Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er tors 23. nov 2017 15:09



Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
 Kavaleri 1779 - 1815 
Forfatter besked
Indlæg Kavaleri 1779 - 1815
Ved en tidligere lejlighed påstod jeg at hesten har spillet en stor rolle i Europas historie og politiske udvikling. Tydeligst ser man det når der virkelig har været ballade - altså krig, fordi dér koncentreres begivenhederne og hestens betydning træder tydelig frem. Det er også i de perioder hvor udviklingen i bl.a. videnskab og altså også militær strategi tager de største skridt.

En begivenhed som nærmest kan betragtes som en verdenskrig var napoleonskrigene - Europa var dengang verdens centrum, og samtlige europæiske lande var involveret i større eller mindre grad. Krigene varede fra revolutionstiden og næsten 20 år frem kun afbrudt af enkelte og ustabile fredsperioder. Krigsskuepladsen var ikke kun i Europa, men også Egypten, det nuværende Canada og i kolonierne rundt om på kloden, og følgerne har betydning helt frem til vor tid. Eksempelvis blev napoleonskrigene startskuddet på Tysklands samling som vi kender det i dag.

Den franske republik anskaffede heste fra næsten enhver provins i landet til sin felthær, men specielt fra Ardennes, Auvergne og Taubes blev der indkøbt store mængder til det lette kavaleri.

I omegnen af St. Lo og Le Pin i Normandiet fandtes nogle af verdens største hesteopdrættere i det 18. og 19. århundrede. Napoleon værdsatte disse remonter højt, og spurgte jævnligt sine officerer hvor mange heste fra Normandiet de havde i deres regimenter, men ellers kom remonterne som nævnt fra alle de franske provinser.

Comtois fra Burgundy i det nuværende France-Comté nær den sweitziske grænse var brugt af militæret allerede under kong Louis 14. Den er hårdfør, udholdende, har en venlig natur og let at træne. Den blev brugt til både tungt kavaleri og som trækdyr i artilleriet. Comtois bruges lejlighedsvis i dag i ekstensivt skovbrug til skånsomt at trække de store træstammer ud af skovene i jurabjergene foruden i regionen omkring Massif Central. Enkelte steder kan den stadig ses som arbejdshest i vinmarkerne i hjertet af Jura ved Arbois.

Den regnes i dag for en af de mest karakteristiske nationale heste som opdrættes med over 800 registrerede hingste med 13000 bedækninger årligt. L’Association Nationale du Cheval de Trait Comtois har i dag hovedsæde i Besançon.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/Comtois.jpg[/img:04e3213be1]
Comtois

Auxois som også er fra Burgundy, er en kraftfuld hest. Den er rolig og venlig af natur. Den blev også brugt af artilleriet som trækdyr af Napoleon. I dag er opdrættet af Auxiosheste strengt beskyttet og overvåget af Syndicat du Cheval de Trait Ardennais de L'Ausoix som har hovedsæde i Dijon.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/auxois.jpg[/img:04e3213be1]
Auxois

Ardennais var også en populær hest i det franske kavaleri. Den stammer fra egnen omkring Ardennerne i det nordlige Frankrig som grænser op til Belgien og Luxembourg.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/Ardennias.jpg[/img:04e3213be1]
Ardennais

Percheron var en kraftfuld hest brugt af tungt kavaleri og nød allerede i det 17. århundrede stor popularitet overalt i landet. I begyndelsen af det 19. århundrede, etablerede den franske regering et stutteri i le Pin for at udvikle og avle heste til felthæren. Hestene var store, lærenemme og energiske. Den er stadig populær som trækdyr men nu mest kun på hobbyplan, og Cheval Percheron Français et de la Société Hippique Percheronne de France holder til i dag i Nogent-Le-Rotrou sydvest for Paris

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/Percheron.jpg[/img:04e3213be1]
Percheron

Boulonnais fra Flandern nød stor popularitet i alle europæiske tunge kavaleriregimenter. Napoleon anskaffede tusindvis af disse heste til hans kyrasserer. Fra en bestand på omkring 200.000 i begyndelsen af 1900- tallet er bestanden styrtdykket hovedsageligt under de to verdenskrige som næsten udryddede racen. Som en modforanstaltning, har den franske stat nu støttet avlsarbejdet, og der findes nu næsten 400 udvalgte stutterier i Frankrig, Belgien og Tyskland, hvor hovedparten af de franske er statsstøttede for at forhindre racen i at uddø.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/Boulonnais.jpg[/img:04e3213be1]
Boulonnais

De viste nationale franske heste vil nok i dag betragtes som arbejdsheste til trækbrug, og selv om de givetvis så anderledes ud for 200 år siden, giver det et meget godt billede af at kavaleriet dengang var tunge og kraftfulde enheder. Hestene var ikke sprintere, hvilket igen til dels forklarer den taktik der blev anvendt af Napoleon under felttogene.

Der blev også anvendt hesteracer som i dag mere anses egnet til ridebrug. De tyske opdrættere og hestehandlere fra Hannover og Holstein tjente formuer da Napoleon løbende anskaffede enorme mængder af heste til hans kavaleri. De store preussiske heste var også efterspurgte. I 1806 blev derfor mange mecklenburgske heste fra Preussien og Polen, foruden heste så langt væk som fra Syrien og Tyrkiet anskaffet.

Frederiksborghesten blev eksporteret i så store mængder at det truede den hjemlige avl i Danmark. Den franske hærledelse havde længe haft et godt øje til racen og opkøbte hvad de kunne når lejligheden bød sig. Jeg mener den danske Frederiksborg Hesteavlsforening blev stiftet så sent som i 1990erne på privat initiativ for at sikre avlen i Danmark. Desværre nyder hesteavl i Danmark ikke samme officielle bevågenhed som i Frankrig, hvor de nationale heste anses som en vigtig del af den kulturelle arv der bør støttes.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/frederiksborg.jpg[/img:04e3213be1]
Frederiksborgeren

Hannoveraneren blev brugt af det lette artilleri foruden tungt og linie kavaleri. Den var muligvis den mest udbredt varmblods i Europe på Napoleons tid. Den har desuden været genstand for opdræt i næsten 400 år.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/Hannoveraneren.jpg[/img:04e3213be1]
Hannoveraneren

Holstenske heste blev avlet i det nordlige Tyskland i stor stil og deres ry var så godt, at i 1797 blev mere end 100.000 heste eksporteret. Hestene havde en god karakter De var hurtige og stærke. Napoleon anskaffede mange Holstenere. Det berømte saxiske tunge kavaleri og hestegarden red alle på holstenere.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/Holstener.jpg[/img:04e3213be1]
Holstener

Den højeste hestekvalitet til brug i let kavaleri kom fra Ungarn, det sydlige Rusland og Polen. Disse lande dominerede opdrættet af lette heste i Europe i det 18. og 19 århundrede.

Araberen var ikke så hurtig som den europæiske varmblods, men til gengæld meget sikker på benene. Den var berømt for elegance, hårdførhed og en legendarisk udholdenhed. Arabiske heste var udbredt blandt højere officerer og generaler. Napoleon red sædvanligvis arabere. Den snehvide "Euphrates" ved Wagram, den matgrå "Taurus" i Rusland. Ved Leipzig og i Frankrig i 1814 samt ved Waterloo red han på "Marengo". Napoleon opmuntrede kraftigt brugen af araberen i de franske nationale stutterier. Næsten alle europæiske lande blandede deres lokale koldblods med arabere for at udvikle nye varmblods til kavaleribrug. I 1800-tallet blev de største og vigtigste araberstutterier grundlagt i Ungarn og Polen.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/Araber.jpg[/img:04e3213be1]
Araber

Andalusieren blev kaldt "The Royal Horse of Europe". Mange hærledere red på spanske heste. Franskmændene benyttede felttoget i Spanien i 1808 til at forsyne sig så grundigt, at det nærmest havde karakter af udplyndring. Andalusieren er venlig, dresserbar, stærkt bygget, modig og kendt for sine katteagtige elegante bevægelser. Andalusieren var desuden en af grundstenene i oprettelsen af Den Spanske Rideskole i Wien.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/Andalusieren.jpg[/img:04e3213be1]
Andalusieren

