når man skal finde en kæreste....

[FruTusse]

Det her med at skulle hænge i en klokkestreng fordi HAN er hjemme, bebrejdes for aaaal den tid jeg bruger hos hesten og det den koster, forventninger til madlavning osv., osv. osv, - been there, done that, never again!!!

Men desværre må man jo erkende at de kun gør, hvad de får lov til. Så hvis de skaber sig over den slags, ja så ER det jo i bund og grund for man lader dem, og de får noget ud af det. Så hvis man har sådan en, så ER det jo i bund og grund fordi man lader ham gøre det.

BeritH

Tjaeh, men sådan er det jo gerne når man for det første ikke er så vanvittig gammel, og for det andet gerne vil have forholdet til at fungere indtil det bare bliver så irriterende at man endelig får nok. Jeg havde af forskellige årsager dengang bare ikke nosser nok til at ende forholdet på det tidspunkt hvor jeg rent faktisk godt vidste at dette her gad jeg bare ikke finde mig i mere. Stodderen kom mig så i forkøbet på en ret luset måde, og som jeg ærligt indrømmet ikke havde set komme. Men han havde også skjult det godt at han ville skride fra den ene dag til den anden med alt af værdi incl. den fælles budgetkonto. Tjaaeeh.....shit happens.....
Set i bakspejlet, juubiiii.... at han gjorde det, og det forhold lærte mig så en hel del

Annette, ham her var slet ikke i stand til at lave mad selv, og han sad sjældent derhjemme og bitchede, næh det var nemlig meget bedre når vi havde aftalt at han hentede mig i stalden på hjemvejen, og så komme mindst en halv time tidligere end aftalt, og bare sidde ude i bilen og vente.......
Ikke at jeg skyndte mig mere af den grund, men det var fandme irriterende!

Det skal lige siges at han havde altså sin amerikanerbil, som han en stor del af ugen skruede på og gjorde ved, eller bare hang ud med de andre bil-freaks, så han havde altså selv en hobby som han brugte meget tid på. Men det var naturligvis noget helt andet......

Hvorfor jeg i sin tid begyndte at kæreste med ham ved jeg ærlig talt ikke Ung og ret naiv, tror jeg. Det har mange af os vel været i de unge år, men heldigvis bliver man da lidt klogere, eller erfaren med årene.

[annetteB]

det er nemlig lige akkurat dét der sker, BeritH: Dét man finder sig i, vil man med sikkerhed osse blive budt.
Jeg opdragede i årevis claus til, at han kunne få sin vilje når vi var uenige - simpelthen fordi dette eller hint ikke betød nok for mig til at jeg gad føre et korstog for det - hvis han var glad, så måtte den da gerne være blå istedet for grøn, varm istedet for kold....eller med ost ovenpå. Og det måtte jo VIRKELIG betyde noget for ham, siden han gad gøre en større affære ud af det.

Jeg regnede så med, at den dag vi nåede til noget der BETØD noget for mig, så ville han reagere ligesådan: lade mig få dét, der betød noget for mig.
Det gjorde han så IKKE. Og hvad værre er - han blev virkelig virkelig VRED - for det PLEJEDE jo at gå sådan, at når han sagde hop, så hoppede jeg!??!

Og det plejede jeg ganske rigtigt - og havde gjort det i årevis.
Så dén misere var jeg mindst lige så god om at skabe som ham.
Og hvad værre var: det skabte også MIG om. Ikke blot ham.


Jeg har endnu ikke fundet løsningen på det udover ikke at involvere mig i noget der indebærer bofællesskab: jeg er ekstremt følsom overfor selv uudtalte forventninger fra en samlever og vil gøre meget for at få fred i mit eget hus - og ER tillige fuldstændig lige lykkelig om den er blå fremfor grøn, varm frem for kold...eller med ost ovenpå.
Indtil vi når et område hvor jeg bare ikke VIL flytte mig mere!


Nu bestemmer jeg selv igen.
Og ingen bliver sure over hvad jeg bestemmer.
Det er dejligt.

[JulieT]

Hjemme hos os er det mig, der altid får min vilje. Men jeg synes nu godt, jeg kan finde ud af at føje David, når der så en sjælden gang er et spørgsmål, han virkelig ikke kan rykke sig på.

Måske er din eks bare en smule skør, Annette.


Julie

[aribeth]

Det som Julie siger...

[99E]

Måske er din eks bare en smule skør, Annette.

Jah, på samme måde som vand er "en småle vådt"?

[aribeth]

Måske er din eks bare en smule skør, Annette.

Jah, på samme måde som vand er "en småle vådt"?

[JulieT]

:D

[annetteB]

jojo, min eks er helt klart en smule skør - på samme måde som vand er en smule vådt.


Men det var han jo ikke i starten.
Ligesom så mange andre ting, så kommer osse sindssyge snigende - og den dag det unormale er blevet til normalen, så har ens referencerammer ændret sig så meget, at op er blevet til ned.
Det er ret skræmmende, faktisk.


I mange år troede jeg faktisk ikke, at jeg nogensinde ville blive mig selv igen, men måtte vedblive at være dén jeg var blevet til gennem de sidste 5-8 år af mit ægteskab.
Nu er jeg kun den person igen i mine mareridt. Det er osse mere end rigeligt!


Jeg er vis på, at mødet sidste forår med Bedste Ven var en stærkt helende faktor for mig - tænk, at jeg blev OK igen!
Hvor var det sødt af ham at hjælpe mig på vej

[Mikkel]

Hmm.

Jeg synes, (og det gør Ninie også, hvilket jo er meget heldigt) at man ikke har lov til at bestemme eller diktere noget for sin partner. Overhovedet. I et ligeværdigt forhold bør det, synes jeg, være sådan at man tilbyder det, man vil, og tager imod det, der gives. Man kan ikke stille krav eller nedlægge forbud og lignende.

Man kan ønske ting af eller fra den anden, og man kan have nogle få, enkelte ting, som man på forhånd kan sige, vil være dealbreakers (utroskab, stofmisbrug, mord og den slags), men jeg har en opfattelse af, at alt for mange tror at de bare kan FORLANGE ting af deres partner. Og så synes, det er MEGAurimeligt, at de ikke efterkommer kravene.

[99E]

Men det var han jo ikke i starten.
Ligesom så mange andre ting, så kommer osse sindssyge snigende - og den dag det unormale er blevet til normalen, så har ens referencerammer ændret sig så meget, at op er blevet til ned.
Det er ret skræmmende, faktisk.

...og dét - at det unormale kan blive til normalen - gælder ikke "bare" i sådan et tilfælde, men med alt muligt andet.
Det er værd at huske, at det, vi opfatter som "normalt" kun er det i en given sammenhæng eller (sub)kultur.

Eller, som Parelli plejer at sige:
Hvad der er normalt ændrer sig for hver 30-50 miles, man bevæger sig fra udgangspunktet.