Heste i historien
Posted: Sun 20. Nov 2005 14:51
[size=24:6724d67850]Tarok[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Den røde travhest Tarok e. Pay Dirt er vel nok den mest berømte danskejede hest gennem tiderne.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/tarok.jpg[/img:6724d67850]
Tarok gjorde travsporten populær i hidtil uset grad og blev kaldt Dannebrog på fire ben. Sammen med sin ejer og træner Jørn Laursen, Skive, vandt han i alt 111 travløb og indkørte 2,8 mio. kr. i 1970'erne.
Der udbrød nærmest landesorg, da Tarok døde 30. januar 1981 af en forfærdelig tarmsygdom, Baron Gruff-virus.[/size:6724d67850]
[size=24:6724d67850]Seabiscuit[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Galophesten Seabiscuit, hvis historie er blevet filmatiseret, var den store stjerne i Amerika efter depressionen.[/size:6724d67850]
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/Seabiscuit.jpg[/img:6724d67850]
Seabiscuit blev født i 1933 efter hingsten Hard Tack og hans karriere kom til at strække sig over seks sæsoner. I alt løbe han 89 løb, vandt de 33 og indløb ialt 437.730 dollars, hvilket var det meste nogen amerikansk hest havde vundet på den tid.
[size=24:6724d67850]Man O’War[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Da galophesten Man O'War døde 30 år gammel i 1947, lå han "Lit de parade" i flere dage i en specialfremstillet kiste. Han var den første hest der nogensinde blev begravet på denne måde, og mere end 2000 mennesker mødte frem til hans begravelse for at få et sidste glimt af den fantastiske væddeløber, og væddeløbsfans over hele verden sørgede over hans død. [/size:6724d67850]
På hans grav i Kentucky Horse Park er den berømte Man O'War-stature rejst.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/manowarstatue.jpg[/img:6724d67850]
Man O'War startede 21 løb, vandt de 20 og blev nr. 2 i det sidste. Han trak sig tilbage som den mest vindende galophest i Amerikas historie på det tidspunkt. Han satte ny verdensrekord tre gange og bar nogle gange 15 kg. mere end sine modstandere - og slog dem alligevel med flere længder.
[size=24:6724d67850]Bukefalos[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Bukefalos var Alexander den Stores yndlingshest. Alexander skal allerede som dreng have tæmmet den vilde Bukefalos ved at dreje hestens hoved mod solen, så den ikke blev skræmt af sin egen skygge!
Hesten fik navnet Bukefalos, som betyder oksehoved, fordi dens hoved syntes så bredt som en tyrs.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/bucephalos.jpg[/img:6724d67850]
Bukefalos bar Alexander den Store i mange krige, men blev så hårdt såret, at den døde af det i år 326 før vor tidsregning, hvor Alexander udkæmpede sit sidste store slag.
Alexander var så glad for hesten, at han opkaldte en by efter den. [/size:6724d67850]
[size=24:6724d67850]Phar Lap[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Endnu en berømt galophest var australske Phar Lap, der af australierne betragtes som den største væddeløbshest nogensinde.
Phar Lap løb i fire sæsoner, vandt 37 af 51 løb, og blev sendt til Amerika for at fejre nye triumfer. Men hesten blev pludselig alvorligt syg og døde i 1932. Mafiaen blev beskyldt for at stå bag, men det blev aldrig bevist.[/size:6724d67850]
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/PharLap.jpg[/img:6724d67850]
[size=24:6724d67850]Marengo[/size:6724d67850]
Marengo var Napoleons hest, en hvid araberhingst, som han red på i sine mest berømte slag, lige fra Italien via Moskva og til det sidste slag ved Waterloo.
Efter Waterloo blev Marengo sendt til England, hvor den blev udstillet. Marengos skelet kan den dag i dag ses på National Army Museum.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/marengoSKALFORMINDSKES.jpg[/img:6724d67850]
Det sagdes i øvrigt om Napoleon at han var en elendig rytter.
[size=24:6724d67850]Shergar[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Shergar var en af de mest populære galop-heste nogensinde.
Hans karriere på banerne blev kort, men glorværdig. Han vandt 6 store derby-løb.
Men det var som avlshingst, han for alvor gjorde sine ejere rige. Han blev solgt på 34 anparter til 250.000 engelske pund pr. styk.[/size:6724d67850]
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/shergar.jpg[/img:6724d67850]
8. februar 1983 forsvandt Shergar sporløst. Verden over snakkede man om, hvorvidt hesten var blevet stjålet eller kidnappet - eller om der var tale om forsikringsvindel. På trods af intensiv eftersøgning og årelang efterforskning er hingstens skæbne den dag i dag stadigvæk en gåde.
[size=24:6724d67850]Jubilee[/size:6724d67850]
Danmarks første kvindelige, stjernerytter, Lis Hartel, vandt sine første danske mesterskaber i dressurridning 1943 og 1944. Derefter blev hun så hårdt ramt af polio, at hun aldrig genvandt sin fulde førlighed. Ingen regnede med, at hun kunne genoptage ridningen, men med stærk vilje og karakterstyrke kæmpede hun mod sygdommen, og efter to et halvt år lykkedes det hende at sætte sig i sadlen igen.
I 1952 blev sensationen fuldendt, da Lis Hartel på Jubilee vandt sølvmedalje ved OL. Det var første gang, at kvinder havde adgang til den olympiske skoleridning.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/jubilee.jpg[/img:6724d67850]
I 1954 opnåede Lis Hartel og Jubilee den uofficielle verdensmesterskabstitel (officielle verdensmesterskaber i dressur blev først afholdt fra 1966), og ekvipagen vandt OL-sølv igen i 1956.