Efter sejren over Preussien i 1806 opløste Napoleon det preussiske kavaleri og hestene blev taget som krigsbytte. Samme skæbne overgik det østrigske kavaleri efter deres nederlag både i 1805 ved Austerlitz og igen i 1809. Tusindvis af heste blev også taget fra Hannover og Saxen under felttoget i Centraleuropa foruden alle de bedste heste i Spanien under felttoget der. Mange heste blev desuden købt eller simpelthen taget fra de polske bønder nu franskmændene var på de kanter.

Ifølge ordrer udstedt d. 28. oktober 1802 skulle hestene til de franske kyrasserer og dragoner være mellem 15 1/4 og 15 1/2 håndsbredder høje, svarende til 154 -158 cm. Under krigen i 1805 og 1806 mod Preussien og Østrig slækkedes kravet om hestens højde selv for kyrassererne. Da både preussiske og østrigske heste var erobret foruden nye territorier efter krigene, blev minimumkravene for kavaleriheste igen øget da rekrutteringsgrundlaget nu blev meget større.

Sådan skiftedes kravene jævnligt perioden igennem alt efter omstændighederne. I 1812 var kravene før kampagnen mod Rusland:

Kyrasserer og karabiniere 155 cm - 160 cm
Dragoner og artilleri 153 cm - 155 cm
Chasseurs og hussare 149 cm - 153 cm
Lancenere 146 cm - 150 cm
Polske uhlaner 142 cm - 153 cm
Polske Krakusi 137 cm - 142 cm

Sidstnævnte fik for øvrig kælenavnet ”[i:04e3213be1]Mit pygmæ kavaleri[/i:04e3213be1]” af Napoleon.

Under alle Napoleons felttog var der efter kort tid altid mangel på gode kavaleriheste. I 1805 mellem Ulm og Austerlitz manglede franskmændene så mange heste, at Napoleon beordrede sine officerer ud i oplandet for at skaffe remonter uanset opdræt og farve til sine kavalerister.

Netop slaget ved Austerlitz - også kendt som trekejser slaget, der blev betragtet som Napoleons største sejr, blev også indledningen til en ny tid fordi Napoleon brugte militæret til at vinde en knusende sejr over Rusland og specielt Preussien, så de ikke kunne stille betingelser under fredsforhandlingerne. Dette gjorde Napoleon ikke fordi han var specielt grusom - han gjorde det for at sikre sig at de besejrede ikke lige med det samme kunne udgøre en trussel mod franske interesser. Den hensynsløse brug af felthæren havde også sin pris:


[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/300px-Austerlitz-baron-Pascal.jpg[/img:04e3213be1]
Napoleon ved Austerlitz

Teoretisk bestod hvert fransk kavaleriregiment af ca. 800 mand. Under felttogene dalede antallet som nævnt hurtigt. For eksempel havde de 8 kyrasserregimenter der indgik i felthæren mod Preussien, Østrig og Rusland i 1805 i gennemsnit 484 mand i starten af felttoget. I december ved Austerlitz var antallet dalet til 317 mand pr. regiment. Det giver et tab på 35% i løbet af 4 måneder. Til sammenligning havde de 25 dragonregimenter der deltog i samme felttog i samme periode et tab på 40%, og de 7 husarregimenter led 25% tab, og endelig havde de 9 chasseursregimenter et tab på omkring 32%.

Tidligere var det normalt - specielt i det kludetæppe af småstater som Tyskland dengang bestod af, at de forskellige hersker brugte deres militær som forlængelse af diplomatiet. Der er flere eksempler på at under en konflikt, manøvrerede hæren lidt rundt indtil de var i den gunstigste position, hvorefter herskerne så afgjorde udfaldet i efterfølgende forhandlinger uden der blev løsnet et eneste skud. Den praksis ændrede Napoleon radikalt.

