umiddelbar nærhed...

Men det er svært, for så skal man jo bryde ungerne op fra deres venner fra børnehaven... jeg får ondt i maven og kvalme over det... Men den nye reform kan jeg heller ikke se mine børn i.

[udlandet]

Well... jeg summer friskoler og den slags lige nu... der er vist kun en i umiddelbar nærhed...

Men det er svært, for så skal man jo bryde ungerne op fra deres venner fra børnehaven... jeg får ondt i maven og kvalme over det... Men den nye reform kan jeg heller ikke se mine børn i.

Det er svärt at se sine börn forlade trygheden. Det kan også väre så sundt for dem. Men hvor har jeg haft ondt af mine unger når de har skulle skifte skole. Men mon ikke der er andre der også välger en privatskole fra Max börnehave. Der er bare en ting der kan gå gruelig galt der. Det er hvis ens unger tror at deres bedste ven skal på samme skole og foräldrene ändrer sig i sidste öjeblik, har väret der. Skriver det ikke som noget skrämme noget, men noget man skal väre forberedt på. Det sker ofte, desvärre.

[Felis]

I "gamle dage" var det de urolige adhd børn osv det gik ud over, for de kunne ikke sidde stille og lære.. .

Og dem var der så bare meget langt imellem dengang, dem der ikke kunne sidde stille
og dem der var blev der taget mere hånd om med støtte, specialtimer o.s.v...og begrebet DAMP og ADHD fandtes sgu ikke dengang.

Det er noget relativt nyt.

Og jeg har da set teorier der går på om de diagnoser egentlig er "reelle" for en stor del af de personer diagnoserne hæftes på...eller om det er en adfærd skabt af manglende struktur i børnenes hverdag, børn født af forældre der selv er vokset op uden rammer og derfor ikke kan finde ud af det selv, endsige give det videre til deres børn.

Det er ret ofte, at personer i aldersgruppen omkring de 25 +- et par år, diagnosticeres med en af de forholdsvis nye psykiske diagnoser...som regel når de har dalret sig gennem skoletiden og undgomsårene uden at have nogen forpligtelser overhovedet, er vant til at de ret tidligt selv må bestemme hvad de vil...og især hvad de ikke vil.

Når så samfundet begynder at kræve noget af dem...arbejde, uddannelse, om ikke andet så aktivering for at kontanthjælpen tikker ind på kontoen hver den første, så kan de sgu ikke finde ud af at komme ud af fjerene og møde op til noget som helst...selvdisciplin og ansvar kender de ikke...og de bliver så, efter længe at have strittet imod de krav der pludselig stilles til dem, bekræftet i der er noget galt med dem...det er der selvfølgelig også, de har aldrig fået sat grænser, der er aldrig blevet stillet krav

Men det forhindrer dem sgu ikke i at leve et helt almindeligt liv , blot på offentlig forsørgelse fordi de har sat sig uden for arbejdslivet, og de stifter familie og får børn, der bliver lige som de selv...og heller aldrig kommer ud over at blive offentligt forsørget...og de bliver fler' og fler'...og det er sgu da mærkeligt, hvis antallet af psykisk syge på den måde eksploderer uden der tilsyneladende forskes i hvad det skyldes

[Mikkel]

Her er den skole, JEG ville lave:

Kristendomskundskab udgår. Færdig. Evt. indføres kulturforståelse på de senere klassetrin, men det kan vel med fordel indeholdes i samfundsfag.

Der indføres et fag der hedder "Studieteknik", med varierende timetal, fra MANGE timer i første skoleår, til færre timer i mellemskolen, til lidt flere timer igen på de ældste årgange. Målet er, at TRÆNE skole/studiefærdigheder. Behavioristisk. Evt. med klikker.

"Færdighedsfagene" (Dansk, matematik, samt sprogfagene) niveauinddeles i 6 trin. Eleven indplaceres på relevant trin ved skolestart efter en niveautest. (Formentlig niveau 1 eller måske 2 ved start i første klasse.) Undervisningen i disse fag er cyklisk og gennemgår de samme emner på det samme niveau måske to-tre gane i løbet af et skoleår. Der kan skiftes til det næstfølgende trin i faget, når man har mestret det pågældende trin. Dette afklares ved en vurdering fra faglæreren på baggrund af løbende evaluering. Det er ALENE det faglige niveau, der lægges til grund for indplacering på trin. Såfremt huller i elevens færdigheder konstateres, kan eleven evt. midlertidigt rykkes ned i trin.

"Orienteringsfagene" (Historie, samfundsfag, hjemkundskab, geografi, natur/teknik, biologi og fysik). Disse ligger til grund for elevens "stamklasse" og kører som hidtil og følger klasseårgangen som normalt.

"De praktisk/musiske fag" (Musik, sløjd, billedkunst og håndarbejde). Disse planlægges så vidt muligt som modulforløb på tværs af årgange og klasser.

Idræt tildeles med to ugentlige timer til alle elever. Helst i hold af to klasser sammen.

[annetteB]

smid lidt mere idræt ind i det skema, Mikkel - så stemmer jeg sgu på dig som præsident.
Og lover at få en efternøler, som kan nyde godt af den skolestruktur.