Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er lør 25. nov 2017 00:12



Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
 kylling i sød karrysovs 
Forfatter besked
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs 29. nov 2005 11:53
Indlæg: 11902
Geografisk sted: Århus
Indlæg kylling i sød karrysovs
[b:36b9ce51a2]Ingredienser:[/b:36b9ce51a2]
1 kylling
1 stor gulerod
1 middelstort løg
1 stk selleri på størrelse med guleroden
1 spsk hele sorte peberkorn
1 spsk havsalt
vand.

en klat smør og en spsk olie
2 store porrer
3 peberfrugter
1 helt "enkeltfedshvidløg"
1 stump frisk ingefær på størrelse med hvidløget.
3 spsk karry (ganske almindelig gemen gul karry fra santa maria...eller en hjemmelavet morter-stødt grov karry, hvis du er i overskudshumør)
1 dl piskefløde
mel eller maizena til jævning.
stødt peber.

[b:36b9ce51a2]Fremgangsmåde:[/b:36b9ce51a2]
Kog kyllingen i en gryde med vand (skal ikke dække helt, men stå op omkring kræet), en gulerod, et løg en stump selleri, lidt af det grønne fra et par porrer, en spsk hele sorte peberkorn og en spsk havsalt.
Kog for svag varme indtil kræet er ved at falde helt fra hinanden. Fjern skum og snat fra overfladen et par gange i løbet af kogetiden.
Tag kyllingen op og lad den køle lidt af. Smid de udkogte grønsager væk, men gem peberkornene til sovsen.

Skær porrerne i tynde ringe, steg dem i smør og olie ved svag varme. De skal ikke tage farve men falde sammen og blive helt bløde .
Skær ingefærren og hvidløget i småsmå stykker og put dem ned til porren. Skær peberfrugterne i tern og smed dem med ned til det andet.

Skru lidt op for temperaturen under gryden.

Tilsæt de tre spsk karry og rør rundt.
Når karryen er varmet igennem, tilsættes suppen og peberkornene fra kogningen af kyllingen. Skru ned for varmen igen.

Hæld fløden i. Lav en jævning og jævn sovsen til ønsket konsistens.
Smag evt til med stødt peber og muligvis en lille smule groft hjemmestødt kardemomme. (lavet i en morter ud af hele kapsler - for alle køkkenguders skyld IKKE stødt kardemomme fra en pose - så kommer det hele til at smage af småkager!)

Pil kyllingekødet fra ben og skind og læg det i sovsen - kog det hele lidt igennem, til kødet falder fra hinanden i en blanding af trevler og stykker.

Serveres med kogte ris, chutney og evt brød.

_________________
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.


søn 23. mar 2008 23:54
Profil
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 1 indlæg ] 

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team