Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er man 20. nov 2017 23:21



Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
 Traverens oprindelse - Del 3 
Forfatter besked
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 9. jul 2006 11:36
Indlæg: 1472
Geografisk sted: Jylland
Highscores: 3
Indlæg Traverens oprindelse - Del 3
[size=18:cb93d05f19][b:cb93d05f19]Mambrino[/b:cb93d05f19][/size:cb93d05f19]

Vi fortsætter nu videre fra Messenger til Hambletonian, hesten som er kendt som travets helt store stamfader.
Imellem Messenger og Hambletonian findes to hingste, som ikke er så almindeligt kendte som netop disse to giganter – den ene af dem er Mambrino, også omtalt som American Mambrino, William Jones' Mambrino og Morris´Mambrino.
Han var opdrættet og ejet af en virkelig dygtig hestemand fra New York ved navn Lewis Morris.
Mambrino er meget sparsomt beskrevet i historien, og eneste oplysninger om ham er at han var opkaldt efter hans farfar, Messenger´s far, Mambrino og at hans afkom var kendt for deres fine og hurtige trav-aktion.


[size=18:cb93d05f19][b:cb93d05f19]Abdallah[/b:cb93d05f19][/size:cb93d05f19]

En anden hest som på forunderlig vis nærmest er forsvundet i historien, er Hambletonian´s far Abdallah.
Når man snakker om travhestens historie, så nævnes med sikkerhed Hambletonian og Messenger. Men her imellem findes altså en hest med en fantastisk, om end noget trist, historie.
En hest som meget vel i virkeligheden, kan være den mest betydningsfulde af dem alle: Abdallah.

Abdallah blev født i 1823 i New York.
Hans far var messenger sønnen Mambrino, og hans mor var en hoppe ved navn Amazonia.
Hendes oprindelse og afstamning er ukendt, men hun er beskrevet som en meget beundret og højt værdsat traver.

Abdallah var sin mors søn - både af udseende og via hans udsøgte evne for at trave.
Der findes ingen billeder af ham, men han er beskrevet som følger:
Han var brun med et stort, groft hoved. Hans hals var lang og velformet. Hans krop var lang og meget slank, men hans skuldre og hofter var brede og kantede.
Hans hale var grim og tynd, men han bar den højt løftet når han bevægede sig.
Han havde nogle usædvanligt særpægede ører, som var ekstremt lange, tynde og spidse.

Han var en energisk hest, med en lang men noget lav gang.
Mange mente at hans manglende knæløft, og det faktum at han var temmelig rethaset, ville forhindre ham i nogensinde at avle ordentlige travere.
Ydermere fik han ry for at hans afkom var nervøse og jævnt uintelligente, og han blev hurtigt vraget af de fleste travopdrættere.

Jo ældre Abdallah blev, desto mere grotesk kom han til at se ud.
Hans store tunge hoved kombineret med de brede skuldre og hofter, forbundet af hans usædvanligt lange og slanke midterstykke og det faktum at han med årene blev mere og mere svejrygget, gjorde ham meget ekseriørmæssigt uheldig at se på.
Han blev af flere blevet beskrevet, som den grimmeste hest nogensinde set.

Temperaments mæssigt var han også en historie for sig.
Som tidligere beskrevet avlede Messenger sit barske sind videre til sine sønner og sønnesønner, og Abdallah lader til at ha´ været den ledeste af dem alle.
Han blev aldrig selv kørt til pga. hans faste overbevisning om, at hans hove og tænder var våben som skulle bruges, hver gang lejligheden bød sig.
Det lykkedes dog at tilride ham, og han blev redet en del.
Under rytter viste han en fantastisk evne for at trave, men han blev aldrig seriøst trænet med henblik på væddeløb.

Han var en djævel både i og udenfor stalden, og mange staldmænd nægtede pure at have med ham at gøre.
Ligesom han blev grimmere med årene, blev han ligeledes ondere jo ældre han blev. Hvilket nok ikke blev forbedret af, at han passerede gennem mange og uden tvivl meget hårde hænder.
Hver gang han blev flyttet til en ny hingstestation blev der gjort forsøg på at tæmme ham, og hver gang endte det i fiasko.
Dette affødte at han størstedelen af tiden blev overladt til sig selv på en fold, uden pasning, pleje eller omgang med mennesker generelt.

Første gang i historien man hører om Abdallah, er via en erklæring fra hans opdrætter John Tredwell D. 27 April 1830, som vidner om at han har solgt hesten til Isaac Snedecor og Richard Morell.
I denne erklæring stod der, at Abdallah på daværende tidspunkt var 7 år gammel, og at han som 3-års havde bedækket 8 hopper – hvilket der var kommet 6 føl ud af – og at han som 4-åring uden nogen form for træning, fed og uskoet, travede en mil under rytter på tiden 3:10 på væddeløbsbanen i New-market.

Det lader ikke til at Abdallah blev brugt i avlen fra han var 3, til han blev solgt som 7-års.
Fra 1830 til 1839 blev han flyttet rundt i og omkring New York, og bedækkede til meget små priser.
Selvom han i denne periode ikke lavede specielt mange afkom, viste de få han lavede, sig at have et stort talent for at trave og de blev pludseligt ret efterspurgte, og bragte høje priser ind ved salg.

Vinteren 1839 blev Abdallah solgt til en oberst Hunt i Kentucky, med henblik på at forbedre traverne i dette område, som på daværende tidspunkt bestod mest af noget tungere og ikke-fuldblodsrelaterede heste.
I Februar 1840 mens vinteren rigtigt hærgede blev Abdallah redet de 700 mil fra New York til Kentucky.
Undervejs blev han halt og ankom i meget dårlig stand.
Det faktum at han var købt for at avle travheste, men ikke selv kunne spændes for en vogn, gjorde ham ikke ligefrem velset i Kentucky.
Han blev hurtigt lidt af en joke blandt opdrætterne, ikke mindst på grund af hans lidt sære udseende, og han fik ikke mange hopper tilført.
Ikke desto mindre lavede han, som den første hingst nogensinde, hele to 2:30 travere.

Dette gjorde ham dog stadigt ikke populær i Kentucky, og Hunt som selv havde givet $1000 for ham, solgte ham tilbage for $1365 til en William Simonson i New York, hvor hans afkom gjorde det rigtigt godt og indbragte høje priser, og hvor han var langt mere eftertragtet som avlshingst.

Abdallah måtte nu tage den lange tur tilbage til New York under rytter. Det foregik denne gang i Marts måned og ligesom første gang, i meget dårligt vejr og ad vanskeligt fremkommelige veje.
Han blev så udmattet undervejs, at man måtte opstalde ham i en kort periode, for at han kunne samle kæfter til at klare resten af turen.
Ligesom første gang ankom han til målet i en sørgelig forfatning.

Abdallah avlede rundt omkring i New York området indtil 1850 – dette blev hans sidste bedækningssæson, hvor han blev tilført 16 hopper. Opdrætterne mistede hen ad vejen interressen for ham, og de sidste sæsoner blev han ikke tilført mange hopper.
Abdallah´s ejer William Simonson, havde haft Abdallah udstationeret hos en del forskellige hingsteholdere men besluttede, da hans tid som avlshingst var slut, at han selv ville tage sig af ham.
Desværre var han ikke den store hestemand, og den gamle hest kom til at gå for lud og koldt vand frem til 1954.
Her forærede Simonson ham til en nabo, mod at de lovede at give ham et godt hjem resten af hans dage.
Dette løfte blev imidlertid ikke holdt, og Abdallah blev kort efter solgt til en fiskehandler for $35.

Denne fiskehandler ville bruge hesten til at trække hans fiskevogn.
Det blev dog aldrig en realitet idet Abdallah, første gang han blev spændt for, til trods for at han var en ældre herre med hele 31 hårde år på bagen, uden at tøve sparkede fiskerens vogn i stumper og stykker.
Herefter stak han af mod stranden, og fiskeren gad end ikke forsøge, at fange ham igen.

Abdallah levede sin sidste tid alene på stranden, hvor han søgte ly i et gammelt faldefærdigt skur.
Her blev han fundet død i November 1854.
Han havde levet på stranden hele efteråret – overlevet så godt det var muligt, af den sparsomme vegetation han kunne finde.
Til sidst havde han søgt ly i det gamle skur, og var blevet for svag og afkræftet, til at kunne forlade det igen.
Han sultede bogstavelig talt ihjel, og man fandt ham stående død, lænet op af sidevæggen i skuret.
Skind og ben var han og hans pels var lang og ulden.
Han havde i sine pinsler gravet et dybt hul med forbenene, i forsøget på at slippe for myg og sandfluer, og stod der med hans forpart halvt begravet i sandet.
Han døde stående - en fighter til det sidste.
Denne fantastiske hest, så særpræget i alle henseender, og ikke mindst den mest succesfulde traver-avlshingst i hans tid.
Far til flere vindere, end nogen af hans rivaler.
Ikke mindre end 22 af hans sønner blev selv avlshingste, og udgjorde en flok som langt overgår hvad nogen anden avlshingst, født så langt tilbage som 1823, bidragede med.

