Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er fre 24. nov 2017 05:53



Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
 Vildand med æblepuré og peberrod 
Forfatter besked
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
Når jagtsæsionen starter, passer det med at madæblerne er klar når de første vildænder er skudt, så det er en oplagt mulighed der skal udnyttes. Grå- eller krikænder er et godt valg, og kan udmærket blandes. Kan du slå kløerne i vilde skovæbler, skal du ikke lade chancen gå fra dig - desværre er de ret sjældne i Danmark.

[b:a63079ad39]Vildænder:[/b:a63079ad39]
1 stort syrligt æble på mindst 150 g. pr. vildand
Revet ingefær
Vildtfond
Neutral olie til stegning
Salt og peber

Ænderne flås og renses. De skylles sammen med hjerte og lever. Aftørres og gnides ud- og indvendig med salt, peber og ingefær. Vær meget forsigtig med ingefæren - brug hvad der svarer til ¼ teske til 4 fugle. Smagen skal kun lige fornemmes.

Æblerne skrælles, udkernes og deles i både inden de fyldes i fuglene. De lukkes med bomuldssnor eller kødnåle. Gem kernerne til senere. Skrællerne steges med når vildtfonden tilsættes.

Fuglene brunes i olien i en gryde, derefter tilsættes den varme vildtfond med hjerte og evt. lever og småsteges ved moderat varme under låg i godt en time afhængig af fuglenes alder. Tag lever, hjerte og æbleskræller op når der er gået 15-20 min, men gem dem til senere.

Når fuglene er stegt færdigt tages de op og deles i mindre stykker som holdes varme. Æblerne trykkes gennem en sigte i sovsen, der koges op med vildtfonden som beskrevet senere.

[b:a63079ad39]Æblepuré med revet peberrod:[/b:a63079ad39]
1-2 syrlige æbler pr. person
Friskrevet peberrod
Saften af 1/4 citron
Ca. 25 g. letsaltet smør

Skær æblerne med skræl i passende små stykker. Fjern kernehuset - men gem kernerne til senere. Damp æblerne i en tykbundet gryde med smør og citronsaft under låg ved svag varme til de er næsten møre. De dampede æbler moses let.

Puréen smages til med fintrevet frisk peberrod. Serveres bedst kølig til vildand.

[b:a63079ad39]Æblesovs:[/b:a63079ad39]
Saftige syrlige æbler
Kepaløg
Et par dl. vildtfond
Neutral olie til stegning

Snit løget fint og skær æblet i små terninger.

Blandingsforholdet er afhængig af ænderne og æblesorterne, så smag dig frem. Svits løget i en gryde i olien. Tilsæt vildfond med æblemosen og stegeskyen fra fuglene, og lad sovsen snurre i 4-5 minutter under låg. Vend æbletern i blandingen, lad sovsen koge op. Tag gryden af varmen og smag til med salt og peber.

Damp et par æbler med skræl og uden kærner skåret i både i tør hvidvin tilsat lidt calvados og citronsaft. Resten af væden tilsættes æblesovsen.

De tørre æblekerner rystes grundigt sammen med en lille bitte smule finkornet salt og ristes på en tør pande til de er knasende sprøde.

Vildænderne serveres med æblepuré med revet peberrod, æblesovs, dampede æbler, ristede æblekerner foruden salat og solbærgelé.

Hertil serveres isvand og friskbagt baguette eller petit parisien. Er du så heldig at have en Chateau Lafite Rothschild 1978, Pauillac, 1éme Cru liggende og kede sig, er det en god anledning at drikke den nu da vildfonden giver retten karakter.

Som afslutning ville jeg vælge ost, brød, frisk frugt og resten af vinen til dessert.

