Page 1 of 1

Greta Garbo Kager

Posted: Sun 8. Aug 2010 19:19
by annetteB
1 dl hvidt sukker eller lyst rørsukker.
3½ dl hvedemel
1 dl kartoffelmel
200 gram smør
2 æggeblommer
korn af en stang vanille.
syltetøj eller marmelade (jeg plejer at bruge hindbær-)
mandelflager.

Smør, sukker og vanille røres lyst og skummende i en skål. Æggeblommer tilsættes. de to slags mel blandes og røres i lidt efter lidt. Dejen formes til kugler lidt større end en valnød og trilles i mandelflager - vær lidt fiks på fingrene så kun bund og sider dækkes af flagerne, toppen skal være fri.
Placer kuglerne på en bageplade med godt mellemrum.
Prik et hul i midten af hver kage med en ren finger. Fyld hullet med en tsk syltetøj (brug evt en sprøjtepose)
Kagerne bages i ca. 10 min. ved 200 grade. Kagerne flyder ud, men syltetøjet nok blive i hullet.

Lad kagerne køle af på rist og opbevar dem i en kagedåse hvis ikke de bliver spist med det samme. De bliver bløde ved opbevaring, men smager stadig godt....ikke helt så godt som når de er nybagte, men stadig RIGTIG godt.