[size=12:6724d67850]Den røde travhest Tarok e. Pay Dirt er vel nok den mest berømte danskejede hest gennem tiderne.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/tarok.jpg[/img:6724d67850]
Tarok gjorde travsporten populær i hidtil uset grad og blev kaldt Dannebrog på fire ben. Sammen med sin ejer og træner Jørn Laursen, Skive, vandt han i alt 111 travløb og indkørte 2,8 mio. kr. i 1970'erne.
Der udbrød nærmest landesorg, da Tarok døde 30. januar 1981 af en forfærdelig tarmsygdom, Baron Gruff-virus.[/size:6724d67850]
[size=24:6724d67850]Seabiscuit[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Galophesten Seabiscuit, hvis historie er blevet filmatiseret, var den store stjerne i Amerika efter depressionen.[/size:6724d67850]
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/Seabiscuit.jpg[/img:6724d67850]
Seabiscuit blev født i 1933 efter hingsten Hard Tack og hans karriere kom til at strække sig over seks sæsoner. I alt løbe han 89 løb, vandt de 33 og indløb ialt 437.730 dollars, hvilket var det meste nogen amerikansk hest havde vundet på den tid.
[size=24:6724d67850]Man O’War[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Da galophesten Man O'War døde 30 år gammel i 1947, lå han "Lit de parade" i flere dage i en specialfremstillet kiste. Han var den første hest der nogensinde blev begravet på denne måde, og mere end 2000 mennesker mødte frem til hans begravelse for at få et sidste glimt af den fantastiske væddeløber, og væddeløbsfans over hele verden sørgede over hans død. [/size:6724d67850]
På hans grav i Kentucky Horse Park er den berømte Man O'War-stature rejst.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/manowarstatue.jpg[/img:6724d67850]
Man O'War startede 21 løb, vandt de 20 og blev nr. 2 i det sidste. Han trak sig tilbage som den mest vindende galophest i Amerikas historie på det tidspunkt. Han satte ny verdensrekord tre gange og bar nogle gange 15 kg. mere end sine modstandere - og slog dem alligevel med flere længder.
[size=24:6724d67850]Bukefalos[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Bukefalos var Alexander den Stores yndlingshest. Alexander skal allerede som dreng have tæmmet den vilde Bukefalos ved at dreje hestens hoved mod solen, så den ikke blev skræmt af sin egen skygge!
Hesten fik navnet Bukefalos, som betyder oksehoved, fordi dens hoved syntes så bredt som en tyrs.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/bucephalos.jpg[/img:6724d67850]
Bukefalos bar Alexander den Store i mange krige, men blev så hårdt såret, at den døde af det i år 326 før vor tidsregning, hvor Alexander udkæmpede sit sidste store slag.
Alexander var så glad for hesten, at han opkaldte en by efter den. [/size:6724d67850]
[size=24:6724d67850]Phar Lap[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Endnu en berømt galophest var australske Phar Lap, der af australierne betragtes som den største væddeløbshest nogensinde.
Phar Lap løb i fire sæsoner, vandt 37 af 51 løb, og blev sendt til Amerika for at fejre nye triumfer. Men hesten blev pludselig alvorligt syg og døde i 1932. Mafiaen blev beskyldt for at stå bag, men det blev aldrig bevist.[/size:6724d67850]
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/PharLap.jpg[/img:6724d67850]
[size=24:6724d67850]Marengo[/size:6724d67850]
Marengo var Napoleons hest, en hvid araberhingst, som han red på i sine mest berømte slag, lige fra Italien via Moskva og til det sidste slag ved Waterloo.
Efter Waterloo blev Marengo sendt til England, hvor den blev udstillet. Marengos skelet kan den dag i dag ses på National Army Museum.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/marengoSKALFORMINDSKES.jpg[/img:6724d67850]
Det sagdes i øvrigt om Napoleon at han var en elendig rytter.
[size=24:6724d67850]Shergar[/size:6724d67850]
[size=12:6724d67850]Shergar var en af de mest populære galop-heste nogensinde.
Hans karriere på banerne blev kort, men glorværdig. Han vandt 6 store derby-løb.
Men det var som avlshingst, han for alvor gjorde sine ejere rige. Han blev solgt på 34 anparter til 250.000 engelske pund pr. styk.[/size:6724d67850]
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/shergar.jpg[/img:6724d67850]
8. februar 1983 forsvandt Shergar sporløst. Verden over snakkede man om, hvorvidt hesten var blevet stjålet eller kidnappet - eller om der var tale om forsikringsvindel. På trods af intensiv eftersøgning og årelang efterforskning er hingstens skæbne den dag i dag stadigvæk en gåde.
[size=24:6724d67850]Jubilee[/size:6724d67850]
Danmarks første kvindelige, stjernerytter, Lis Hartel, vandt sine første danske mesterskaber i dressurridning 1943 og 1944. Derefter blev hun så hårdt ramt af polio, at hun aldrig genvandt sin fulde førlighed. Ingen regnede med, at hun kunne genoptage ridningen, men med stærk vilje og karakterstyrke kæmpede hun mod sygdommen, og efter to et halvt år lykkedes det hende at sætte sig i sadlen igen.
I 1952 blev sensationen fuldendt, da Lis Hartel på Jubilee vandt sølvmedalje ved OL. Det var første gang, at kvinder havde adgang til den olympiske skoleridning.
[img:6724d67850]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/jubilee.jpg[/img:6724d67850]
I 1954 opnåede Lis Hartel og Jubilee den uofficielle verdensmesterskabstitel (officielle verdensmesterskaber i dressur blev først afholdt fra 1966), og ekvipagen vandt OL-sølv igen i 1956.