Page 1 of 1

Telepati og heste

Posted: Sat 19. Nov 2005 00:14
by Lone Beck
[size=24:fd13992a49]Telepati og heste[/size:fd13992a49]

[size=12:fd13992a49][i:fd13992a49]v/Anette Christensen[/i:fd13992a49][/size:fd13992a49]

Kære læsere, jeg er blevet spurgt, om jeg vil fortælle lidt om telepati, hvad er det for noget, hvornår bruges det, og hvordan virker det?

[b:fd13992a49]Hvad er telepati?[/b:fd13992a49]
Mange mennesker har hørt om clairvoyance – psykisk energi. Vi gør os ideer om, hvad det er, noget med informationer ”ovenfra”, at en clairvoyant kan fortælle en masse ting om dig eller dit dyr, se i fortiden og måske se de muligheder, der ligger i fremtiden, måske noget med spøgelser der generer, eller helt andre ting – måske endda noget ”farligt”, og måske også noget med sygdomme.

Telepati er lidt i stilen som ovenstående, men her bruges energi der kaldes ”hjerteenergi”, hvor man prøver at kontakte sit dyr med rent hjerte og opnå sjælskontakt. Der skabes en sjælskontakt, og man kan mærke, se, høre, lugte og smage de informationer dyret finder vigtigt at dele med dig. Der kan også være stor forskel på de informationer, dyret ønsker at dele med dig, i forhold til en anden person, der også laver telepati med samme dyr. Nogle dyr har lange ”romaner” at fortælle dig, hvor andre er helt uforstående overfor din kontakt, og ønsker måske ikke at dele ret meget med dig, og endda kan føle sig ”forstyrret” i sin dagligdag med din kontakt.

[b:fd13992a49]Hvornår bruges det?[/b:fd13992a49]
Man kan bruge det i mange forskellige situationer, jeg har med stor held og virkning brugt det til at forløse indestængte følelser i traumer. Det kan være en halthed, hvor årsagen ikke kan findes, hvor der ikke er synlige brud/skader eller andre misvækster, som dyrlæger skal tage sig af. Det kan være forløsning af uheldige oplevelser i forbindelse med trailer kørsel, eller en hest der ikke trives af uvisse grunde, hvor der ikke kan spores en fysisk årsag – en fysisk ting som forkert mad, en staldkammerat man ikke kan enes med eller andre synlige ting. Man kan også bruge telepati til at have tæt og nær kontakt med sit elskede dyr, blot for at være sammen med det – på sjælsplan – en nærhed alle bør opleve, da den er utrolig smuk og overvældende, og kan være så komplet, at man kan opleve at være ”et” med sit dyr.

[b:fd13992a49]Hvordan virker det?[/b:fd13992a49]
Telepatien virker på forskellig vis. Nogle heste viser stor træthed bagefter, nogle er overfriske, og hos andre igen, går der noget tid, inden telepatien sætter sig i kroppen.

Jeg kan nævne eksempelvis en hund, jeg for noget tid siden arbejde med, den var meget gøende og lavede utrolig meget lyd ved enhver bevægelse i ejerens have, det kunne være fugle, der kom forbi, blade der faldt af træerne osv. Vi arbejde os frem imod et mål om at nedsætte trangen til at gø, men gav den ”tilladelse” til at gø af vigtige ting, som hvis der kom personer ind i indkørslen. Efter sjælskontakten til hunden skete en reaktion fra hundens side, at den begyndte at nyse, hver gang et gø trængte sig på, det synede så voldsomt, at ejeren ville kontakte dyrlægen om mandagen for at afhjælpe hundens ”allergiske” reaktion – men den gøede ikke J - nu nøs den i stedet for, hver gang den ville have gøet. Få dage efter var dens gøen og nyseriet ophørt, og gøede nu kun af ”vigtige” ting.

[b:fd13992a49]Hingst i telepati[/b:fd13992a49]
Jeg har også haft en hest i telepati, hvor jeg lavede, med ejerens hjælp, en forløsning af indestængte følelser. Hesten var halt – og havde været det igennem længere tid, han havde også en gammel skade på benet, der ikke kunne gøres mere ved. Igennem telepatien fik jeg indkredset de fysiske ”slag” som var årsag til den fysiske lidelse, men kom også ind bag ved hestens tanker om, at han ikke følte sig elsket – hvilket er meget vigtigt for ens velbefindende – både for mennesker og dyr. Denne hest sov i 2-3 dage hvor han havde behov for at ”holde fri” og blev ren gående efter en uges tid. Vi lavede en fremtidig plan over hestens/og ejerens arbejde og såfremt ”aftalen” bliver overholdt af begge parter, er der en ren gående hest, som ejeren kan have glæde af og ride på.

