Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er tors 23. nov 2017 22:39



Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
 Elgpaté 
Forfatter besked
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 5. sep 2009 21:09
Indlæg: 409
Geografisk sted: Nans-sous-Sainte-Anne
Indlæg Elgpaté
Elgpaté

Elgkød anvendes og tilberedes på samme måde som oksekød. Smagen er mindre vildtpræget end de hjortearter der normalt er tilgængelig i Danmark, men kan smagsmæssigt variere afhængig af fødegrundlaget i de forskellige regioner.

Denne ret stammer fra det nordligste Skandinavien og er en klassiker. Jeg har ikke lavet den selv, men smagt den og kan garanterer at den smager fantastisk. Min svigermor der er same laver den ofte af de ureelle kødstykker der bliver til overs ved udskæringen.

Kødet kan udmærket hakkes på maskine, men det hakkes traditionelt i hånden.
Her er hendes opskrift:

• 200 g. hakket elgkød.
• 200 g. hakket lam
• 1 æg
• 1 dl. piskefløde
• 1 teske salt
• 1 spsk. havregryn
• 50 g. tørrede svampe eller 100 g friske
• 2 – 5 enebær. Få ved kalv og flere ved voksne dyr.
• 1 fed hvidløg
• Peber – halvt hvid og halvt sort

Farsen blandes med salt og peber. Tilsæt æg, gryn, fløde og rør grundigt. Farsen lægges i et smurt fad og bages i vandbad i 1 – 1½ time ved 200 grader.

Patéen kan bruges kold som pålæg, men er rigtig lækker hvis du server den varm med nedenstående tilbehør:
Rønnebærsovs med frugtbrændevin.

Dæk 1½ kop rønnebær med vand. Tilsæt sukker/honning efter smag og kog under svag varme i ca. 30 minutter indtil massen får konsistens. Tilsæt frugtbrændevin lidt ad gangen til den rette smag er opnået. Den rette smag er individuel så det kan aldrig gå galt. Kog videre under svag varme indtil frugtsmagen er helt integreret og al alkoholen er fordampet.

Frugtbrændevin laves ved at lade de modne frugter trække på neutral vodka eller finsprit i ca. 2 uger indtil aromaen er tydelig i vodkaen. Brændevinen skal fortyndes til ca. 60% hvis der anvendes finsprit. Samisk brændevin er stærke sager.

Både æbler og pærer kan anvendes, men særligt pærer egner sig godt til elgpaté. Færdigkøbt brændevin, f.eks. calvados kan dog udmærket anvendes.

Kartoffelmos med gedeost.

• 1 kg. skrællede samiske kartofler – gem kogevandet.
• 100 g smør
• 50 g revet gedeost
• 2 dl piskefløde
• Salt og peber
• Muskat

Samiske kartofler skal lige have et par ord med på vejen. Kartoflerne stammer fra Kolahalvøen og Karelen i det nuværende Rusland og er meget faste med kraftig smag. Om det er en særlig sort eller de vanskelige vækstbetingelser der gør forskellen kan jeg ikke sige. Min svigermor bruger aspargeskartofler i Danmark, tilsat lidt jordskokker for at få mere smag, da samiske kartofler stort set er ukendt i Danmark.

Om man bruger samiske eller aspargeskartofler tilsat jordskokker er lige delikat, men smagen er selvfølgelig ikke helt det samme.

Kartoflerne koges uden salt. Salt tilsættes først til sidst. Mos de nykogte kartofler og tilsæt de øvrige ingredienser. Pisk til den er luftig. Er mosen for tyk, tilsættes lidt af kogevandet til rette konsistens er opnået. Tilsæt salt og revet muskat.

_________________
Jos ei viina, terva tai sauna auta, tauti on kuolemaksi.


søn 27. sep 2009 23:27
Profil
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 1 indlæg ] 

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team