Jeg ville prøve med ord, før jeg ville anskueliggøre hvad rytteren gjorde forkert. Alene det at pigen vil ha undervisning viser at hun har pæren i orden.

Jeg kunne nu heller ikke finde på, at springe på nakken af mine elever og tage den store røvgnubbertur, handling er godt, men nogen gange kan ord også gøre det

Jeg synes nu ikke det er grovt, men måske heller ikke helt en god måde at ramme et kompetent synspunkt på. Måske skulle man i stedet forklare hende det føles som at have en stor rygsæk på, som ikke sidder godt fast. Altså, med metafore og billedsprog, istedet for praktisk øvelse. Mange unge der modtager undervisning leder ikke efter hverken teori eller gode praktiske øvelser, men blot nem succes. Ikke mange unge små piger er så ansvarsfulde eller psykiske klar til at forstå ridning, og at formidle ridning til dem teoretisk og forståeligt er en opgave uden lige :)

Jeg har prøvet at holde et foredrag, hvor en af elverne græd fordi hun pludselig indså hendes ridning var ved at koste hendes hest dens bevægelighed i hals og ben. Det var MEGET ubehageligt, og det var jo vores skyld selvom vi kun havde formidlet videnskabeligt stof til forståelighed i et frivilligt foredrag om biomekanik.

Hm... det er jo meget forskelligt, hvor folks grænse går, og det skal man sikkert lige have med in mente, når man står som underviser... Personligt ville jeg nok have foretrukket at få det beskrevet med ord først - kunne jeg så ikke forstå måden, det blev forklaret på, ville det egentlig være OK for mig at blive bedt om at stige af og lægge mig på alle fire... tror jeg.

Jeg vil hellere forstå tingene end bare have en underviser, som står inde på midten og råber noget til mig, og når jeg så spørger, hvad vedkommende mener, så får jeg bare samme besked igen eller at vide, at det er "et spørgsmål om fornemmelse"... øh... jo tak... men hvilken fornemmelse???