kursus i afvisning

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
SpørgeJørgen
Posts: 45
Joined: Tue 14. Feb 2012 18:08

kursus i afvisning

Post by SpørgeJørgen »

En midlertidig kollega (er i arbejdsprøvning med henblik på visitering til flexjob pga dårlige knæ) har kastet sin kærlighed på mig.
Ikke at han decideret siger det, men det fremgår meget tydeligt af hans opførsel over for mig - han har foræret mig en gave, holder sine pauser sammen med mig, opsøger mig aktivt for at sige farvel når han går hjem og lægger i den forbindelse og også i andre tilfælde armen om mig og giver et klem. Han kan finde på at springe let over sine egne arbejdsopgaver eller udskyde dem med det formål at hjælpe mig med mine opgaver, hvis jeg har travlt.
Jeg er absolut ikke interesseret i ham, men hvordan afviser jeg disse og eventuelle yderligere tilnærmelser uden at blive uhøflig og/eller ødelægge dagligdagen på jobbet? Det ville være nemmere hvis han havde sagt til mig, at han var interesseret i mig på ukollegial facon, for så kunne jeg have sagt det direkte: at jeg ikke er interesseret og at han skal holde op. Men så længe han ikke siger det, så er det overraskende svært for mig at finde en måde at få det stoppet på. Lider muligvis af høflighedsbetændelse foruden at jeg gerne vil undgå at samarbejdet bliver (mere)akavet end det allerede er - men jeg vil heller ikke have flere kram!
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Re: kursus i afvisning

Post by Ane »

næste gang han skal kramme så gør dig stiv som et brædt :hhansen:. Jeg ved ikke hvad du skal gøre. Vær sur? Jeg lider ikke af så meget af pleasergen, så jeg er ikke voldsomt plaget af den slags.

-Excuses are the nails used to build a house of failure
User avatar
MinnaN
Posts: 4643
Joined: Sun 29. Jan 2006 13:00

Re: kursus i afvisning

Post by MinnaN »

Den nemme ville være at snakke med din chef omkring det og få nogen råd derfra, evt. bede chefen om at gå ind over.
Den synes jeg er lidt kyllingeagtig (nok fordi jeg er på en arbejdsplads, hvor næsten alle er berøringsangste som bare pokker og de fleste render til chefen, fordi de ikke kan tale med deres kollegaer/kolleger).

Den anden ville være at næste gang han vil give knus/klem så sig" Nej tak, det er pænt af dig, men det er lidt for meget for mig med knus. Vi er kolleger, ikke venner." Eller en blødere variation over dette. Nej, jeg har ikke et pleaser gen.

Hmmm.. Jeg tror faktisk at jeg ville vende den med chefen også. Mest for at få råd. Det kan være din arbejdsplads ikke er som min. :-)
Præsident på livstid for Basse's Fanklub.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
sinesmølf
Posts: 1436
Joined: Fri 1. Sep 2006 23:48

Re: kursus i afvisning

Post by sinesmølf »

jeg er helt vildt kramme sippet, så det ville skinne i gennem at jeg ikke ville krammes.

Ellers tror jeg at jeg ville fare med lempe, det er rarest med god stemning på jobbet. Evt sige at han skal passe sine egne opgaver, for de skal jo også laves?
Jeg ville ikke tage den med chefen.
hilsen sine

:sine: Tilbage i b
Pia
Posts: 1880
Joined: Thu 29. Apr 2010 11:28

Re: kursus i afvisning

Post by Pia »

Jeg ville bare bede ham lade være :-)

Og så ville jeg tage den med ham, at det er venligt af ham at vise opmærksomheden, men at jeg ikke er interesseret i andet end alm. kollegialt samarbejde.

Det er den metode jeg har brugt, når det har været aktuelt. Er han bare almindeligt begavet vil han respektere den udmelding, og ikke føle sig 'holdt for nar' som nogen måske kan komme til, hvis man ikke får sagt fra i tide.
User avatar
aribeth
Administrator
Posts: 3801
Joined: Sat 2. Jul 2011 18:26

Re: kursus i afvisning

Post by aribeth »

ok... det er meget meget SÆRT at en kollega vil kramme...

det KAN jo kun være fordi han er interesseret i noget andet end at være kollega...

jeg ville smyge mig ud af krammeriet og sige at det der med at kramme med kollegaer det var altså ikke noget du gjorde specielt meget i... det var noget du kun lod gå ud over din familie og kæreste!

SLAM!
Raxacoricofallapatorius
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Re: kursus i afvisning

Post by Ane »

Men hvis man er single er det sku da dumt at stå og lyve om sin civilstatus for en fyr på ens arbejdsplads. Jeg ved ikke med jer, men mine kolleger ved da godt om jeg er single eller ej. Jeg synes også det er lidt dumt ellers.. skulle det virkelig være den eneste grund til at en kvinde ikke falder i svime over lidt kurtiseren, at hun er i forhold?? Man må da kunne sige nej tak uanset at man er single.

Jeg ville heller ikke blande chefen ind i det. Sådan en lille mellemmenneskelig sag er det da pinligt at gå til chefen med.. det klarer man selv.

-Excuses are the nails used to build a house of failure
User avatar
aribeth
Administrator
Posts: 3801
Joined: Sat 2. Jul 2011 18:26

Re: kursus i afvisning

Post by aribeth »

jeg siger jo ikke noget om at man skal sige at man HAR en kæreste? Eller en familie for den sags skyld :lea:

Blot sige at krammeri er noget man gør med kærester og familien.... ikke lige med kolleger....
Raxacoricofallapatorius
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Re: kursus i afvisning

Post by Ane »

ahhhhhhh.... lige den formulering du har brugt ville de fleste nok tolke som om du havde både familie og kæreste... men jeg kan tage fejl. Jeg synes det er noget fis med alle de narrrestreger og krumspring. Jeg ville bare sige til ham at han lige skulle passe sit arbejde og lade være med at kramme på mig. Hvis det ødelægger stemningen er det jo kun det spørgejørgen ønsker. Siden han ikke allerede har luret at spørgejørgen ikke er interesseret må man jo skære det ud i pap.

-Excuses are the nails used to build a house of failure
User avatar
aribeth
Administrator
Posts: 3801
Joined: Sat 2. Jul 2011 18:26

Re: kursus i afvisning

Post by aribeth »

det ville bare ikke være krumspring for mig at sige at jeg kun krammede familie og kæreste... for jeg krammer sgu ikke andre (jo et par veninder) SLET ikke kolleger!
Raxacoricofallapatorius
Post Reply