Page 1 of 1

rugbrød med mange kerner

Posted: Sun 21. Mar 2010 19:22
by annetteB
Inspireret af Mogens's rugbrød som jeg fandt på en wwwside, har jeg efterhånden udviklet mit eget rugbrød. Jeg synes det er rigtig godt - og hele familien spiser det osse med stor fornøjelse.
Det er endda nemt at lave.

Here we go:

1 kop knækkede rugkerner
½ kop hørfrø
½ kop græskarkerner
½ kop solsikkefrø
3 kopper kogende vand.
1 spsk salt
1spsk olivenolie (eller avocado-olie, når det er til at købe for penge)
Kernerne overhældes med det kogende vand. Salt og olivenolie tilsættes. Rør rundt. Lad stå til vandet er lunkent.

Herefter tilsættes følgende ingredienser:
1 kop surdej
1 kop hvedemel
1 kop rugmel.
Dejen røres til alting er jævnt fordelt.
Tag en kop dej fra til næste bagnings surdej og fordel resten af dejens i en brødform.
Glat overfladen, pensl med vand og lad dejen hæve 6-18 timer under et fugtigt viskestykke - alt efter temperatur og almindelig timing eller mangel på samme.

Brødet sættes i en 225 grader varm ovn, som omgående skrues ned til 200 grader og bages i 70 minutter, vendes omgående ud af formen og pensles med et tyndt lag smeltet smør.
Køler af under den omvendte form eller under et viskestykke.

Re: rugbrød med mange kerner

Posted: Mon 22. Mar 2010 17:38
by CXEC
Pensles med smeltet smør? :ehh: Sikkert lækkert og er der en forklaring?

Re: rugbrød med mange kerner

Posted: Wed 24. Mar 2010 21:10
by annetteB
Ja, der er endda en god forklaring......hvis du undlader at pensle det en enkelt gang, så får du forklaringen helt automatisk!
:lea:

Re: rugbrød med mange kerner

Posted: Tue 3. Dec 2013 01:34
by annetteB
det her er bare VERDENS BEDSTE RUGBRØD. Basta.
:elsk:

Re: rugbrød med mange kerner

Posted: Tue 3. Dec 2013 18:41
by 99E
Altså...
Generelt er rugbrød jo bare bygget af skønherlighed!

Hvis man synes, brødet er for blegt, og man bare ikke kan leve med det, der der en god og naturlig løsning:
Tilsæt masser af valnøddekerner.

Nemmere løsning:
Sovsekulør.

*Spiser hjemmebagt rugbrød med laks*

Re: rugbrød med mange kerner

Posted: Tue 3. Dec 2013 21:43
by annetteB
dette brød bliver faktisk ret mørkt "helt af sig selv"

Re: rugbrød med mange kerner

Posted: Wed 4. Dec 2013 21:58
by aribeth
Eller maltsirup eller maltmel... for farven...

Jeg elsker den sprøde skorpe på rugbrød...

Re: rugbrød med mange kerner

Posted: Tue 10. Dec 2013 23:27
by 99E
Hmm, maltsirup og maltmel.
Det har jeg ikke set heroppe...

Men så må jeg klare mig uden.
Nu er der kerner i blød, og så skal der bages brød i morgen! :aribeth: