nej Ninie… det er forkert, jeg synes hverken det er noget pjat eller lidt dumt i det… jeg har heller ikke svært ved at forstå at nogen gør det på andre måder end mig… der er også dem der bare bliver kærester med folk hvor de ikke føler DET… dem forstår jeg også godt… men det er meget langt fra mig…
Men jeg synes det lyder på dig som om at du tror, at fordi man ikke gør som du har gjort, så kan man ikke have nogle kriterier i forhold til ens kæreste, man springer på hvad som helst, og man kan i hvert fald ikke være lige så rigtige kærester som du er med Mikkel hvis man faktisk allerede første, anden eller tredje gang man møder personen kysser med personen… eller endda har sex med personen!
Der skal være DET der ved personen for at det kan være kærestemateriale… tro mig hvis du kan… DET der har faktisk været ved dem jeg har været kærester med… hvis DET allerede dukker op en af de første gange man møder personen, jamen så er man måske heldig? Hvad ved jeg? Men det er bare sådan at det kan faktisk godt lade sig gøre at man føler DET ret hurtigt i processen… og DET mener jeg er alt afgørende for om man kan indlede et kæresteforhold… så kan det jo godt være der er andre kriterier man ønsker sig fra en kæreste som man så hen af vejen finder ud af denne person ikke har… så må man jo vurdere… er det besværet
værd, eller kan man ikke leve med det…
Jeg har siddet og talt lidt på mine kærester igennem tiden og sådan… set på hvordan og hvorledes… og faktisk kendte jeg dem alle godt inden jeg begyndte at gøre ting med dem som man ”kun” gør med kærester, de var en del af vennekredsen… bortset fra Keld… ham havde jeg faktisk kun mødt to-tre gange før jeg gik med ham hjem… men der var det der DET… og en masse andre ting… nogle mennesker kan hurtigt finde ud af om mange af deres kærestekriterier bliver opfyldt på relativt kort tid… og så er det jeg mener at det er ret heldigt at jeg turde satse på trods af at jeg ikke kendte ham der Keld 110% før jeg spurgte om vi skulle være kærester!
Jeg tror ikke der er noget særlig unormalt i at kende sin kæreste rigtig godt inden man bliver kærester… min mor og hendes mand arbejdede samme sted i et år inden de fandt ud af de ville være kærester. Mit ene hold naboer har kendt hinanden siden 1. klasse! Blev kærester i 10…
Jeg har meget sjældent deltaget i den aktivitet der hedder ”savle i fællesskab over kendismennesker” Dorthe forstår at gøre det på den rigtige måde… med hende kan jeg godt engang imellem synkronsavle over Johnny Depp… og så har jeg en skægfetish… ja jeg synes noget skæg er mega sexet, så jeg kan godt se en mand med skæg og tænke ”ham der er lækker” (heldgit Keld har skæg, og spørgsmålet er om ikke jeg i virkeligheden er så vild med skæg fordi Keld har skæg) men hvad har det egentlig med kærestesnakken at gøre? Jeg tænker jo ikke ”ham der vil jeg knalde og smide Keld ud og være kærester med uanset om han er en DFstemmende dyremishandler der kun spiser frikadeller og slår på børn, bare fordi jeg synes han er lækker når jeg kigger på ham… det er jo KUN relevant, hvis ens eneste kriterie for en kæreste var om han var lækker at se på... og det er trods alt de færreste som KUN vælger kæreste ud fra hvad de ser... så derimod er det nok oftere "kun" sex man søger i den situation.
Jeg kan huske dengang mine veninder i 9. klasse ville snakke om lækre fyre (Beverly Hills (ej det var vist før 9. klasse) og den slags) der sad jeg bare helt uforstående … og så blev jeg spurgt hvem jeg godt kunne lide… så sagde jeg bare Mick Jagger… ! ok… han faldt RET meget udenfor ”kendte folk som man må synes er lækre” skalaen, fandt jeg ud af… fint med mig…!
det er godt nok ikke særligt konstruktivt.
Tilbage i b