[b:fd13992a49]Når telepati ikke virker[/b:fd13992a49]
Et par solskins historier, men der er også situationer, hvor telepatien ikke bliver taget til efterretning, jeg har for kort tid siden haft telepati med en hingst, hvor kønsdriften var ved at blive dominerende, hvilket gjorde sig gældende, når hingsten skulle forbi hopper. Her gav han sig selvfølgelig til kende med ”dans” og højt vrinsken. Jeg prøvede at få en ”aftale” om, at han ville dæmpe sig, nedtone sit temperament når mennesker havde fat i ham, hvorefter han kunne vrinske og ”danse” alt det han ville, når han var kommet på fold – men hingsten var af den mening, at han skulle imponere foran hopperne, og ikke på folden, hvor de ikke kunne se ham… så i dette tilfælde her, var telepatien ikke nok…… så han kan formegentligt se frem til kastration. Sådan kan det også gå, der er ingen garanti for, at telepatien udløser den ønskede opførsel fra vores kære dyr.

[size=24:fd13992a49]Spørgetid[/size:fd13992a49]

[b:fd13992a49]1) LoneSchannon:[/b:fd13992a49]
Jeg vil meget gerne høre mere om, hvordan hun skaber denne forbindelse?
Hvordan man selv kan skabe det?
Og hvordan man kan være sikker på, at det faktisk finder sted?

Kan hun connecte til alle heste?
Er hestens tanker som ord i hendes hjerne?
Eller billeder?
Tænker hesten mere komplekse ting?

[b:fd13992a49]Anette Christensen:[/b:fd13992a49]
Hej Lone. Hvordan kontakten skabes til dyret lærer du helt præcist på de kurser jeg henviser til, her lærer du hvordan du kontakter dyret med dét, som jeg kalder ”rent hjerte”. Det handler kort om, at du ”nulstiller” dig selv, går bestemte stier i dine tanker, det minder en del om meditation. Hvordan du kan være sikker på, om det er dine egne tanker du får eller virkelig er noget dyret viser dig, lærer du også teknikker omkring – det tager lang tid at lære, og kræver meget øvelse – man bliver aldrig færdig uddannet.

Jeg har aldrig oplevet eller hørt om at dyret ikke vil i kontakt, men som jeg skrev i foredraget, er der stor forskel i hvad og hvor meget dyret ønsker at dele med dig. De kan sende billeder, ord, smag, lugt og sende lyde. Nogle heste tænker meget overordnet, hvad menneskeheden betyder for hestene, hvad vi bl.a. kan lære af dem og går ikke ret meget op i hverdagen, hvor andre hestes oplevelser, mest handler om mad, rent hø, rideturen osv.

Man kan lære telepati hos dyreuniversitetet og kan kontaktes: www.dyreuniversitetet.dk
Med venlig hilsen Anette Christensen


[b:fd13992a49]2) Johannes Sørensen:[/b:fd13992a49]

Det lyder alt sammen meget besnærende, må jeg vel nok have lov at sige. Men virker det? Og hvis det gør, hvor stor er så effektivitetsprocenten?

Jeg kan fortælle dig, at jeg har haft "inviteret" tre forskellige personer, som arbejder med det samme som du, til at tage "en snak" med min Blend Heim. Jeg ville gerne vide lidt om, hvorfor han optræder, som han af og til gør, hvad han går og tænker på til daglig, og hvad "behandlerne" mente, han havde af "lig i lasten"!
Det skal lige siges, at jeg kender hestens fortid 100%, og jeg er meget overbevist om, at jeg "kender" ham til hudløshed. Og i fortsættelse af det kan jeg så fortælle, at INGEN af de tre kom bare i nærheden af noget, der "lignede" Blend Heim en smule.

De to blev fornærmede; den tredje betragtede mig som mere eller mindre idiot! Vel nok fordi jeg fortalte dem om Blend Heims "lig i lasten" og hvorfor, han er, som han er!

Jeg er af den overbevisning, at når man hidkalder en person, som gør sig ud i alternativ behandling, må man vel forvente en smule effekt, ikke? Ingen af de tre præsterede noget af værdi (ud over at opkræve en ganske pæn betaling for sceancen)!

Lad mig så også fortælle, at jeg IKKE er skeptikker eller på forhånd "imod" telepatisk arbejde. Ja, jeg bruger det endda selv i mit daglige arbejde med heste. Og dér virker det! Hver gang og altid!
Derfor har jeg "kontakt" med heste, som "ikke bryder sig om mænd"! Jeg har aldrig haft en hest i stalden, som ikke havde "nærkontakt" med mig, og derfor har jeg aldrig haft med heste at gøre, som ikke kunne fungere godt OG afslappet.

Hvor mange ryttere, tror du, kan hævde det - retfærdigt, altså?

Som jeg ser de alternative behandleres arbejde, så har det kun værdi i forbindelse med at lære en hesteejer at få "hold på sig selv"; at give hesteejeren nogle værktøjer, som vedkommende kan bruge i sin hverdag sammen med hestene for at komme videre. Og det har jo intet med telepati eller clairvoyance at gøre, vel? Det kunne så gøres på mange andre måder, bl.a. ved at belære hesteejeren om, at det er vigtigt at tilegne sig en basalviden om heste, hesteliv og -behov!

Historien om hingsten, som du fortæller, kender jeg til hudløshed fra mit lange beriderliv. Jeg har haft adskillige af den "type" i min stald, men efter få dage "falde de ned på jorden" i en sådan grad, at det er lige før de spørger mig: "Vil du bedække, eller skal jeg", når der er hopper i nærheden. Denne "effekt" er ikke opnået gennem nogen form for alternativ tænkning, men alene gennem fornuftig adfærd over for dyret, hvor jeg IKKE forsøger at gøre mig til førerhest eller andet pladder, men ved at optræde som et MENNESKE, man kan have tillid til.

Det her beder jeg dig betragte som en indledning til en debat om dit "emne" og dit virke - bestemt ikke som en kritik. Og jeg håber, du vil kommentere det her, for efterfølgende har jeg tænkt mig at fortælle en del at de oplevelser, jeg har haft med heste, oplevelser, som udenfor stående på det nærmeste vil betegne som "overnaturlige"!

[b:fd13992a49]Anette Christensen:[/b:fd13992a49]
Hej johannes, du må have en kæmpe erfaring, som jeg håber, du øser ud af til højre og venstre, både for hestenes skyld, og for rytternes skyld, så vi bedre kan forstå hinanden, så der ikke sker så mange misforståelser, og ukorrekte håndteringer af heste.

Jeg glæder mig til at høre meget mere om dine erfaringer og oplevelser, og om du får løst ”mysteriet” omkring din hest Blend Heim.
Venligst Anette Christensen

[b:fd13992a49]3) 99E:[/b:fd13992a49]
Man skal kontakte hesten med "rent hjerte" - hvad i alverden skal dét nu betyde???

Hvordan kan man egentlig vide, man har "sjælæskontakt" med hesten (eller hunden, katen, skildpadden, whatever) og ikke bare forestiller sig små billeder og historier?
(Jeg tror, det er de færreste hesteejere, der går ud og telepaterer med deres heste, som så får at vide af hestebassen at den egentlig synes de er jævnt belastende...)

Hvordan kan man som "kunde" til den slags alternativ behandling egentlig vide, behandleren ikke bare RÅ-snyder og står og digter???

[b:fd13992a49]Anette Christensen:[/b:fd13992a49]
Se svar under Lone Schannon. Hvordan man som kunde kan vide, at den alternative behandler er reel eller ikke er ”stueren” er altid svært at vurdere. Mærk efter med din egen intuition, spørg flere steder, som du tror benytter sig af alternative behandlere, om de kender til den person, du kommer i forbindelse med.
Med venlig hilsen Anette Christensen

[b:fd13992a49]4) Donna[/b:fd13992a49]
Kan man lave teleptai med alle slags dyr eller er der nogen dyr som er for små?

Alså, jeg kan godt se at man kanlave tankeoverføring med en hest og en hund og en kat, men hvad med kaniner, marsvin, mus? og fisk og fugle og insekter?

