Page 1 of 1

De svære overgange

Posted: Mon 27. Mar 2006 13:21
by Lone Beck
[size=24:053450ddbf]Overgange[/size:053450ddbf]

[i:053450ddbf]Af Britta Johansen,
dressurrytter.[/i:053450ddbf]

Overgange er noget af det sværeste at ride og det kræver en masse træning.
På denne side vil jeg prøve at fortælle om hvordan disse rides.
Mest almindelige fejl er, at man ikke får givet efter hurtigt nok
og derfor kommer til at hænge i tøjlen.
Derved trækker man hestens ryg ned og så kan man starte forfra.

[b:053450ddbf]Fra skridt til trav[/b:053450ddbf]
Hesten skal være godt fremadsøgende og gå taktfast efter sædets drev.
Det trykkes godt igennem med sædet evt. med hjælp fra begge schenkler og der tages en let halv parade på tøjlen, så hesten søger ned og frem og der gives efter lige så snart hesten reagerer. Den vil først falde over i traven når der gives efter. Husk at vedholde drevet i overgangen.

[b:053450ddbf]Fra trav til skridt[/b:053450ddbf]
Benene lægges tilbage og der trykkes med begge schenkler samtidig. Sædet bliver anholdende. Dvs. at man stopper sædet og holder det lidt, så det vil blive forsinket i forhold til hestens takt. Det kan i starten være nødvendigt at dreje i håndledene således at knoerne er lige ud for hinanden. Husk eftergivenhed, så hesten ikke smider ryggen grundet for hård hånd.

[b:053450ddbf]Fra trav til galop[/b:053450ddbf]
Hesten skal være godt fremadsøgende og gå taktfast efter sædets drev. Indv. schenkel skal godt frem til gjorden og udv. schenkel tilbage. Hvor langt afhænger af hestens uddannelsesgrad. Indv. skulder vippes let tilbage og frem samtidig med drevet bagfra. Samtidig tages en let anholdning i indv. tøjle og der trykkes med begge schenkler (dog mest indv. hvor der støttes op med udv). Støtten fra udv. afhænger af hestens uddannelsesgrad. Smider hesten ryggen i anspringet skal man gå ned i trav igen og starte forfra, da hesten kan have svært ved at hente ryggen igen fra galoppen.

[b:053450ddbf]Springende galop[/b:053450ddbf]
For at få den "springende" galop tages der anholdning i ca. hver andet galopspring som understøttes af tryk fra begge schenkler og ikke mindst drevet bagfra. Anholdningen skal tages når hesten starter opspringet og forsinkes lidt. Trykket fra schenklen gør så at hesten kommer lidt mere op i springet og dermed får bedre indundergriben. Denne sammensætning gør at hesten får samlet sig mere sammen hvilket giver den springende galop.

[img:053450ddbf]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/galopbrittarigtigt.jpg[/img:053450ddbf]

[img:053450ddbf]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/galopbrittaforkert.jpg[/img:053450ddbf]

[b:053450ddbf]Fra galop til trav[/b:053450ddbf]
Indv. schenkel lægges tilbage, så begge schenkler ligger bagud. Der trykkes så igennem med begge schenkler samtidig og sædet bliver let anholdende. Se ovenfor. Pas på at hesten ikke smider ryggen grundet for hård hånd eller falder på forparten fordi rytteren falder med frem.

[i:053450ddbf]Ovenstående artikel har Britta Johansen (=vores allesammens Stratego) tilladt Strigler.dk at låne fra hendes hjemmeside: [/i:053450ddbf]
www.strategos-corner.dk