Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er tors 23. nov 2017 05:31



Svar på emne  [ 13 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
 Vanilleis 
Forfatter besked
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs 29. nov 2005 11:53
Indlæg: 11902
Geografisk sted: Århus
Indlæg Vanilleis
[b:f663c9cca6]Ingredienser:[/b:f663c9cca6]
2 æg.
125 gram sukker (helst Billingtons urefined golden granulated)
1 stang polynesisk vanille.
1/4 liter økologisk fløde (sikkert noget pjat, men jeg synes Thises er bedre end arlas)

[b:f663c9cca6]Fremgangsmåde[/b:f663c9cca6]
Skold æggene i 30 sekunder for at uskadeliggøre eventuelle bakterier. Eller brug pasteuriserede æg - jeg synes bare de smager af helvede til.
Slå æggene ud i en stor skål, tilsæt sukker og kornene fra vanillestangen.
(gem vanillehylsteret i en krukke med sukker til dessertbrug)

Pisk sukker, æg og vanille LÆNGE ved høj hastighed.
Alle sukkerkorn skal være opløste og æggemassen skal være stiv, skummende og næsten hvid.
(jeg plejer at lade røremaskinen om arbejdet mens jeg laver noget andet)

Pisk fløden til stift skum.
Bland flødeskummmet i æggemassen med en bred, flad ske.
Stil cremen i fryseren. Rør evt et par gange under indfrysningen, men det er sjældent nødvendigt hvis æggene har været pisket længe nok.

Tag isen ud af fryseren 10 minutter før servering.

[b:f663c9cca6]Alternativ fremgangsmåde[/b:f663c9cca6]
Pisk fløden til stift skum. tilsæt vanillekornene. kog sukkeret med 1½ dl vand til en tyk, klar sirup sammen med vanillehylsteret. køl siruppen lidt af, imens du pisker æggeblommerne ved høj hastighed. tilsæt siruppen til blommerne lidt af gangen under stadig piskning. Pisk hviderne meget stive med et par spsk sukker. Bland æg og fløde og frys isen som ovenfor beskrevet.
Isen bliver en anelse mere luftig ved sidstnævnte fremgangsmåde og holder konsistensen bedre ved servering, dvs lader sig kugle op til isdesserter uden at løbe ud lige med det samme.

[b:f663c9cca6]Bemærkninger[/b:f663c9cca6]
Smagen er den samme - så jeg bruger oftest den førstnævnte fremgangsmåde. Skal isen spises til fx en varm kage/tærte er det spild af arbejde at bruge metode to: den smelter alligevel!

Ønsker du at lave nougat-is, så brug metode to og lad siruppen tage en anelse farve under kogningen - karamelliseringen fremhæver smagen i den hårde nougat!
(hård nougat: Sukker og smuttede mandler eller nødder opvarmes på stegepanden til sukkeret er smeltet og karamelliseret og alle mandler/nødder dækket af karamel. Hæld massen ud på en marmorplade eller en ren bageplade. Køl af. Knus nougat'en i foodprocessor eller giv den nogle dask med en hammer)

_________________
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.


tirs 10. jul 2007 15:05
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: søn 1. jul 2007 09:37
Indlæg: 2678
Highscores: 2
Indlæg Vanilleis
Mums, det lyder dælme godt :aribeth:

_________________
Heidi


tirs 10. jul 2007 15:22
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: man 21. nov 2005 14:26
Indlæg: 9091
Geografisk sted: Point of no return!
Indlæg Vanilleis
:aribeth: :aribeth: :aribeth: :aribeth:

Ja, jeg må nødvendigvis give Heidi ret!!!!

:aribeth: :aribeth: :aribeth: :aribeth:

_________________
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates


tirs 10. jul 2007 19:20
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs 29. nov 2005 11:53
Indlæg: 11902
Geografisk sted: Århus
Indlæg Vanilleis
Variationer over is:

[b:e269dd19f9]Skildpaddeis[/b:e269dd19f9]
køl 4 chokoladeskildpadder ned (evt i fryseren) Hak dem og bland dem i cremen. Smelt 4 chokoladeskildpadder for svag varme - rør skildpaddesovsen i cremen. Rør ikke for meget: de skal ikke blandes op med cremen, men ligge i "øer" rundt i isen.

[b:e269dd19f9]Malaga is [/b:e269dd19f9]
Isen fremstilles efter originalopskriften. Sæt isen i fryseren et par timer.
Sæt en kop rosiner i blød i rigeligt rom - evt osse et par tsk brunt sukker.
Når isen er halvfrossen blandes rosinerne i. Frys igen. Rør rundt en enkelt gang, inden isen stivner helt (ellers falder både rom og rosiner til bunds)

_________________
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.


fre 17. aug 2007 21:02
Profil
Indlæg Vanilleis
FUNDET, så denne opskrift troede den kunne gemme sig på side to, men den gik ikke :hhansen:

Skal prøves nu, er det den Spender fik?


tirs 13. jan 2009 22:20
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 5. sep 2008 08:43
Indlæg: 3668
Geografisk sted: Bratbjerg, Danmark
Indlæg Vanilleis
Oj oj, den opskrift må da prøves!!! :aribeth:

_________________
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!


ons 14. jan 2009 10:59
Profil Hjemmeside
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs 29. nov 2005 11:53
Indlæg: 11902
Geografisk sted: Århus
Indlæg Vanilleis
Ja, det er den, Spender fik.
:-)

_________________
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.


fre 16. jan 2009 20:36
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs 29. nov 2005 11:53
Indlæg: 11902
Geografisk sted: Århus
Indlæg Vanilleis
[quote:f0586819c5]Hvorfor læser jeg den her tråd, igen!! [/quote:f0586819c5]


Fordi du overvejer at lave is?
:lea:

_________________
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.


fre 16. jan 2009 21:06
Profil
Indlæg Vanilleis
Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at den vanilleis ikke vil være god til mine tiloversblevne 2 glas Amarenakirsebær.
DEN ER IKKE GOD DEN ER IKKE GOD DEN ER IKKE GOD DEN ER IKKE GOD DEN ER IKKE GOD ......... hvis den nu ikke er god, så smider jeg den bare ud ....... :anonym:
Mvh. Lisbeth


fre 16. jan 2009 23:34
Indlæg Vanilleis
For en sikkerheds skyld burde jeg nok hælde det der Amarena-stads ud, hver gang jeg kigger på det, er det som om, jeg ser syner bestående af noget kalorieholdigt :ehh:
Mvh. Lisbeth


lør 17. jan 2009 01:17
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 13 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team