Page 1 of 1

Overvejelser før køb af hest

Posted: Sun 18. Sep 2005 16:13
by Teknikslaven
[size=18:785f3d4e91][b:785f3d4e91]Overvejelser før køb af hest.[/b:785f3d4e91][/size:785f3d4e91] [i:785f3d4e91]v./ Johannes Ågård Sørensen[/i:785f3d4e91] [align=left:785f3d4e91][img:785f3d4e91]http://i15.photobucket.com/albums/a399/schannon/jhs1.jpg[/img:785f3d4e91] [/align:785f3d4e91]Når man beslutter sig for at købe hest, skal man forinden sørge for at have sikret sig en opstaldningplads, som hesten kan trives i. Man skal have sat sig ind i, hvad hesten har af basale behov rent ernæringsmæssigt, og man skal vide, hvordan hesten skal håndteres i det daglige, herunder også (måske endda især) hvordan hesten skal vartes. Derudover skal man vide med sig selv, hvad man vil bruge hesten til (dressur, springning, jagt, hygge, etc.). Og endelig - og ikke mindst - skal man være 100% sikker på, at man kan magte opgaven rent økonomisk. Det er dyrt at holde hest: Her i cirka-tal pr. måned: pension 1500, smed 600, dyrlæge (vaccination, tandrasp + evt. sygdom) 600, transport fra hjem til stald 500, udrustning 300, undervisning (kvallificeret) 1000, og nu er vi allerede oppe på 4500 pr. måned!!!!! [b:785f3d4e91]Mht. til udvælgelse[/b:785f3d4e91] af individ gælder en ufravigelig regel: Man skal studere ledvinkler og størrelsesforhold, og man skal ikke gå på kompromis i den retning, for er ledvinklerne ikke ´´gode nok´´, går det ud over hestens holdbarhed, og er størrelsesforholdene ikke korrekte, vil hesten ikke kunne præstere et godt resultat (der vil i hvert fald altid være nogle, som er bedre). Man skal desuden nøje granske hestens fremføringsbuer (den bue hestens hov beskriver, fra den forlader jorden til den sættes til jorden igen. Denne bue skal være jævn og må ikke på sit højeste punkt være mere end en hovbredde over jorden (lidt mere for forbenenes vedkommende), og set bagfra eller forfra skal benene føres lige frem og tilbage uden slingren eller udsving til nogen af siderne. [b:785f3d4e91]Skelettets [/b:785f3d4e91]størrelsesforhold er yderst vanskeligt at vurdere for et ikke trænet øje, og derfor bør man måle sig frem, evt. ved hjælp af et stykke snor. Det er især bagtøjet, der er af betydning. Afstanden fra kodeled til haseled, og fra haseled til knæled, og fra knæled til hoftehjørnerne skal være LIGE LANGE. Det måler man ved at holde den ene ende af snoren midt i hasen og med den anden hånd måler man afstanden til midt i kodeleddet; svinger man nu snoren rundt, skal den skære midt gennem knæleddet. Holder man den midt i knæleddet skal den skæret midt gennem hasen og sædebensknuderne, osv. [b:785f3d4e91]Koderne [/b:785f3d4e91]skal kunne rummes i en kvadrat, hvilket betyder, at koden ikke må være længere end det er bredt eller omvendt. Koden er den del, der befinder sig mellem hoven og kodeleddet, er skrå og mere eller mindre lang eller kort. Hvis koden skal kunne rummes i en kvadrat, må den ikke være længere end dens diameter. Hvis koden er længere, end diameteren, siges koden at være lang, hvilket giver ´´bløde´´ koder. Er den kortere end diameteren, siges koden at være kort, og det giver en hård og stikkende gang.[align=center:785f3d4e91][img:785f3d4e91]http://i15.photobucket.com/albums/a399/schannon/Hovjpeg.jpg[/img:785f3d4e91][/align:785f3d4e91] Både den lange og den korte kode er uhensigtsmæssige og påvirker i høj grad hestens ridbarhed OG holdbarhed! [b:785f3d4e91]Skulderen[/b:785f3d4e91] skal være passende skrå (ca. 45 grader); bringen skal være bred og muskelfyldig; endelig skal krydset, lænden, ryggen og undersiden af halsen være nogenlunde af samme længde. Hestens hoved vil svare til ca. en tredjedel af hestens stangmål! ][img:785f3d4e91]http://i15.photobucket.com/albums/a399/schannon/Hestjpeg.jpg[/img:785f3d4e91] [i:785f3d4e91]Hvis disse ting er i orden, vil hesten ALTID kunne fungere til hvad som helst.