Undervisning

Her kan diskuteres bøger, trænere og træningsmetoder og meget andet.
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Undervisning

Post by Stimata Doamna »

Det er jo også min reaktion (men jeg ved sikkert bare ikke noget om, hvordan bid virker i kyndige hænder).

Kan man måske konkludere, at det er gået ned ad bakke for både Tellington-Jones og Sprognævnet? :hhansen:

De er simpelthen bare nødt til at give køb på korrektheden for at komme masserne i møde (og for Tellington-Jones vel også for at tjene nogle penge...)?
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
PiaK

Re: Undervisning

Post by PiaK »

Orv :traet: Jeg troede faktisk TT var mere sådan...Hestevenligt?

Giv tid og det der :ehh: Nå!

*skuffet*
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Undervisning

Post by Stimata Doamna »

PiaK wrote:Orv :traet: Jeg troede faktisk TT var mere sådan...Hestevenligt?


"Var" er måske det rigtige ord? Jeg ved det ikke, men jeg er lettere overrasket.
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
User avatar
CMN
Posts: 380
Joined: Thu 13. Aug 2009 20:51

Re: Undervisning

Post by CMN »

Som westerntræner er jeg selvfølgelig bekendt med den type bid.

Jeg kan desværre ikke give nogen af Jer een eneste grund til at det bid er godt og bruger det aldrig selv, da det mangler eeeeen vital ting, nemlig tungefrihed. De fleste heste reagerer sådan på biddet, ved ja, at tage hovedet ned, men bliver stive af skræk i siderne af nakken og denne reaktion harmonerer ikke med den gennembevægelige hest jeg ønsker at sidde på. Det kræver meget lang tids tilvænning for hesten at vænne sig til den form for bid og som sagt er min erfaring, at det skaber angst hos hesten.

Hvis folk ikke før har haft en gennembevægelig hest, er de selvfølgelig ude af stand til at mærke om hesten bliver mere eller mindre stiv.

Som sagt er det ikke min kop the.

:loneb: Conny
Ensporethed fører vel kun til enden af den første blinde vej.
User avatar
FruTusse
Posts: 1514
Joined: Mon 4. Aug 2008 12:14

Re: Undervisning

Post by FruTusse »

Har faktisk siddet og læst heeeele denne tråd igennem, da jeg syntes at den blev ret interessant.

Må så sige at jeg kan kun tilslutte mig Ninie, Randi og LoneR :katiekat: :katiekat:

Når jeg underviser, hvilket ikke er ret meget mere, så lægger jeg meget stor vægt på fra starten at være helt klar på præcist HVAD det er den pågældende rytter gerne vil med sin ridning.
Det giver mig et udgangspunkt at undervise ud fra og en rød tråd for min undervisning af lige netop dén ekvipage.

Det allerbedste både for mig og for rytteren/eleven er, når jeg har forklaret noget og der virkelig går en prås op for rytteren, og rytteren pludselig har forstået en eller anden teknik og det bare VIRKER! :jeanie: :jeanie:

Lige p.t. har jeg kun to ryttere, og det er "hjemme" i stalden. Den ene har egentlig bare altid været hyggerytter(startede først med at ride som voksen), dvs mest turridning og lidt tøffen rundt i ridehuset om vinteren når det var mørkt og ikke til at komme ud.
Hun har altid været vant til med alt andet end ridningen, at hun kunne læse sig til/sætte sig ind i nogle ting, og så kunne hun dem.
Det går bare ikke med ridningen, for der er man jo altså også nødt til at have noget føling med det dyr, hesten, som man nu har sat sig op på, samtidig med noget kropskontrol og -bevidsthed, og hun har svært ved at tøjle sin utålmodighed når tingene ikke lige går op i en højere enhed.
Her er jeg faktisk ind imellem nødt til at bruge lidt humoristisk sans for at hun ikke skal føle sig komplet uduelig og miste modet.
Jeg har redet hesten som bare er den flinkeste hest på jorden, intet mindre end perfekt til rytteren, men også ret lærenem og meget, meget villig, og han har nu lært at gøre tingene for de rigtige hjælpere. Dvs at når RYTTEREN/eleven nu gør tingene korrekt, så gør hesten det også, og det har hun lært RIGTIG meget af. :mikkel:
Nu har hun så måttet lære selv at løse problemerne, kun med mig på jorden fordi jeg ikke har kunnet ride de sidste to måneder, og det har virkelig sat hendes tålmodighed på en prøve, men det har også lært hende vanvittig meget, og det er det der for mig som underviser er det ultimative.
Hun kan nu grine af det, når hun forsøger at få hesten til noget, som ikke gør det, fordi hun ikke giver de rigtige signaler, og det er ski da med til at gøre at hun faktisk får noget værdifuldt ud af sin undervisning. Dels er det "sjovt" for hende at få undervisning, dels lærer hun faktisk noget samtidig, og øver sig på de lektier hun får for til næste gang.
Hun har tidligere haft en underviser, som for hende var stramsur, og hun mistede faktisk modet og lysten til at ride, netop fordi det var ALT for alvorligt og alt for megen korrigeren og skælden ud, og det har vi fået vendt om.

Det handler jo faktisk i bund og grund meget om at kunne sætte sig ind i den enkelte rytters psyke og undervise ud fra det, og så i øvrigt sørge for at variere undervisningen fra gang til gang så det ikke altid er de ting rytteren og/eller hesten har svært ved at lave man terper, men også de "nemme" og gode ting, for så bliver ridningen nemlig sjov.

Personligt er jeg mere end ualmindeligt ked af at have mistet min egen fantastiske træner igennem mange år, fordi hun har giftet sig med en nordmand og er flyttet til Norge.
Netop fordi at selv om hun er blændende dygtig, er eminent til teorien og det ridetekniske, og kan virke lidt stramsur, så kunne vi have det rigtig sjovt i træningstimerne. :heidio:
Jeg indrømmer det blankt uden at skamme mig, jeg sidder ret tit og smiler/griner ad min hest når hun på egen hånd(eller hov?? :ehh: :linski: ) laver nye "sjove" øvelser, som dengang da vi øvede lidt piaffe, og Tusse på sin helt egen måde fortalte at nu strammede jeg den altså lige rigeligt nok, og sprang op og frem og lavede hvad der på det nærmeste var en capriole!! :respekt: :respekt:
Jeg gav hende tøjlen, klappede hende, grinede og fortalte hende hvilken DDØØØØGTIIIIG hest hun var, og min træner sad og skraldgrinede!! :viben: :lol: :lol:
Sådanne episoder har vi temmelig mange af, først og fremmest fordi min hest får lov til at lave fejl, men også fordi jeg giver hende den frihed det er at få lov at vise glæde ved de ting vi laver. Bevares, så går hun og leger og kaster lidt med hovedet og forbenene og så smækker hun rumpetten i vejret ind imellem når vi laver changementer for lang og let tøjle, og laver et'tere når hun skal lave to'ere - vidste faktisk slet ikke at hun KUNNE lave et'tere :-o :respekt: - men det foregår altid med hestens ører fremme og med glæde. Ahem, sommetider så griber det så lidt rigeligt om sig, for hvis jeg sidder og griner lidt for meget, så går der sgu sport i det, og hun er næsten ikke til at stoppe igen, og så må lige "tage os lidt sammen". :lol: :lol: :elsk: :elsk:

Det SKAL da være sjovt at ride dressur - eller spring, eller i skoven, uanset niveau eller kunnen. :mikkel:
Danske oldenborgheste kan og vil
- og jeg har en stjerne af slagsen!
Post Reply