I fredstid var regimenternes heste i let og linie kavaleri adskilt i følgende farver efter eskadroner:

1. Eskadron: 1. 'elite' kompagni red på sorte heste, 5. kompagni på brune og sorte.
2. Eskadron: 2, og 6. kompagni red på rødbrune heste.
3. Eskadron: 3. og 7. kompagni red på kastaniebrune heste.
4. Eskadron: 4. og 8. kompagni red på grå og hvide heste.

Så tidligt som i 1805 insisterede enkelte franske kavalerichefer på at nedlægge fredstids regulativerne angående hestenes farver, fordi de var mere militærfolk end paradesoldater. På det tidspunkt havde Frankrig uddannet tilstrækkelige officerer til erstatning for dem de havde mistet under revolutionen, og de lagde mere vægt på militære resultater og var udmærket klar over hvilke ressourcer regulativerne krævede.

Alligevel blev traditionen med at tungt kavaleri red på sorte heste bibeholdt de fleste steder hele perioden igennem. Eksempelvis krævede Preussens kong Frederick den Store, at alle sorte heste skulle gå til hans kyrasserer. Han betragtede desuden den sorte farve som tegn på kvalitet, hvilket igen ses på uniformerne.

I 1810 red eksempelvis Grenadergarden på sorte heste når de var mellem 4 og 4 1/2 år gamle. De var købt i Caen for 680 francs stykket, hvilket viser hvilken prestige også Napoleon lagde i disse eliteenheder.

Rusland blev begyndelsen til enden for Napoleon. Russerne havde ikke haft økonomisk fordel af fastlandsspærringen og begyndte at distancere sig fra hans politik indtil situationen fremtvang et brud i 1812. Som konsekvens, men også udviklingen i Polen, fremtvang felttoget mod Rusland hvor han nåede at besætte Moskva, men russerne brændte byen ned og ødelagde derved forsyningsmulighederne så Napoleon var tvunget til at begynde tilbagetrækningen hvor størstedelen af armeen gik tabt af kulde og sult. Kun omkring 85.000 af 610.000 mand kom hjem. Også specialisterne gik tabt, herunder de uundværlige smede og dyrlæger foruden de mest erfarne kavalerister.

[img:04e3213be1]http://i508.photobucket.com/albums/s325/johan-thomasson/recule.jpg[/img:04e3213be1]

Efter katastrofen i Rusland i 1812, var flere polske kavaleri regimenter stadig i god form. Specielt de lithaunske uhlaner. Napoleon strippede simpelthen disse regimenter for alle deres heste i forsøg på at supplere Grenadergarden med nye heste.

Britten-Austin beskrev situationen i 1812 under invasionen i Rusland: [i:04e3213be1]"Uden en eneste dråbe vand og kun lejlighedsvis lidt græs langs vejsiderne, ankom (de franske kavalerister) til deres biovak udmattede og med hestene på randen af kollaps. Flere (heste) måtte skydes af rytterne, som brugte hestekødet sammen med lidt rug samlet undervejs til en slags suppe, hvilket fremkaldte udbredt dirreae blandt kavaleristerne som igen påvirkede deres kampkraft katastrofalt." [/i:04e3213be1]

Franskmændene var ikke bevidst skødesløse med deres heste, men forsyningerne i den franske hær var planlagt ud fra hvad der kunne høstes eller erobres undervejs til både heste og soldater. Det var en udbredt praksis helt tilbage fra før revolutionstiden, at den franske felthær forsynede sig undervejs fra de lokale bønder som var så uheldige at ligge i vejen for hærens fremmarch og systemet havde fungeret upåklageligt i alle tidligere felttog. Det skal lige nævnes at et kavaleriregiment krævede ca. 4 ton foder til hestene dagligt, så det var ikke ubetydelige mængder hæren konsumerede undervejs. Derfor var den russiske ”brændte jords taktik” så effektiv, da russerne afbrændte alt bag sig undere deres tilbagetrækning mod øst. La Grande Armée var i realiteten uden forsyninger fra dag ét i felttoget da de krydsede den russiske grænse. Det var derfor først og fremmest sult og sygdom der svækkede og til sidst næsten tilintetgjorde La Grande Armée i Rusland.