[/i:785f3d4e91] Det er imidlertid vigtigt, at man ikke bare leder efter fejl, man at man erkender deres tilstedeværelse (ud fra devisen om, at den fejlfri hest ikke findes) og stiller dem i forhold til hinanden. Man vil f.eks. godt kunne acceptere, at hestens hoved er en smule for stort eller lille, man man vil ALDRIG kunne acceptere, at koderne ikke er optimale! Endelig skal hesten have et godt øje. Den skal virke nysgerrig og opmærksom, men må ikke være sky. Mange gør meget ud af at studere hestens [b:785f3d4e91]temperament[/b:785f3d4e91], men der skal man blot huske, at hesten bliver præcis som det menneske, der omgås den. Så finder du en hest, som måske virker utryg ved sin ejer, er hidsig at ride og svær at løfte ben på, etc, men som i øvrigt er ´´modellen´´, så køb den alligevel, for det er DIG og ingen anden, der skal lære hesten, at du er værd at være sammen med. [b:785f3d4e91]Hestens racemæssige tilhørsforhold [/b:785f3d4e91]er for så vidt ligegyldigt, hvis dens krop er på det nærmeste perfekt. Det samme gælder farven (men man kommer ikke op i de højeste dressurklasser på en pinto og ej heller på en jyde). Visse racer har et ufortjent dårligt ry, hvad deres temperament angår (arabere og fuldblod), men jeg kan betro jer, at ingen hest tænker sig bedre om end en araber, og ingen hest er mere jordnær end en fuldblod (som ikke er kasseret på banerne). Og husk så lige på, at man IKKE kan ride på stamtavlen! Uanset hvad, så er det altid en rigtig god ide at tage en ekspert (f.eks. mig) med på råd. Iøvrigt vil jeg henvise til en af mine bøger (som kun kan lånes på bibliotekerne) [b:785f3d4e91][i:785f3d4e91]SPORTSHESTEN, VURDERING OG PLEJE[/i:785f3d4e91][/b:785f3d4e91]. Et af kapitlerne hedder FORTRIN OG FEJL, og læser du det igennem og gør dig nogle notater, vil du være godt hjulpet. Det var i grove træk, hvad man er PISKET NØDT TIL at vide, når man køber hest. Der er sikkert meget, I gerne vil have uddybet nærmere, så skriv endelig til tråden og jeg vil besvare spørgsmålene efter bedste evne hen ad vejen. Venlig hilsen [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen/ berider, Eskelevgård Ridecenter, Slagelse[/b:785f3d4e91] [size=24:785f3d4e91]Spørgetid - resumé[/size:785f3d4e91] [b:785f3d4e91]1) Spørger: Lone Beck[/b:785f3d4e91] Du nævner, at man ikke må gå på kompromis med koderne. Hvilke andre eksteriørfejl er grove og hvilke kan man nemmere affinde sig med? Der er jo f.eks. mange der mener, at hesten står med det ene ben i graven, hvis den er lidt fransk eller indfodet - men hingste med disse fejl opnår da avlsgodkendelse, og så kan det vel ikke være SÅ alvorligt igen? [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen: [/b:785f3d4e91] Man kan ganske enkelt ikke affinde sig med ´´grove´´ fejl. Småfejl, derimod kan være acceptable, afhængig af, hvad man vil bruge hesten til. Det kan jo for så vidt være ligegyldigt, om en springhest er gratiøs og ligebenet, hvis den kan komme i højden! Osv. Derfor ser man ofte heste med let fransk forstilling, også kårede hingste, men indfodede hingste kåres ikke, netop fordi indfodethed giver en meget ringe gang! Derfor påpeger jeg, at man skal ERKENDE fejl og skavanker og SÆTTE DEM I FORHOLD TIL HINANDEN. Eks. 1: Vi står over for en billedsmuk hest, som er fejlfri i bentøj, ledvinkler og størrelsesforhold; gangen er også rimelig fair. Men hesten har karpelænd eller måske blot tendensen dertil. En sådan hest går man langt uden om, da denne bygningsmæssige skavank KUN kan føre til ærgrelser for rytteren, og slidskader og forringet holdbarhed for hesten. Eks. 2: Min egen Blend Heim har en rimelig kort hals (kunne