Page 1 of 1

Rød Nudelsuppe - med eller uden kød.

Posted: Sat 1. Nov 2008 19:08
by 99E
[b:83a9f219ae]Tilberedningstid: [/b:83a9f219ae]
Maks 30 min.

[b:83a9f219ae]Antal personer retten er beregnet til: [/b:83a9f219ae]
4-6

[b:83a9f219ae]Ingredienser: [/b:83a9f219ae]
1 pk. nudler af Netto's de billigste - med chilismag.
Et par peberfrugter
Et kvart til et halvt savoykål
2-3 gode, store løg
2-3 gulerødder
Evt. en rest selleri der ligger og keder sig, eller pastinak eller noget.
Hvidløg efter smag
Olivenolie
Rød karry
Chili i den variant man foretrækker - tørret, chilisovs, frisk... Bare det er i små stykker.
Paprika

[b:83a9f219ae]Tilbehør:[/b:83a9f219ae]
Brød eller ris.

[b:83a9f219ae]Fremgansmåde - for dummies: [/b:83a9f219ae]
Løgene hakkes groft.
Gulerødderne skrælles og skæres i skrå skiver, 3 mm tykke.
Peberfrugterne skæres i mundrette bidder (endelig ikke for små!).
Savoykålet skæres i smalle strimler, ca. 3x0,5 cm.

Karryen brændes af i varm olie. Brug gerne et par tsk, det smager godt.
Tilsæt løgene og hvidløg, svits til de er klare.
Tilsæt gulerødder og nogle liter vand. Hvis du er bange for, dine grøntsager ikke smager nok i sig selv, kan du smide boullionterninger i her.
Når gulerødderne efter er ved at være kogte, men stadig har bid, tilsætter du nudlerne. Knæk nudelpladerne. Du kan nok godt nøjes med at bruge 2-3 plader. De skal kun koge få minutter, så imens smager du suppen til med chili og sager. og tilsætter evt. lidt ekstra vand.

Lige før det hele er klar hælder du savoykål og peberfrugt i og lader det trække 5 min. på den varme kogeplade - imens kan tallerkener og den slags graves frem af gemmerne.

[b:83a9f219ae]Særligt at være opmærksom på: [/b:83a9f219ae]
En grøn version kan laves ved at skifte til GRØN karry, droppe peberfrugter (eller bruge grønne) og putte sukkerærter og/eller bønner i. Og broccoli.
Sukkerærter, haricot verts og broccolibuketter skal IKKE koge med for længe.

Ved at lade savoykål koge uden låg holder det farven lidt bedre.

Man kan sagtens smide noget kylling i samtidig med løgene, hvis man føler for det.

[b:83a9f219ae]Fryseegnet/ikke-fryseegnet [/b:83a9f219ae]
Vi har frosset noget ned. Det bliver lidt noget smat og er nærmere en gryderet end rent faktisk suppe. Men det er stadig mad.