Men alt dette blegner dog i forhold til det faktum, at han avlede selveste Hambletonian.
At han i en alder af 25 år, på vej mod slutningen af hans avlskarriere – gammel, opgivet af opdrætterne og præget af et ubarmhjertigt og rodløst liv, kunne producere dette vidunder af en hest, på en ligeledes gammel og sølle hoppe, og derigennem grundlægge hele Standardbred racen.
Det alene giver ham en fremtrædende plads i travets hall of fame, og gør at hans, på mange måder grusomme, historie aldrig bør glemmes.


[size=18:cb93d05f19][b:cb93d05f19]Hambletonian[/b:cb93d05f19][/size:cb93d05f19]

Hambletonian blev født D. 5 Maj 1849 på Jonas Seely´s stutteri Sugar Loaf i Orange County, New York.
Hambletonians mor var en hoppe kun kendt som "Charles Kent mare" opkaldt efter en tidligere ejer, Charles Kent, som var slagter i New York.
Jonas Seely byttede sig til Charles Kent Mare´s mormor Black Jin i 1800.
Hun var en stor sort hoppe af ukendt afstamning, som gjorde det godt i galopløb.
I 1801 blev Black Jin ifolet ved Messenger, og ud af det kom et skimmel hoppeføl.
Da dette føl tabte følpelsen, skiftede hun fra skimmel til brun – lige med undtagelse af det øverste af hendes hale som forblev hvid – derfor fik hun navnet Silvertail.

Silvertail blev en rigtig god galophest - især på de lange distancer.
Silvertail blev i 1814 ifolet ved en hingst ved navn Bishop´s Hambletonian (Hambletonian var et meget brugt navn dengang)
Bishop´s Hambletonian var søn af Messenger, og havde ry for at avle gode travere.
Denne krydsning resulterede i et lille hoppeføl, som mistede et øje tidligt i livet, og derfor kom til at hedde One Eye.
One Eye var voldsomt indavlet på Messenger, og havde da også præcist de træk som Messenger blev kendt for at avle videre – god travaktion, stor fart og et rædsomt temperament.

One Eye blev i avlen mor til Charles Kent mare, som var en brun hoppe på 162 cm i stg., født i 1834.
Charles Kent mare havde pådraget sig en kronisk skade, efter at have været løbet løbsk, og kunne derfor kun bruges til avl.
Hun var datter af Norfolk traveren Bellfounder, som blev importeret fra England i 1822.
På det tidspunkt han blev exporteret til USA, blev han i England regnet som en af de hurtigste og mest kraftfulde travheste nogensinde.
Det siges at han travede 17 mil på en time.
Bellfounders mor Velocity travede 16 mil på en time på Norwich road i 1806, og to år senere skulle hun angiveligt have travet 18 mil på en time og 47 sekunder.
Jonas Seely havde sendt sin sølle gamle hoppe til bedækning ved Abdallah, fordi han var billig og stod tæt på.
Aldrig havde han vel forestillet sig, at denne tvivlsomme konstellation skulle munde ud i, den virkelige grundlæggelse af racen Standardbred.

Mr. Seely havde en staldmand ved navn William Rysdyk ansat.
Denne staldmand kastede sin kærlighed på det lille hingsteføl, og da mr. Seely ikke selv var for imponeret af det lille kræ, solgte han hoppen og føllet til Rysdyk for $125.
William Rysdyk havde ikke for meget til dagen og vejen, og han måtte ud og låne størstedelen af købssummen.

Det lille brune føl med stjerne og to bagsokker, udviklede sig til en meget muskuløs og kraftfuld herre på 162 i stg.
Allerede som 2- års lignede Hambletonian en fuldvoksen hingst med hans kompakte muskuløse krop.
Han var grov af bygning, hans bagpart var væsentlig højere end forparten, og han havde et stort noget uædelt hoved.
Hele hans bagparti var enorm stort, og han mindede på mange punkter udseendemæssigt om sin far Abdallah, hvilket også gav ham tilnavnet Rysdyk´s Abdallah.

Dog skildte Hambletonian sig meget fra Abdallah, ved at have et blidt og roligt sind – han var venlig, intelligent og lærenem.
Hambletonian var en gentleman.

Hambletonian´s første offentlige optræden var i en alder af 6 mdr. på et marked i Goshen, hvor der var arrangeret et dyrskue.
Han var iført hvidt seletøj, og tiltrak sig meget opmærksomhed pga. hans råstærke udseende.
På samme konto fik han også tilnavnet Rysdyk´s Big Bull (kært barn - mange navne).

Allerede som 2-års bedækkede Hambletonian 4 hopper, dog uden betaling.
På samme tid var en anden Abdallah søn, Abdallah Chief, ved at vinde indpas som avlshingst.
Abdallah Chief´s ejer Seeley C. Roe havde ikke andet en foragt tilovers for Hambletonian, og mente at han aldrig ville kunne begå sig på en væddeløbsbane. Han hånede Rysdyk og bedyrede, at han burde holde Hambletonian fra travverdenen, og nøjes med at vise ham frem på dyrskuer.
Rysdyk der havde al tillid i verden til hans hingsts evner, både som beskeler og som væddeløber, besluttede at afgøre denne strid en gang for alle, og udfordrede Mr. Roe og Abdallah Chief til et to-hestes opgør mod ham selv og Hambletonian.
Hambletonian var ikke kørt til og dette blev i al hast gjort, et par uger før opgøret med Abdallah Chief.

Hambletonian vandt denne match med lethed, men Mr. Roe var stadigt ikke overbevidst og insisterede på, at de efterfølgende kørte en såkaldt time-trial, hvor hestene skulle tilbagelægge en given distance en ad gangen, og den hurtigste ville blive kåret som vinder.
Abdallah Chief gennemførte sin time-trial først og kom i mål på 2:55 ½.
Roe kunne dog se skuffet til, mens Hambletonian blæste banen rundt og skar målstregen på 2:48 ½.
Disse to opgør mod Abdallah Chief var de eneste to gange Hambletonian nogensinde løb væddeløb.
Herefter fungerede han udelukkende i avlen.

Hambletonian tjente mange penge til sin ejer, den tidligere langt fra velhavende staldmand.

Han startede med en bedækningspris på $25, men senere kom han op på svimlende $500.
Han indtjente i alt i omegnen af $200.000 i løbet af hans avlskarriere.
Hambletonian blev benyttet i avlen i 24 sæsoner. Her bedækkede han 1.900 hopper og ud af det kom 1.331 føl.
I 1867 blev Hambletonian syg og var efterfølgende så tappet for kræfter i lang tid, at han ikke fungerede som avlshingst i sæsonen 1868, for herefter at genoptage sit virke i 1869.
1871 blev hans sidste bedækningssæson, hvor han blev tilført 30 hopper – yderligere 70 hopper stod det år på venteliste.

D. 27 Marts 1876, kort tid efter at hans ejer var død, forlod også Hambletonian den verden, som han på så dramatisk vis havde ændret.
Han blev begravet i Chester New York, hvor hans ejer William Rysdyk, også lå begravet.
Senere blev et granit monument rejst over hans grav.
I 1926 blev løbet Hambletonian indført til hans ære og er idag det mest prestigefyldte og velbetalte travløb i verden.

Hambletonians blodlinier var så stærke, at efter en årrække, var stort set alle andre linier indenfor traveravlen uddøde.
Man siger at 99% af alle standardbreds i dag kan spores direkte tilbage til Hambletonian, oftest via hans fire berømte sønner: George Wilkes, Dictator, Happy Medium og Electioneer.

I dag, så mange år efter hans død, lever Hambletonian stadigt videre, hver gang et lille nyt travføl ser dagens lys.

[img:cb93d05f19]http://i13.photobucket.com/albums/a257/piapagh/hambletonian.jpg[/img:cb93d05f19]
[size=9:cb93d05f19]Hambletonian[/size:cb93d05f19]


lør 30. jun 2007 23:19
Profil
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 1 indlæg ] 

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team