godt være ca. 3 cm længere), men da han kan nå jorden og i øvrigt ikke har andre ´´fejl´´ end det, har det været min opgave at ride ham sådan, at hans hals ´´syner længere´´, når han er til biddet. Ikke bare af synsmæssige årsager, men fordi det er den eneste måde en fornuftig samlingsgrad lan opnås på. [b:785f3d4e91]2) Spørger: LoneSchannon[/b:785f3d4e91] Nu du nævner pintoer som ude intoer som ude af stand til den højere dressur - så må jeg da spørge: er en pinto ikke en farve/udseende - og ikke et bestemt eksteriør? Eller er der noget jeg har misforstået? Vil give dig ret i at en jyske hest ikke kan gå en højere dressur - de kan vel lære nogle øvelser på deres egen måde, men de kan ikke opnå samlingsgraden. Det gælder vel for alle tungere racer ? Men halsens ansats, ganacher osv må da være af lige stor betydning for hestens evner, når vi taler dressur? Ligeledes ryggens længde og dermed styrke? Og hvad er nu en karpelænd? Og hvorfor er det en fejl/svaghed? Øhm - min hest er da noget indfodet - og hun har en rigtig god gang? Har da før mig begået sig rigtig godt på dressurbanerne. Kan man ikke tænkes at en god smed kan kompensere for dette - og at hesten selv kompenserer? [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen:[/b:785f3d4e91] Når jeg skriver, at man ikke skal regne med at komme op i de højeste dressurklasser på en pinto eller en jyde, hænger det sammen med, at ingen dommer vil sætte en pinto foran en renfarvet hest - uanset hvordan den ellers går. Har du f.eks nogensinde set en pinto til VM eller OL? Eller en jyde? Det betyder derimod IKKE, at en pinto ikke kan lære at gå en GP, for det kan alle heste. Jeg har selv redet en jyde, som gik perfekt passage, etterchangementer, osv. Det er sådan, som jeg altid har gjort mig til talsmand for, at alle hestetyper kan lære selv de vanskeligste øvelser (hvis de er bygget til det), men det vil altid være den mest charmerende, der vinder! Det, du nævner om ganacherne, halsens ansats, osv., har naturligvis betydning for hestens præstationsevne - også inden for dressur. Det er det, jeg kort er inde på, når jeg skriver om størrelsesforhold. Nu er det rimeligt umuligt i et mega-kort indlæg som mit her, at gøre rede for alt det, der er af betydning for hestens præstationsevner eller mangel på samme. Jeg har skrevet en bog om det på et par hundrede sider, og den er ikke engang fyldestgørende nok. Men jeg regner skam med, at der kommer flere indslag fra mit tastatur, hvor vi vil komme ind på mange flere ting. Karpelænd er en ´´fortykkelse´´ af hestens overlinje fra krydset og hen mod ryggen. Den kan give rygproblemer og vil ALTID forringe hestens frie gang. Mht. til indfodethed, er det sådan, at en indfodet hest ALDRIG vil have samme frie og lette gang som en hest uden denne bygningsfejl. Heste med let fransk forstilling kan derimod have en endog meget stor fri gang. Galopheste er typisk sprintere, hvis de er indfodede, mens de, med fransk forstilling er stayere! Der, hvor forskellen tydeligt viser sig, er i de tungeste klasser (fra MA og op). En indfodet hest, går som en indfodet hest skal/kan gå. Den spekulerer ikke på, hvad dommeren giver for dens præstation, men kun på at holde balancen. Indrfodethed kan ikke rettes af smeden, og forsøger han sig alligevel, vil det altid medføre en belastning af et led, som er skabt til indfodetheden. [b:785f3d4e91]3) Spørger: Lone Beck[/b:785f3d4e91] Indfodethed og karpelænd er altså slemme fejl, mens fransk benstilling (i mild grad) ikke er noget problem. Men hvad så med rette haser, vinklede haser, lang lænd, snævre ganacher, kort nakke og - øøøøh - nu kan jeg ikke lige komme på mere? Min vallak har sådan et typisk smalt frederiksborgerhoved, men jeg har ikke indtryk af at han har problemer med