Saml de afkølede hjerter, lever og andeskrog, og giv dem til hunden som tak fordi den var så dygtig til at apportere ænderne.


søn 6. apr 2008 23:23
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
[quote:0cba83dbb2]Saml de afkølede hjerter, lever og andeskrog, og giv dem til hunden som tak fordi den var så dygtig til at apportere ænderne.
[/quote:0cba83dbb2]

Er du gal!!!! Køteren kan få skroget og nichts weiter!!! Der er ikke noget bedre end hjerter og lever.... og hvad med kråsen!!? Den er endnu bedre :-)


Katrine


man 7. apr 2008 08:57
Brugeravatar

Tilmeldt: ons 20. dec 2006 11:58
Indlæg: 6496
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
Indmad er i det hele taget temmelig undervurderet!

_________________
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground


man 7. apr 2008 09:15
Profil
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
Ja det er nemlig :-)

Katrine


man 7. apr 2008 09:30
Brugeravatar

Tilmeldt: ons 20. dec 2006 11:58
Indlæg: 6496
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
Jeg vil have stegt lever i denne uge!

_________________
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground


man 7. apr 2008 10:28
Profil
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs 29. nov 2005 11:53
Indlæg: 11902
Geografisk sted: Århus
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
det lyder faktisk rigtig rigtig godt, Deerhunter!
:aribeth:

De vilde skovæbler hedder Malus sylvestris og kan købes på skovplanteskoler til under en tier stykket. De er slet ikke så ualmindelige mere, idet mange folk (herude, i hvertfald) planter dem i læbælter og vildtfremmende beplantninger.
Det er forresten osse et smukt prydtræ af middelstørrelse.
:askepot:

_________________
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.


man 7. apr 2008 11:09
Profil
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
Fedtsyl! :hhansen: - hvad betyder lidt indmad blandt venner? :hhansen: - når man har nok af det :hhansen: - men Rothschild’en får hunden sgu’ ikke. :hhansen:

Spøg til side. Faktisk er jeg helt alvorlig når jeg til denne ret bevidst fravælger at servere hjerte, lever - og kråsen. Ganske enkelt fordi smagen, i denne ret, er for dominerende i forhold til æblerne.

Malus Sylvestris kan også købes gennem den lokale jagtforening. Jeg er desværre ikke mere opdateret om reglerne i Danmark, men så vidt jeg husker, yder jagtforeningerne op til 75% tilskud på løvfældende træer og buske til vildthegn og remiser - også for ikke-jægere.

Kontakt din lokale jagtkonsulent eller Danmarks Jægerforening. De vil meget gerne rådgive dig om Malus Sylvestris og reglerne for tilskud.


tirs 8. apr 2008 04:06
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs 29. nov 2005 11:53
Indlæg: 11902
Geografisk sted: Århus
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
[quote:c5683f2a84]Malus Sylvestris kan også købes gennem den lokale jagtforening. Jeg er desværre ikke mere opdateret om reglerne i Danmark, men så vidt jeg husker, yder jagtforeningerne op til 75% tilskud på løvfældende træer og buske til vildthegn og remiser - også for ikke-jægere. [/quote:c5683f2a84]

Det er nemlig rigtigt.
:askepot:

_________________
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.


tirs 8. apr 2008 10:50
Profil
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
Jep, jeg har lige fået en fin brouchure ind af døren om tilskud til vildthegn.... jeg vil også gerne have det om hestenes mark blandt andet.... Min nabo fortalte mig at de den andne morgen havde set et stort krondyr og to hunner stå på vores den ene mark... men vi bor selvfølgelig også kun knap 800 meter fra skoven hvor jeg ofte har mødt dem...

Du har nok ret i at indmaden ikke bør serveres direkte til retten, men så er det noget af det som kokken kan hygge sig med inden maden bliver serveret.... :linski:
Jeg plejer nu altid at servere indmaden ved siden af. Og så spises det gerne først... :-)
Men vildand er muligvis for kraftigt.


Katrine


tirs 8. apr 2008 11:02
Indlæg Vildand med æblepuré og peberrod
Fjerkræindmad gir man da hunden - eller barnet, inden man spiser?

Du har altså nogle vildt lækre opskrifter, Deerhunter - lad os få nogle flere!

Gid jeg havde en jæger i husholdningen - som osse kunne lide at lave mad!


tirs 8. apr 2008 11:50
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 10 indlæg ] 

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team