Caroline Mathilde

Om stærke kvinder i historien - nogle af dem havde sikkert osse hest....
Post Reply
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Caroline Mathilde

Post by KatieKat »

Hendes karriere var ganske kort , men alligevel er hun en af de mest berømte og berygtede danske dronninger. Caroline Mathilde.

Caroline var engelsk prinsesse, datter af den engelske konge og født i 1751. Hun er beskrevet i sin samtid som en anelse plump og grov i udseende og barnlig af sind, men det er godt nok heller ikke nemme vilkår hun skulle leve under.

16 år gammel bliver hun gift med sin fætter, den danske konge Christian den 7. Han er 2 år ældre end hun og de bliver gift ved stedfortræder så han bliver gift i København og hun i England. Da hun kom til Danmark brød han alle regler fo hofettikette ved at sætte sig ind i vognen til hende. Selvom de allerede var gift skulle ægteskabet bekræftes i Danmark mens de begge var til stede inden det var helt gældende.

Christian var kun 18 år og han var blevet konge samme år. Han er husket af eftertiden som den sindsyge konge, men der er reelt set ingen historiske beviser på at han var sindsyg. Måske blev han det af den behandling han var udsat for. Det skulle ikke være så underligt. Små prinser på den tid fik ikke lov til at være børn ret længe. De skulle blive hurtigt voksne og passe deres pligter. Den mest almindelige opdragelsesmetode var at man simpelthen tævede barndommen ud af børnene. Denne opdragelse var prinsen udsat for. Han var et svageligt og følsomt barn, så han fik nogen ekstra hug for at gøre ham hård. En anden årsag var at hans opdragere ville have ham knækket så de selv kunne styre ham og dermed få magt gennem ham når han blev konge.
Der er kilder fra udenlandske besøgende samt fra rejser som Christian tog på som prins og senere som ung konge og her bliver han beskrevet som yderst intelligent og meget veltalende og charmerend, men lille, spinkel, umoden og barnlig. Så Christian var ikke dum. Men han var et offer og hans sind har sikkert taget skade af den hårde behandling han var udsat for. Der var ikke nogen der elskede han og var omsorgsfuld over for ham. Alle krævede noget af ham hele tiden. Det må have været en ensom og svær barndom og det er ikke så underligt hvis den har gjort ham syg.

Caroline Mathilde kom til Danmark og mødte sin mand. På dette tidspunkt var hans sygdom ikke så udtalt og de to unge kom ganske fint ud af det med hinanden. Sproget var ikke noget problem for både ved det danske og ved det engelske hof talte man tysk. I starten skulle der har været en meget fin begyndende forelskelse mellem Christian og Caroline Mathilde, men den bliv ganske hurtigt ødelagt.
Caroline Mathilde havde en overhofmesterinde der hed Louise von Plessen. Hun var enke og en fin dame med masser af stil. Men hun var også en snerpet gammel pulverheks og hun fandt de unges åbenlyse tiltrækning meget upassende. Caroline Mathilde knyttede sig meget til fru von Plessen der var lederen af hendes husholdning og da hun havde lidt svært ved at finde tonen ved det danske hof tog hun med glæde i mod ethvert råd fra sin nye verdenskloge veninde. Fru von Plessen rådede dronningen til at ignorere kongens tilnærmelse. Man var ikke en dame hvis man lod sig mærke med den slags uforskammetheder. Caroline morede sig over spillet og lod fx kongen vente uden for hendes soveværelsesdør i timevis mens hun selv spillede skak med Fru von Plessen. Ikke så underligt at kongen begyndte at søge kvindelig opmærksomhed andetsteds. Han var konge nu. Og ikke nok med det, han var enevældig konge. Han stod hævet over alle mennesker og lige under Gud og ingen kunne fortælle ham hvad han måtte og hvad han ikke måtte. Han begyndte nu at ture rundt ude i byen hver nat sammen med noget af den unge adel i landet. De drak og horede, de slog tilfældige mennesker ned og øvede hærværk og var i det hele taget fuldstændigt ude af kontrol.
Kongen kastede sin kærlighed på en prostitueret ved navn Støvlet Katrine.

På en eller anden måde lykkedes det alligevel Caroline Mathilde at blive gravid med kongens barn og hun gjorde sin fornemste pligt som dronning da hun fødte en lille prins og tronarving der naturligvis fik navnet Frederik.

På slottet startede nu så småt den tendens at ingen tog sig af kongen. Han var hersker over 2 riger og 3 grevskaber og han blev mere eller mindre ignoreret ved sit eget hof. Han var ensom. For at give ham og dronningen en chance fik han sendt Fru von Plessen ud af landet, men det bragte den ligesom ikke rigtigt tættere sammen. Dronningen var dybt ulykkelig. Hun havde knyttet sig meget til sin overhofmesterinde og nu var hun helt alene ved et fremmed hof med en mand der opførte sig mere og mere besynderligt. Nu var dronningen også ensom. Ingen sørgede for at hun fik en ny overhofmesterinde der kunne tage sig lidt af hende og hun har uden tvivl været nærmest desperat over sin situation.

