Page 1 of 1

citronmarineret tofu med æg og dybstegte nudler

Posted: Sat 11. Feb 2012 15:00
by annetteB
kog nogle ægnudler ganske let - bare til blokkene åbner sig og går fra hinanden.
Læg nudlerne til afdrypning på et viskestykke i mindst 30 minutter.

Lav en marinade af 3 spsk soya, 2 tsk revet citronskal, 3 spsk citronsaft, 3 spsk sukker og 2 spsk æblejuice: skær en blok fast tofu i tern og lad det ligge i marinaden mens grønsagerne skæres ud og nudlerne dybsteges.
skær to peberfrugter i tern, snit 2 friske røde chili og et par fed hvidløg meget fint.

varm en masse olie op i en dyb pande. dybsteg nudlerne en lille håndfuld af gangen: de skal "puffe op" og blive sprøde og let gyldne. Olien skal være meget varm, ellers bliver de bare klamme og gummiagtige.
læg nudlerne til afdrypning på et fad med køkkenrulle i bunden.

tag tofuen op af marinaden og dup den tør med køkkenrulle, vend evt tofuternene i maizena.
Steg i neutralt smagende olie til sprøde på ydersiden og bløde og omeletagtige indeni.
Steg peberfrugterne osv med i et minuts tid. tilsæt resterne af marinaden og rør rundt.
Pisk et par æg eller tre sammen og hæld over tofu og grønsager i stegepanden. Rør rundt en enkelt gang og lad æggemassen stivne på eftervarmen.

de sprøde nudler og den bløde tofu/æg-masse og de møre peberfrugter er en fantastisk blanding!

Re: citronmarineret tofu med æg og dybstegte nudler

Posted: Sat 11. Feb 2012 15:04
by 99E
Er det lissågodt som det lyder? *Savle* :aribeth:
Desværre er tofu ikke noget, jeg har set heroppe... Overhovedet.

Re: citronmarineret tofu med æg og dybstegte nudler

Posted: Sat 11. Feb 2012 15:06
by annetteB
det var helt enormt lækkert - vi fik osse kolde "cucumber-cups" med sødt/stærkt fyld til - de var osse gode. lægger lige opskriften ind!