at bøje nakken. Tror du han får problemer pga. sine snævre ganacher? [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen: [/b:785f3d4e91] I mit svar til LoneSchannon får du svar på de fleste af dine spørgsmål. Mht. til ganachefrihed er det sådan i min verden, at alt for mange spekulerer på, om hesten kan bøje nakken, for det er IKKE det vi ønsker af vores dressurhest. Vi ønsker, at den HVÆLVER OP i halsen til en let støttende hånd, og det har selv den mest ganachesnævre hals overhovedet ingen problem med ... hvis rytteren har en følsom hånd! Mht. til ledvinkler regner jeg med at tage fat på det emne ved en senere lejlighed. [b:785f3d4e91]4) Spørger: Vivi[/b:785f3d4e91] spørgsmål 1: Du skriver at en stejl skulder er skidt - hvilke effekt har det for hesten - er det gangmæssigt eller? Min hest har - efter hvad jeg kan se, en stejl skulder, har det brugsmæssig effekt? Spørgsmål 2: har længden af hesten betydning? Min er en kort type - hvilket jeg jo er ganske godt tilfreds med da det for den uøvede rytter gør samlings /indundertrædningen til en lettere opgave) - men når man ser mange af de højere klasser på både lands og verdens plan er de ofte noget længere fra mange til kryds... [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen: [/b:785f3d4e91] Som du kan se af mit svar til Lone Beck, regner jeg med at tage fat på det, du spørger om, ved en senere lejlighed. Så kig ind på Strigler.dk og spørg igen, hvis jeg er for længe om det. [b:785f3d4e91]5) Spørger: Donna[/b:785f3d4e91] Du skriver at man ikke kan nå op i de højeste klasser på en pinto - hvad mener du med det? Er det ikke bare fordomme? Jeg synes pintoavlen er ved at være ret godt med, og pintoerne er da ligeså gode som dv'ere efter min mening - og så er de jo også pænere at se på. [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen: [/b:785f3d4e91] Læs mit svar til LoneSchannon, og du får mit svar på dit spørgsmål der. [b:785f3d4e91]6) Spørger: Pauillacine[/b:785f3d4e91] Min nøje udvalgte hest er en DV. Dansk Varmblods avlsmål er af mere vag karakter end dit bud på ´´den ypperlige hest´´. Jeg har sakset et citat fra avlsmålet nedenfor dette - ser du det som foreneligt med din beskrivelse - og hvor ser du afvigelserne? Hvilken betydning har disse afvigelser? [i:785f3d4e91]Et udtryksfuldt hoved, der gennem en middellang nakke, og med god plads mellem ganacherne, danner en fin forening med en middellang, velansat og velformet hals. Lang og skråtliggende skulder. God skulderfrihed, der giver mulighed for en stor fremføring af forbenet samt god sidebalance. Velmarkeret, lang manke, med jævn overgang til en middellang stærk ryg. Oval ribbenshvælving, der muliggør en optimal schenkelplacering .God ribbenslængde, der giver plads til lunger og andre indre organer. Et ret kort, muskuløst og smidigt lændeparti. Langt, muskuløst og hældende kryds. En velansat hale og en korrekt haleføring. Muskelfyldt underarm samt bred og dyb lårmuskulatur. Stærke og tørre lemmer, med velmarkerede led. Lemmerne skal være korrekt stillede såvel forfra som fra siden, så en optimal senefunktion sikres. Korte og flade piber. Velbøjet has. Koderne middellange, og passende vinklede. Velformede hove med god hornkvalitet. Bevægelsen er smidig og elastisk, regelmæssig med god bæring og et godt sving samt god rummelighed i alle tre gangarter. [/i:785f3d4e91] [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen: [/b:785f3d4e91] Se, hvis nu DV var konsekvent i deres udvælgelse af avlsemner (både hingste og hopper) ville de ligne hinanden mere, end de gør. Som der er lige nu kan man dårligt nok finde to DV-hingste, som er samme type!!! Og så er der det der med at sætte fejlene i forhold til hinandne. Havde man nu gjort det i DV, og havde man