Nu tog kongen på en stor rejse og han efterlod dronningen derhjemme. Med på denne rejse var kongens nye livlæge dr. Johan Struensee. Det blev meget tydeligt på denne rejse at Struensee havde en meget gavnlig virkning på kongen. Sammen med han virkede han roligere og mere sikker. Sandsynligvis har han bare endelig mødt en ven der lyttede til ham og tog ham alvorligt. Det var på kongens ønske at Struensee rejste med tilbage til København og fortsatte som kongenlig livlæge.
På den måde mødte han også dronningen og han vant hendes enskab og beundring da han varioliserede kronprinsen mod kopper. Variolation er en tidlig form for vaccination og den er mildest talt ulækker. Man tog en lille bid sårskorpe fra en koppepatient og puttede den op i næsen på en rask person. Denne skulle så gerne få et mildt anfald af kopper og derefter være immun. Kopper var på det tidspunkt en virkelig frygtet sygdom og man kan forstå dronningens taknemmelighed da behandlingen var vellykket.
Ligeså stille udviklede dronningen og Struensees venskab til kærlighed og de indledte en affære. Hoffet på det tidspunkt var ret løssluppent æffærer var bestemt ikke noget særsyn. Kongen og dronninges ægteskab var et overstået kapitel, selvom de stadig havde ægteskabelig kontakt om man så må sige. Selvom Støvlet Katrine var et overstået kapitel var kongen ikke ligefrem dronnigen tro og hans er kendt for at skulle have sagt at ægteskabet ikke var noget at lægge alverdens alvor i og at hun derfor naturligvis ikke skyldte ham nogen troskab. Det var ikke fordi kongen ikke kunne lide sin dronning, han var bare ligeglad med hende.
Caroline Mathildes og Struensees forhold var derfor meget lidt diskret og det var en offentlig hemmelighed at de to var et par. Samtidig var Struensee stadig kongens fortrolige og nærmeste ven. Gennem ham begyndte han oven i købet at interessere sig for statsanliggender fordi de for første gang blev forklaret ordentlig for ham. Struensee havde kongen i sin hule hånd og begyndte så småt at regerer gennem kongen. Han var meget interesseret i at få gjort forholdene bedre for bønderne og den brede befolkning og det var faktisk nogen fantastisk gode reformer han fik gennemført, men det er der ingen der husker. Det var meget mere interessant at svælge i hans affære med dronningen.

Kongens mor Louise af England var død mens han var barn og hans stedmor Juliane Marie var han aldrig tæt på. Hun og andre af magtens spidser, specielt en herre ved navn Guldberg, i landet var rasende over Struensees åbenlyse magt og de endte med at lave et statskup mod kongen. Struensee og dronningen blev begge anholdt. Caroline Mathilde havde kort forinden født en datter som på papiret var kongens, men som alle vidste at Struensee var den biologiske far til. Kongen skrev under på anholdelsesordren mod Struensee og Caroline Mathilde. Det blev klaret ved at en større flok mennesker trampede ind i kongens soveværelse midt om natten og nærmest skræmte livet af han. De fik ham overbevist om at Struensee og Caroline Mathilde stod bag et kup mod kongen for selv at tage magten i landet.
Selvom kongen var enevældig skete resten af retsagen bag hans ryg. Den endte med at Struensee blev henrettet og lagt på hjul og stejle mens Caroline Mathilde blev sat i husarrest i Celle. Her døde hun af sygdom kun 24 år gammel.

Kongen var sat ud af spillet. Han var skræmt fra vid og sans. Og uden Struensee og dennes behandling trak han sig længere og længere væk fra det hele. Guldberg og Juliane Marie regerede derefter i hans navn.
Kongen er kendt for at være sindsyg, men det er ikke sikkert at dette er rigtigt. Hvem som helst ville være blevet lidt skør med det liv han var udsat for og vi har praktisk talt ingen som helst kilder om han efter Struensees henrettelse. Resten af hans liv levede han tilbagetrukket på slottet hvor folk ikke bed det vilde mærke i ham.

Caroline Mathilde er en tragisk person. Hun er husket som skøgedronningen som bag kongens ryg havde en affære med livlægen, men intet kan være længere fra sandheden. Hun var meget ung. Næsten et barn stadigvæk. Og hun var ensom ved et fremmed hof som hun ikke forstod og som var fløjtende ligeglad med hende. Endelig møder hun et menneske der tager hende seriøst og som lytter til hende og naturligvis er hun solgt på stedet. Det var kongen jo også. Og han var klar over forholdet, men var ligeglad med det.
Caroline Mathilde og Struensee betalte dyrt for deres kærlighed. Struensee med døden og Caroline Mathilde blev sendt udenlands i husarrest og mistede dermed sine to små børn.

Det er Danmarkshistoriens mest saftige sladderhistorie og samtidig er det historien om 3 virkelig tragiske skæbner.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Post Reply