Nøddefri "Nutella" uden tilsat sukker

Post Reply
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Nøddefri "Nutella" uden tilsat sukker

Post by 99E »

Vi kan godt lide søde sager - og vi kan rigtig godt lide chokolademadder.
Desværre består det meste smørepålæg med kakao oaf olie og sukker i stedet for lidt mere... Sunde ting.
Og nødder. Der er også nødder i, og det dør KatieKat af, og det kan vi ikke lide...
Er man til MØRK chokolade, er dette et alternativ:

Du skal bruge:
En eller anden form for blender-agtig maskine...

Trin 1:
40 gram tørrede dadler skåret i mindre stykker
30 gram tørrede abrikoser i mindre stykker
1 spsk kokosmel
2 spsk solsikkekerner (kan sikkert erstattes af nødder, hvis man er ude på at myrde KatieKat)
6-8 spsk væske (se mere on dette senere)

Trin 2:
Yderligere 2 spsk kokosmel
4-5 spsk kakao
1 knsp salt

Sådan gør du:
Først blendes alle ingredienser i "Trin 1" sammen, til du har en vandet, smattet og temmeligt uappetitligt udseende substans.
Det er vigtigt, der er væske nok, ellers klistrer det hele sammen til en fast klump med store stykker frugt. Ikke godt.

Derefter blendes resten ("Trin 2-ingredienserne") i - jeg kørte Trin 1 i Multi Mill og trin 2 på Food processor-delen på Kenwood'en.
Trin 2 fik en 5 min. på medium hastighed mens jeg lavede noget andet.

Om væsken:
Følgende er testet med succes:
- 6 spsk klementinsaft, et par dråber vaniljeessens
- 5 spsk vand og 1 spsk appelsinsaftkoncentrat + vaniljeessens
- 2 spsk whisky og 5 spsk vand.

Vær opmærksom på:
Holdbarheden er stærkt begrænset... Det indeholder præcis nok lækkert sukker til, mug gror fremragende i glasset - og slet ikke sukker nok til, det konserverer. Det kan holde sig en uge, men efter et par uger er der et smukt og frodigt mug-lag - og det er ved opbevaring i (vores) køleskab.

Det er rigtig godt på rugbrød eller andet brød med "karakter" - jeg tror det bliver lidt overvældende på kedeligt bagerfranskbrød...
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: Nøddefri "Nutella" uden tilsat sukker

Post by 99E »

Nåhjo:
Det smager også rigtig fint i croissanter, hvor det har den fordel (frem for alm. chokolade) at det ikke smelter ud over hele bagepladen, men bliver pænt indenfor...
Det kan naturligvis også puttes i pandekager, evt. sammen med frugt.
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
Post Reply