erkendt, at vi ikke kan bruge heste med lange underlår til ret meget inden for dressur, så ville de være nødt til at afkåre ca. ½-delen af samtlige kårede hingste. Efter min opfattelse kåres alt for mange hingste pga. forældrenes præstationer på SPRINGBANERNE - for det er der flest penge i. Men det er en helt anden diskussion, som jeg ikke vil ind på her. Men lad mig alligevel nævne, at det efterhånden er en kendt sag, at virkeligt mange heste efter Michellino, har ´´knald i låget´´ - men de er billedsmukke. Og de få efter den hingst, som har nået noget af betydning, rides af dybt professionelle folk! Come Back To avler så uensartet størrelser, at man får alt fra 1½ m til knap 190 cm. Og hvad kan vi bruge det til? [b:785f3d4e91]7) Spørger LoneSchannon [/b:785f3d4e91] Mener du at ingen hest har ´´temperamentsfejl´´. At alt kan rettes op med den rette indstilling og rytter? [b:785f3d4e91]8 ) Spørger: Ariel[/b:785f3d4e91] Jeg leder efter en hest som min datter og jeg skal ride på begge to. Vi har kigget på flere tinkere og en haflinger, fordi vi har hørt de er rolige. Men ejner de sig til os? jeg er ikke så øvet men vil gerne lære en masse dressur. Min datter vil gerne ride mere vildt og springe og sån. Men hun har ikke redet sålænge, altså flere år på rideskole. hvilken tybe vil ejne sig til os tror du? Synes du det er bedst at have den på rideskolen eller i en privat stald? Jeg syns det er meget dyrt det du skriver det koster. man skal da ikke ha dyrlæge og sån hver måned. og hvad mener du med transport , vi skal ikek køre med den. [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen:[/b:785f3d4e91] Heftigt spørgsmål, må jeg nok sige. Jeg kan kun svare dig sådan: Når jeg ikke kender dig og din datter, kan jeg ikke sige dig, hvilken hestetype I skal købe. Hvis du er en voksen dame på 70+ kg og din datter kun vejer 25, har I et problem med at have en delehest - hvis I tænker på stævnedeltagelse. Hvis det kun er hyggeridning er det en helt anden sag. Da skal I finde jer en rolig hest (i en passende ikke for ung alder) og være flintrende lige glad med, hvilken race, den hører til. Man KAN IKKE købe sig til en hest, som med garanti aldrig vender røvetten i vejret, så dit spørgsmål nurde snarere have lydt: Hvilken hestetype egner vi os til?´´ Men - igen - for at kunne svare på det, er det nødvendigt, at jeg ser jer ´´live´´! Det ER dyrt at holde hest. Dyrlægeudgifterne kan meget hurtigt løbe op i summer, der langt overstiger, hvad I måtte have betalt for en mellemgod hest. En akut kolik midt om natten (eller i weekenden) kan meget hurtigt løbe op i 2500. En tur på KVL mere end det tredobbelte. Tandrasp (evt. med bedøvelse) små 1500, vaccination og ormekur SKAL til et par gange om året; måske dukker der en hovbyld op i ny og næ, osv., så jeg tror mine dyrlægeudgifter er lavt sat. Transportomkostningerne = jeres egen transport fra hjemmet til der, hvor hesten befinder sig. [b:785f3d4e91]9) Spørger: Donna[/b:785f3d4e91] Jeg ville egentlig også gerne høre noget om røntgen i forbindelse med køb af hest. Hvornår mener du at det er nødvendigt med røntgen, og må der gerne være små anmærkninger, hvis hesten ellers er i orden? [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen: [/b:785f3d4e91] En dyrlæge sagde engang til mig:´´ 50% af alle røntgenbilleder er 0 værd; 50% af resten er utydelige; 50% af resten får den betydning dyrlægen aflæser dem med, hvilket efter almindelig regning siger, at 12½% af alle røntgen er OK. Køber man en hest, der skal forsikres, vil forsikringsselskaberne i visse tilfælde stille krav om røntgen. [b:785f3d4e91]10) Spørger: LoneSchannon[/b:785f3d4e91] Man siger da, at en snæver ganache ´´lukker´´ for hesten, så den ikke kan præstere det samme i dressuren - nu har min