Hvordan kan man vide, hvilke slags dyr man kan få forbindelse med?

Og så vil jeg gerne høre, hvordan man kan lære at gøre det selv?
Det må være vildt fedt at kune "tale" med dyr på den måde.

[b:fd13992a49]Anette Christensen:[/b:fd13992a49]
Hej Donna, om nogle dyr er for små er svært at svare på, omkring mine egne oplevelser ser jeg kontakt til f.eks. insekter som gruppe, f.eks. myrer der invaderer drivhuse, lus og andre småkravl der ikke er nemme at have med at gøre, jeg har aldrig oplevet en direkte kontakt med en enkelt loppe, men kontakt med ”overdevaen” for lopper. Mus, fisk, marsvin og kaniner har jeg aldrig oplevet som umulige at kontakte. Hvordan du ved hvilket dyr, du får kontakt til, viser sig gerne som et tydeligt billede, jeg har nogle gange blot ønsket telepati med et dyr ude i den ”vide verden” og det viser sig tydeligt, det kan vise dig sine omgivelser, hvad det laver i hverdagen, nogle viser dig endda hvor de geografisk hører til og andre ting som det ønsker at dele med dig, der er ingen begrænsning i f.eks. kontakt til en afrikansk elefant ude på savannen – du skal nok modtage besked, som er til at forstå. Igen kan jeg henvise til www.dyreuniversitetet.dk der laver kurser i telepati.
Venligst Anette Christensen

[b:fd13992a49]5) Lone Beck:[/b:fd13992a49]
Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg nogen gange, at mine heste forsøger at telepatere TIL mig.

De kan stå i evigheder og stirre intenst på én, som om de forsøger at sige et eller andet, og jeg får helt dårlig samvittighed over at jeg ikke forstår dem.

Så, Anette, jeg vil gerne spørge dig, om du mener at dyr telepaterer indbyrdes?

Er det muligvis en evne dyr har, men som er gået tabt for de fleste mennesker?

Og jeg vil også gerne vide, hvordan man lærer telepati? Kan alle lære det eller er det kun "de få udvalgte"?

[b:fd13992a49]Anette Christensen:[/b:fd13992a49]
Hej Lone, du har fuldstændigt ret, din hest prøver til hudløshed at komme i ”kontakt” med dig, en intensitet du må være taknemmelig for. Man skal først og fremmest stoppe sin egen tankestrøm, og lade hesten komme til, så skal det nok lykkedes.
Dyr kan godt telepatere indbyrdes, nogle mere end andre, lige som mennesker (tit folk der har boet sammen i mange år), den ene tænker en tanke, og den anden modtager ideen og siger det højt til den første, som netop tænkte det samme – det er også en form for telepati. Evnen har alle, men får ”gemt” den væk under opvæksten (det er for mærkeligt) men kan sagtens genskabes ved at komme på kurser der netop åbner op igen. Man kan få viden omkring kurser hos www.dyreuniversitetet.dk
Venligst Anette Christensen

[b:fd13992a49]6) Jillow: [/b:fd13992a49]
Først vil jeg sige pænt goddag til Strigler.dk og dernæst vil jeg sige tak for at ikke brugere må kigge forbi og skrive.

Jeg har jo en hest (føl) hvis mor har en "skytsengel" for at gøre den meget kort den sag, så handler det om at pigen som nu er død "følger" sin hest og det har hun gjort siden hoppen selv var føl altså i 10 år nu. Jeg ved hun er der pigen og det acceptere jeg fuldt ud.

Mit spørgsmål er så nu:

Vil hoppen (matti) kunne få samme forhold til mig??? Da jeg jo gerne skulle have hende som "låne" hoppe i mange år
(hvis det er mig det muligt) Jeg ved nogen syntes det er gale Mathias det jeg skriver, men dem om det jeg ved hvad jeg ved, og såen er det bare. Jeg tror på at pigen også passer på min "engel" Macia, har jeg nemlig kaldt Maica siden jeg så hende 1 gang og det var endda før jeg fik histiorien.

[b:fd13992a49]Anette Christensen:[/b:fd13992a49]
Kære Jillow, tak for en flot historie, meget smukt, de har tydeligvis været utroligt knyttet til hinanden i tidligere tider. Min vurdering er, at hun er et vigtigt led i forbindelse til hoppen og har indtryk af at gode ting og energier vil følge dem. Jeg tror, at de er hos dig, for at du skal lære en hulens masse omkring den åndelige verden, tag imod dem med kyshånd, jeg kan kun varmt anbefale, at du også som alle andre, skulle tage på et kursus omkring telepati hos www.dyreuniversitetet.dk - du vil kunne komme i kontakt med en kæmpe verden.
Venligst Anette Christensen

[b:fd13992a49]7) Heidi:[/b:fd13992a49]
Jeg har prøvet 2 forskellige annerkendte "hestesnakkere", og jeg har ikke været imponeret og i begge tilfælde er der mange ting der er direkte forkerte og slet ikke passer på pågældende hest.
Den ene (og fornyligen besøgte) dame sagde at der kunne være en del ting som hesten ikke ønskede at fortælle og hun kunne kun videreformidle det oplyste (der iøvrigt var forkert på 9 ud af 10 punkter)
Hun havde nærmest kun ret i at hun havde fået et broget føl, svært at gætte når hun besøgte mig på et paint stutteri
Derudover mente hun hesten havde lungeproblemer, hvilket jeg efterfølgende har fået afkræftet.

Jeg er ikke spor negativ overfor det "ukendte" og bruger både massør og Kinesiologi på mine heste. Jeg har haft flere "underlige" telepatiske oplevelser som ikke på nogen måde kan forklares rationelt.

Men jeg tilslutter mig Johannes ord

Og så lige til et par spm:

Jeg kunne godt tænke mig at vide med hvad fejlmargin i "opererer" med.

Er der ting heste ikke "kan/vil" fortælle og hvorfor kan det være.

Hvad er bedst, at få så mange oplysninger om hesten på forhånd eller så lidt som muligt. (har oplevet begge ting)

Men Anette jeg vil gerne gøre et sidste forsøg og vil da gerne dele min "seance" med Strigler hvis du har mod på det. (jeg skal nok betale for behandlingen)

[b:fd13992a49]Anette Christensen:[/b:fd13992a49]
Hej Heidi, om størrelsen på fejlmagin kan jeg ikke svare på, men dine oplevelser taler vist sit eget svar, men jeg svarer lidt med forbehold, da jeg ikke har set/hørt de spørgsmål dine ”hesteviskere” har fået stillet. Jeg har aldrig været ude for direkte fejlsvar, men tit oplevet at folk/ejere ikke har forstået det budskab dyrene har givet – men når der er gået noget tid, forstår de ordenes betydning – jeg bliver gerne ringet op, hvor de bekræfter at nu sker tingene, eller de har ”knækket koden” i ordenes sammenhæng, hvis det viser sig at være tvetydigt.

Jeg har engang oplevet en kat der forudsagde en skilsmisse imellem et ældre ægtepar igennem 30 år, det var datterens kat jeg skulle arbejde med, den viste bl.a. at moderen flyttede sine ting ud af huset, ”ja sagde datteren hun har længe haft lyst til at få malet og ryddet op og rokeret rundt” – forældrene var skilt efter 2 år til stor chok for begge døtre, men hun kontaktede mig og fortalte, at hun nu forstod ordenes betydning… det er ikke tilfældigt hvordan ordene modtages og formidles videre.

Om der er ting dyrene ikke vil/kan fortælle, det kommer meget an på modtagerens energi niveau, om modtageren er i stand til at modtage det fortalte. Jeg har arbejdet med en hoppe, der ikke ville fortælle mig, at hun havde været udsat for seksuelle overgreb, men det fortalte hun til en kollega – jeg var dybt skuffet og selvfølgelig også chokeret – havde jeg modtaget den besked som den første, er jeg ikke sikker på, om jeg havde troet på det, måske havde jeg tænkt, at det var min fantasi der løb af med mig og havde afvist budskabet (det kan da umuligt foregå)…. Da jeg havde ”sunket” beskeden fra min kollega, kommet mig over chokket, har hoppen senere vist mig ganske udførligt, hvordan denne akt blev udført, hvordan de kom til hende, hvor mange mænd der var om det osv. – jeg blev endnu mere chokeret……

For mit vedkommende er det bedst med så få oplysninger som muligt, også for en sikkerheds skyld ikke at blive ”farvet” med forudindtagede situationer.
Med venlig hilsen Anette Christensen.