I 1813 besejrede den 6. koalition Napoleons styrker ved Leipzig og invaderede Frankrig. Manglen på kvalificerede hestespecialister efter katastrofen året forinden gjorde ikke situationen bedre, og manglen bevirkede unødige store tab der ikke havde direkte sammenhæng med kamphandlingerne. Det var simpelt ukendskab til hestens røgt og pleje der forårsagede de største tab.

John Elting skrev om de franske kavaleristers omsorg for deres heste: [i:04e3213be1]"Alt for mange franskmænd var ukyndige hestefolk. De overlod deres dyr til natfolde uden overvågning eller elementær pleje. Tusinder døde af forkert eller dårligt foder eller kolik. Tyskerne og polakkerne var mere omhyggelige." [/i:04e3213be1]

Graf Henkel von Donnersmark berettede efter slaget ved Leipzig i 1813: "[i:04e3213be1]De erobrede franske heste var store men i dårlig kondition, så jeg byttede med en russisk officer for én stærk kosak hest. Nu ejer jeg 3 sådanne Don heste. De er fremragende til feltbrug grundet deres råstyrke og hårdhed, men de har en del skønheds defekter[/i:04e3213be1]." Det gjaldt ikke kun for kavaleriet, også infanteriet og artilleriet led kraftigt under trænets mangel på tilstrækkelige og egnede trækdyr der skulle forsyne hele felthæren med bl.a. krudt og kugler.

I årene op til 1813 havde koalitionsstyrkerne arbejdet hårdt på at avle og forsyne deres felthære med stabile forsyninger af remonter af høj kvalitet. Det blev i sidste ende afgørende, for Frankrig havde i realiteten tabt da deres forsyninger af remonter og hestespecialister faldt så dramatisk efter katastrofen i Rusland.

I 1815 efter Waterloo var napoleonskrigene definitivt slut, men erfaringerne viste hvor vigtig en rolle hesten havde spillet. Derfor blev det også startskuddet på en avlspolitik der havde gået fra spredte private initiativer til en mere samlet politik, hvor de nationale regeringer satsede mere målrettet på udvikling af heste til militært brug.

Jeg har i artiklen givetvis oversat flere fagudtryk forkert. Det håber jeg I bære over med, da jeg ikke kender de korrekte danske betegnelser.

[b:04e3213be1]Kilder:[/b:04e3213be1]
Musée de l’armée, Paris
1812 - The March on Moscow, Britten-Austin
Die Schlacht bei Austerlitz. Napoleons größte Siege, Heyne, Christopher Duffy.
Napoléon à Austerlitz, Henri Lachouque
History af the Peninsular War, Charles Oman
Album de la Cacalleria Española, Conde de Clonard y Villegas
La campagne de Walcheren et d'Anvers, Albert Jean Michel de Rocca
Den franske hærs biblioteker.


tors 18. sep 2008 20:54
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 5. sep 2008 08:43
Indlæg: 3668
Geografisk sted: Bratbjerg, Danmark
Indlæg Kavaleri 1779 - 1815
Wow, historie bliver lige pludselig meget mere interessant, når der kommer heste med ind i billedet! :lol:

Og jeg giver dig helt ret i, at hesten har haft kæmpestor betydning for mennesket op igennem historien. Så meget, at jeg endda vil vove den påstand, at uden hesten ville verden have set MEGET anderledes ud i dag, end den gør på mange områder. :slemhest:

_________________
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!


tors 18. sep 2008 21:26
Profil Hjemmeside
Brugeravatar

Tilmeldt: ons 20. feb 2008 22:16
Indlæg: 271
Geografisk sted: København
Indlæg Kavaleri 1779 - 1815
Tusind tak for den historie, det var virkelig interessant læsning.

_________________
Mange hilsner
Diane

* Don't try to lead by example, because they don't get it *


Er du bange for at ride? Tankefeltsterapi kan give dig rideglæden igen, hurtigt, nemt og effektivt. Læs mere på http://www.diane.dk/tft/


tors 18. sep 2008 21:45
Profil Hjemmeside
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 3 indlæg ] 

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team