nyligt fraflyttede datter åbenbart hugget mange af mine rideteoribøger - så jeg kan ikke lige citere i nuet - men jeg kan da citere digselv: ´´der skal være så meget plads mellem underkæbens grene, at der er rigeligt plads til et stort luftrør´´ Sportshesten, vurdering og pleje, Johs Sørensen, Gads Forlag 1993 Plejer man ikke at sige: som en knyttet mandehånd? Og så hæftede jeg mig ved, den om Michellino-afkommet. Andre steder skriver du, at enhver hest kan rides såfremt den har den rigtige rytter. Netop somom temperametsfejl ikke findes? Hvorlang er den iedeelle hestehals - og forhholdet mellem over- og underlinie er vel også vigtigt? [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen:[/b:785f3d4e91] Når jeg skriver sådan i SPORTSHESTEN, er det ikke en ridemæssig betragtning, men en fysiologisk. Der fødes jo heste, som er sådan skabt, at de ikke er egnet til at præstere nogetsomhelst, og er denne skavank ekstremt snævre ganacher, så hesten har vejrtrækningsproblemer, så har hesten et problem. Det, jeg langer ud efter, er rytteres og hippologers idéer om, at heste uden stor ganachefrihed er uridelige, og det er altså ikke tilfældet. En jyde eller en belgier kan sagtens lære GP-øvelserne. Det kan der slet ikke herske tvivl om, men de vil ALDRIG vinde et Grand Prix. Det er lidt i stil med, at enhver kvinde kan lære at udføre en pirouette (ballet), og ser hun godt ud, klapper publikum, men er hun uformelig og mega-tung, dør de af grin; men det ændrer ikke det faktum, at selv den kraftigste kvinde kan LÆRE at udføre en pirouette. Vedr. Micchellino-afkom, så skriver jeg bestemt ikke, at de er uridelige, men at de fleste er yderst vanskelige (knald i låget), og nævner også, at de, der når op i de tungeste klasser, altid rides af dybt proffessionelle folk, så min teori om, at alle heste kan rides holder - hvis de får den rette rytter! Rytterne ved helt sikkert med sig selv, om de er i stand til at magte en voldsom opgave, som en Micchellino-hest vitterligt er! [b:785f3d4e91]11) Spørger: Donna[/b:785f3d4e91] Mener du, at røngenundersøgelser som regel er værdigløse? Alle andre, næsten, går jo enormt højt op i om en hest er ren i røntgen og hvis ikke den er, så er den i hvert fald ikke mere værd end slagteprisen. Jeg kan slet ikke forstå det du siger om pintoer. Vi er da mange, der synes at pintoer er meget mere chamerende end kedelige, brune og røde heste. Dressurdommere har vel også forskellig smag? eller er de hjernevasket til at hade pintoer og andre ´´fejlfarver´´? Det er vildt langt ude, hvis dommerne lader heste vinde, som ikke går bedst, men som bare har den farve dommerne bedst kan lide, synes jeg. [b:785f3d4e91]Johannes Ågård Sørensen: [/b:785f3d4e91] Nej, jeg mener ikke, at røntgen er værdiløs, hvis dyrlægen er omhyggelig og har de rigtige briller på (og husker at skifte filter med passende mellemrum). Derimod ved jeg, at langt de fleste røntgen viser ´´skygger´´ som ofte får betegnelsen mus, og så er hesten på vej til slagteriet. Jeg ved også, at langt de fleste heste har et eller andet, som kan ligne mus, uden at det nogensinde kommer til at genere dem eller forringe deres præstation. Problemet er så, at har man et røntgen liggende, der viser ´´skygger´´, så får man kun hesten forsikret med en bemærkning om, at forsikringen ikke dækker gener, der kan tilbageføres til disse skygger. Jeg har fuld forståelse for, at du mener en pinto er en flot hest. Det er der sikkert også mange dressurdommere, der mener. Jeg har til gengæld ikke forståelse for, at du mener, brune eller røde er ´´kedelige´´, og det er der heller ikke ret mange dressurdommere, der har. Og dertil kommer, at folk, der virkelig går efter at nå toppen inden for dressur, ALDRIG køber en pinto - uanset dens bygning.