Page 1 of 1

Fasan fra Normandiet

Posted: Sun 6. Jul 2008 19:02
by Deerhunter
De flåede og rengjorte fasaner gnides med salt og peber. Brun dem hurtigt på panden i olie ved høj varme og tag dem op.

Skræl æblerne og fjern kernehuset - kærnerne gemmes til senere. Snit æblerne i tynde både og steg dem gyldne på panden i resten af olien.

Æblebådene fordeles i et oliesmurt ovnfast fad og de brunede fasaner arrangeres ovenpå.

Panden koges af med calvados og hældes over. Fadet dækkes tætsluttende med folie. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Tag folien af og bland piskefløde og citronsaft og hæld det ved. Drys med lidt salt og citronskræl skrællet med et juliennejern. Læg folie over og steg videre i ca. ½ time

[b:94fd4bfc03]Ingredienser til 4 personer:[/b:94fd4bfc03]
2 unge fasanhaner
Neutral olie
4 store syrlige æbler
2 dl. calvados
2 dl. piskefløde
2 spsk. citronsaft fra en økologisk citron - skrællen skal også bruges.
salt og peber

[b:94fd4bfc03]Tilbehør:[/b:94fd4bfc03]
Stegte nye kartofler med ristede æblekærner.
Æblekernerne aftørres, rystes sammen med lidt finkornet salt, og tørrestes sprøde på en pande. De ristede kærner drysses over de nye ristede kartofler.