Page 1 of 1

Groft tranebærbrød

Posted: Tue 4. Aug 2009 21:11
by HeidiO
Jeg har lige komponeret det her brød - det blev virkelig lækkert.

Mine mål er lidt på slump, jeg kastede bare de ting i jeg havde lyst til :-)


Men her er ca. målene:
½ pk. gær
3½ dl vand
2 tsk salt
2 spsk olie
250 g groft speltmel
100 g sigtemel
150 g hvedemel
40 g tørrede tranebær
50 g mandler
5 spsk sesamfrø
5 gode spsk solsikkefrø

Gæren udrøres i lunkent vand, salt og olie tilsættes. Herefter plopper man alle kernerne og tranebærrene i og rører rundt så det er blandet. Til sidst rører man melet i og ælter til dejen er smidig og jævn.

Hæver 35 minutter i skålen. Brødet formes herefter og lægges på plade eller i form og efterhæver i 45 minutter.

Bages ca. 20-25 minutter på varmluft ved 180 grader.

(Hvis man har røremaskine vælter man bare det hele i på én gang - og lader den om arbejdet)

Re: Groft tranebærbrød

Posted: Mon 17. Aug 2009 15:03
by CXEC
Hvornår uddeler du smagsprøver Heidi? :lea: