Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Her kan du fortælle om dig selv og dine heste m.m.
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by Stimata Doamna »

I tråden om nytår spurgte Lone om, hvad jeg/vi laver i Luxembourg, så nu får I historien om det og lidt andet!

Vi er en familie på 4 - min mand, vores datter, vores hest og mig selv. Jeg er uddannet engelsk/fransk korrespondent og arbejdede i 5½ år i et oversættelsesbureau i Danmark.

I 1999 søgte og fik jeg et job i oversættelsesafdelingen i Den Europæiske Investeringsbank i Luxembourg. Banken er en af de europæiske institutioner, og på den måde er vi knyttet til EU-systemet og forvalter også nogle midler fra EU-budgettet, men vi er nu rimeligt selvfinansierende. Banken finansierer (vores definition af at finansiere er at låne penge til initiativtagere på fordelagtige vilkår) projekter rundt omkring i verden, hvoraf en stor del naturligvis kommer landene i Unionen til gode, som f.eks. Storebæltsbroen eller et nyt universitetshospital i Holland. Se evt. www.eib.org for flere oplysninger :-)

Det er klart, at en institution, der er offentlig i den forstand, at den er ejet af EU-landene, og som opererer i mange forskellige lande, har brug for en del oversættelser. Vi har en del publikationer, som offentliggøres på minimum 3 sprog - og så er der de "store", som offentliggøres på alle officielle EU-sprog. Jeg er sekretær for vores afdelingschef (den anden halvdel af den danske mafia i oversættelsesafdelingen :-)), og mine opgaver spænder vidt. Der er traditionelle sekretæropgaver, hvilket måske ikke er så spændende, men det skal jo gøres. Desuden sørger jeg for grønt lys for betaling af afdelingens regninger og som regel har jeg også overblikket over afdelingens budget og laver statistikker over de forskellige poster. En tredje del af arbejdet består i at administrere freelanceoversættere, som til sammen dækker 10 sprog, og at lave et minimum af kvalitetskontrol - og på litauisk bliver det skisme minimalt med kvalitetskontrollen ;-)

Heldigvis har min chef så forståelse for, at jeg gerne vil lære et nyt sprog i ny og næ. I 2001 begyndte jeg på hollandsk og kørte Kommissionens 4-årige uddannelse igennem på 3 år (hvor svært kan det lige være, når man har en god basis i dansk, engelsk og tysk??), og i efteråret 2006 begyndte jeg på rumænsk, som er temmelig meget sværere end hollandsk, tør jeg godt sige. Men det er nu også spændende og fascinerende! Ellers var det jo heller ikke til at holde ud ;-)

Min mand arbejder i Luxembourgs lufthavn, i et handlingfirma, hvor han har været siden december 2000. Vores datter på 8 går i 2. klasse i den danske sektion på Europaskolen. Vores hest er gået på pension, men det er jo tidens trend, at pensionister skal være aktive, og det er Alfa så - hun er altid med på den værste.

Det var så den arbejdsmæssige side af sagen, for vi laver naturligvis andet i Luxembourg. Vi har jo også vores fritid! Og det er næsten lige så meget arbejde som arbejdet, hæhæ. Kent og Anne-Katrine spiller fodbold, Anne-Katrine går til gymnastik, og jeg har så 2 heste - gode gamle Alfa på 22 og af arabertype samt en nyere model i skikkelse af en jernhest af typen mountainbike. Anne-Katrine hjælper af og til med Alfa, men da hun desværre er allergisk over for heste, er det ikke noget, vi kan lægge fast ind i ugeprogrammet.

Alfa er en alsidig hest, som har stået model til meget i sit lange liv. Som 3-årig havde hun et meget slemt anfald af forfangenhed og stod faktisk med det ene ben i graven, men dyrlægen gav hende en sidste chance - og fan’me om det ikke var truslen om aflivning, der skulle til for at få damen til at oppe sig (stædig har hun altid været, men når hun får stolen stillet for døren, må hun jo rette ind ;-)). Som 5-årig flyttede hun fra mine forældres gård i Jylland til Fyn, hvor jeg begyndte at ride på hende. Indtil da var hun redet efter sparke-håndbremse-metoden, så der var noget at arbejde med. Efter et års tid med dressur, dressur og dressur begyndte det hele at tage form, og så skulle det der med stævner da også prøves. Og så begyndte vi at springe, og så så det der military da også spændende ud, og så er der jo også jagt, og distanceridning kunne vi da også lige tage med, når vi nu var kommet i gang. Det er blevet til mange stævner og mange sløjfer. I 1997 blev Alfa skadet (den dybe bøjesene i venstre forben), i 1998 var jeg gravid det meste af tiden, og i 1999 daffede jeg så til Luxembourg - stævnerne blev lagt på hylden på nær et enkelt, som jeg lige fik plads til mellem amning og flytning...

I Luxembourg har vi været ude til nogle springstævner og har også et par luxembourgske sløjfer på samvittigheden, men i 2003 (det møgår, men sommeren var god), hvor jeg blev opereret først i hånden og dernæst i ryggen, blev stævnerne definitivt lagt på hylden, og vi nøjes med at tøffe rundt og hygge os enten på ridebanen, i roundpennen eller i skoven. Når vi tøffer rundt og laver noget, der minder om dressur, er det for tiden inspireret af vores nye ridelærer, Jean-Michel Bertrand, der praktiserer akademisk ridning med henblik på at ridning ikke blot skal se let og ubesværet ud - men pinedød også skal være det! Den slags kan jo godt give sådan et par midaldrende damer noget at spekulere på, og for tiden har vi så droppet biddet og rider istedet med grime (min nærighed forbyder mig at investere i andre bidløse løsninger, når det nu ser ud til, at grimen fungerer). Så må vi se, om Jean-Mi er tilfreds med resultatet, når han kommer til Luxembourg igen i februar.

Hvis I vil læse lidt mere om, hvad hans opfattelse af ridning er, kan I kigge på denne artikel, www.allege-ideal.com/index.php?option=com_content&task=view&id=72&Itemid=48, som han har skrevet (hjemmesiden er i øvrigt ganske interessant). Om et par år vil vi sikkert kaste os over westernridning og mounted games, og så har vi vist også været ridesporten rundt :-)

Av for katten - det blev vist lidt langt! Der er en medalje til dem, der kæmper sig igennem hele smøren - I skal bare selv komme og hente den :nah:
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
Lone

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by Lone »

Ha, jeg vil da meget egrne hente den - hvornår skal jeg komme?!

Det var spændende læsning - glæder mig tila t høre mere fra dig - i naturligvis gode indlæg!
Vi er jo lidt sære her på Strigler - og det lyder somom du kan passe godt ind her :mrgreen: (nå, undskyld!).

Og så mangler vi jo billeder!
Af alle dine vidundre! Eller ihvertfald den vrinskende af dem! (KAN hun vrinske osse?!)
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by KatieKat »

Av, det lyder da spændende. Jeg havde heller ingen problemer med at kæmpe mig gennem sådan en smule.

Som Lone siger tror jeg at du vil passe noget så fint ind. Velkommen til. (Endnu engang tror jeg nok)
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by Stimata Doamna »

[quote:fc9ae8727b]Ha, jeg vil da meget egrne hente den - hvornår skal jeg komme?! [/quote:fc9ae8727b]

Tja, jeg har lige kastet lasagnen i ovnen og åbnet en flaske rødvin, så om en 20 minutters tid?? Sérieux, hvis jeres vej skulle falde forbi, er I velkomne! Vi elsker at have gæster og "Det Blå Værelse" står altid klar (hvis det altså ikke allerede er optaget...)

[quote:fc9ae8727b]Velkommen til. (Endnu engang tror jeg nok) [/quote:fc9ae8727b]

Tak gange to :-)

Jeg skal lige have fundet ud af det med billeder - og til min gru må jeg erkende, at jeg faktisk ikke har nogen nye billeder af den vrinskende fjerdedel af familien, men det må jeg se at få rådet bod på. Det er faktisk hende, der står og griner over det luxembourgske flag ude til venstre - småt, men godt (det er ik' løgn, når det gælder billeder).

[quote:fc9ae8727b]Vi er jo lidt sære her på Strigler - og det lyder somom du kan passe godt ind her (nå, undskyld!).[/quote:fc9ae8727b]

No offense, jeg har jo selv været ude om det - og det er der nok en grund til, hæhæ.
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by Lone Beck »

Iih, hold da op :-o

Der er nogen, der får noget ud af tiden :ok:

Hvor mange sprog har du så gang i, når det hele tælles med?

Velkommen til :-D
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by 99E »

Uhm, OST!

Ja, I har da gang i noget dernede!
:ok:
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by Stimata Doamna »

Ja, 99E, ost er sagen! Der findes bare så meget af det, at man ikke kan nå at smage det hele - og det er badevægten nok godt tilfreds med :minna:

Det er såmænd ikke så galt med sprogene: Dansk, engelsk, fransk, tysk og hollandsk flydende; norsk, svensk og luxembourgsk til husbehov; rumænsk endnu temmelig hakkende, men det bliver vel bedre med tiden, i hvert fald må jeg da tage mig lidt sammen, for vi har eksamen den 16. januar :-) Og så er der jo italiensk, spansk og portugisisk, som jeg nogenlunde kan se mig ud af, men det med at tale det er en anden sag, så det lader jeg være med.

Vores datter er også kommet godt i gang med sprogene. Dansk og fransk var stort set hendes første talte sprog - vi taler dansk hjemme og hun startede i en fransktalende børnehave, da hun var 2. Dvs. de voksne talte fransk, medens børnene havde deres egen dagsorden og lagde planer på luxembourgsk - de små djævle havde jo regnet ud, at de kunne løbe om hjørner med de voksne, som ikke forstod luxembourgsk :nah: Via det luxembourgske har hun hurtigt fået styr på tysk, som hun bruger i fodboldklubben og når hun snakker med naboerne. Engelsk er hendes første fremmedsprog i skolen. Det er imponerende som sådan nogle størrelser bare suger til sig!
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by Godzilla »

Du milde kineser! Hvis jeg overkom bare en tiendedel af det du foretager dig, ville jeg være lykkelig!! :-o

Jeg gad godt at hente min præmie. Jeg har været i Luxembourg for 100 år siden. Der var smukt, med den der dal igennem byen! Den by ville jeg gerne gense. Omgivelserne var heller ikke at foragte! :ok:
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
Lone

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by Lone »

Jmaen, Gunilla - så tar vi sgu da til Luxembourg til sommer!
( hvis vi har råd..) eller måske i uge 6 - hvis det er billigt - for der har jeg ferie.
Lone

Ost, vin og kvinder (og deres heste)

Post by Lone »

Vi skal sgu da bare være 4 i en bil - hvor svært kan det være?!
Post Reply