Page 1 of 1

Hindbær/cashew/chokolade/vanille/havre-muffins

Posted: Tue 3. Aug 2010 21:28
by annetteB
90 gram smeltet smør, 4 dl mælk og 2 æg røres sammen (jeg plejer at bruge gryden, som jeg smeltede smørret i)

Tilsæt 4 dl havregryn, ½ tsk maldonsalt, 2½ dl demeraresukker, korn af en stang vanille (eller tilsvarende mængde vanilleessens) 6 dl mel og 2 tsk bagepulver, rør rundt med let hånd og en bredbladet ske, til alt er blandet sammen.

Vend til slut 150 gram grofthakkede cashewnødder, 100 gram grofthakket mørk og bitter chokolade (min, 70% cacao) og 400 gram frosne hindbær i dejen.
Hindbærrene SKAL være stivfrosne: ellers laver de et fuldstændig royalt svineri ud af dejen.

Fordel dejen i 25 muffinforme af de kraftige med "krave" for oven.
Drys en lille smule demeraresukker på toppen af hver muffin.
Bag i 19-21 minutter v 200 grader.

Smager skidegodt og mætter enormt.
Selv Claus kunne kun spise én....af gangen.
:lol:

Re: Hindbær/cashew/chokolade/vanille/havre-muffins

Posted: Tue 3. Aug 2010 21:41
by Lena
:mur:

Jeg skal holde mig fra Annettes bagetråde............ jeg skal holde mig fra Annettes bagetråde........... jeg skal holde mig fra Annettes bagetråde...........

Re: Hindbær/cashew/chokolade/vanille/havre-muffins

Posted: Wed 4. Aug 2010 11:34
by Stimata Doamna
De lyder godt nok væmmelige :aribeth: :aribeth: