Hjælperne - grundridning

Post Reply
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Hjælperne - grundridning

Post by Lone Beck »

[size=24:f538ff9171]Sædet som førstehjælper[/size:f538ff9171]

[i:f538ff9171]Af Britta Johansen,
dressurrytter.[/i:f538ff9171]

For mig er sædet den vigtigste hjælp i ridningen og kan man ikke sidde afslappet på hesten og holde balancen på sædebenene, så vil man få meget svært ved at blive ét med sin hest og få aha-oplevelserne.

Hesten vil spænde op og gå på forparten og dermed blive stødende og man kan så slet ikke sidde.
Ville ønske man brugte mere tid rundt omkring på at lære netop denne hjælper, og kan man denne, kan man også få en perfekt balance, da man så ikke vil blive smidt ud af sadlen hele tiden og skal bruge tiden på at holde balancen.

For at få et godt sæde kræver det man gør noget ud af sin opstilling og man kan sagtens arbejde opstillingen igennem i skridt. Det kan faktisk i mange tilfælde være en fordel, da man derved har nemmere ved at lave en flydende overgang til trav uden at hesten mister ryggen og fremdriften.

[b:f538ff9171]Opstilling[/b:f538ff9171]
Sid på de tre punkter (sædeben og skamben) med let strakt hals (hagen op) og brystet frem. Benene skal falde tungt ned langs hesten og foden skal hvile så meget i stigbøjlen at hælen er trådt ned uden at der spændes i låret. Slap så meget af som muligt og hav lige meget vægt i begge ben.
Hænderne placeres omkring navlen og der bøjes i albuen. Der skal være en lige linje fra albue til bid. Armene skal ind til kroppen.

Slap så meget af som muligt i sadlen og følg hestens takt.
Grundet den korrekte opstilling vil lænden blive smidiggjort og drevet vil på den måde blive længere jo mere smidigt lænden bliver. Det er ikke meningen at man skal flytte sig i sadlen, men bare følge med hesten. Man skal have en følelse af, at man ”ruller” på lårene, derfor må man heller ikke spænde i lårene.

Når man har fået følelsen af denne rullende fornemmelse kan man læne sig en smule bagover og få et længere ”rul”. Dette vil smidiggøre lænden endnu mere og igen opbygge sædets drev. Det at sidde let bagover er kun en hjælp i starten og ikke noget der skal fortsætte. Det optimale er at sidde lige.

[b:f538ff9171]Øv dig på at sidde stille[/b:f538ff9171]
Når man har styr på det, kan man øve sig i at sidde stille og bare følge med eller stoppe helt med at følge med et splitsekund (halv parade). Man kan også skubbe lidt ekstra ved at hjælpe lidt til selv med ”rullet”, men det kræver en del træning og en absolut smidig lænd.

Det er ikke meningen at hesten skal jappes afsted på sædet, men den skal tage længere skridt. Du skal føle at hesten holder takten men at den varer længere.

Når man har sædet på plads, vil man få ro over de andre hjælpere, da hænder og fødder automatisk vil slappe af og man kan koncentrere sig om at ride hesten og give den de korrekte hjælpere.
Sidegevinsten ved at have et godt sæde er så at det også er det, der holder ryggen oppe på hesten og gang i motoren bagtil.

[i:f538ff9171]Ovenstående artikel har Britta Johansen (=vores allesammens Stratego) tilladt Strigler.dk at låne fra hendes hjemmeside: [/i:f538ff9171]
www.strategos-corner.dk
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Post by Lone Beck »

[size=24:0a5495e798]Schenklerne - hestens midte[/size:0a5495e798]

[i:0a5495e798]Af Britta Johansen,
dressurrytter. [/i:0a5495e798]

Schenklerne er nok den mest alsidige hjælper rytteren har.

[b:0a5495e798]De kan stoppe, drive frem, sideføre eller løfte.[/b:0a5495e798]

Grundlæggende skal rytterens ben altid hænge ned langs hestens sider, så lægmusklen (schenklen) rører hesten uden at trykke. Dette kalder man også støttende schenkler, da man jo støtter siderne.
Schenklernes arbejdsområde er fra udgangspunktet og ca. 5-20 cm tilbage alt efter hestens uddannelsesgrad.

Tilbagelagte schenkler styrer bagparten og schenkler (hængende ned) fremme ved gjorden styrer forparten.

Lægges schenklen tilbage fortæller man hesten, at man gerne vil have den til at løfte sit bagben lidt mere inden den træder det frem.
Et tryk vil få hesten til at løfte det endnu mere inden den træder det frem.

Lægges schenklen fremme ved gjorden støttes skulderen og dermed også forparten. Et tryk vil få hesten til at løfte benet mere og træde frem. Når hesten løfter forbenet vil den samtidig løfte halsen og få en højere rejsning.

[b:0a5495e798]Schenkelhjælpen kan aldrig stå alene, men skal altid bruges sammen med sædehjælpen, fordi hesten skal rides bagfra og frem.[/b:0a5495e798]

Man kan så hjælpe hesten yderligere ved at bruge sporer og give et tryk samtidig med man trykker med schenklen. Det får hesten til at trække maven lidt ind og bære lidt bedre.

Hesten skal vige for tryk og det benytter man sig af i sidebevægelser.
Man ligger den ene schenkel tilbage og hesten flytter bagparten. Samtidig så støtter man op med den anden schenkel, som så fortæller hesten hvor langt den skal vige. Da det er skulderen, der skal støttes er denne schenkel fremme ved gjorden.

Har man problemer med at hesten ikke tager bagparten nok med i en volte, så er det den tilbagelagte schenkel der skal i arbejde for at flytte bagparten ud på plads, så hesten ikke hænger sig på tøjlen.
Har man problemer med at hesten skyder skulderen, så er det schenklen fremme der ikke støtter nok op.

Skal hesten rides frem, skal schenklen i brug, og skal hesten løfte sig til bedre bæring, så er det sporen der bruges. Sporer er et godt hjælpemiddel, men det kræver at rytteren kan sidde stille med sine ben og kun bruge sporen som den ekstra hjælp den er beregnet til. Det er ingen hjælp bare at få hesten til at løfte benet, hvis den ikke samtidig rides frem med sædet bagfra og schenklen til fremdrift.

[i:0a5495e798]Ovenstående artikel har Britta Johansen (=vores allesammens Stratego) tilladt Strigler.dk at låne fra hendes hjemmeside: [/i:0a5495e798]
www.strategos-corner.dk
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Post by Lone Beck »

[size=24:e6592ae3db]Tøjlen - sidste hjælper[/size:e6592ae3db]

[i:e6592ae3db]Af Britta Johansen,
dressurrytter.[/i:e6592ae3db]

[b:e6592ae3db]Tøjlen er det[/b:e6592ae3db] der lukker rammen fortil, forstået på den måde at hesten skal gå i lod lige bag biddet, men ikke under lod eller foran lod.

Hesten går under lod, når næseryggen er bag den lodrette linje.
Hesten går over lod, når næseryggen er foran den lodrette linje.
Hesten går i lod, når næseryggen er på den lodrette linje.
Hesten går bag biddet og i lod når man ikke har noget i hænderne, når man har håndleddene i lige linje med armen, men en bevægelse af håndleddet/fingrene vil gøre man kan mærke biddet.

Ved godt det lyder lidt mystisk, men hesten lærer på den måde, hvor det er behageligt at gå og kan dermed gå afslappet.

[b:e6592ae3db]Tøjlens længde [/b:e6592ae3db]har næsten altid noget at gøre med hestens uddannelsesgrad. Den højt uddannede hest rides på en kort tøjle og den let uddannede hest rides på en forholdsvis lang tøjle, men for begge uddannelsesgrader gælder det, at der skal være en kontakt til biddet forstået på den måde at hesten skal gå bag biddet.

Jo højere hesten uddannes, jo bedre bærer den og jo højere rejsning, vil der være på halsen og jo kortere tøjle er man nødt til at ride med for at have kontakten.

Rides der på en slap tøjle, er der jo intet til at ”holde” rammen.
Hesten kan, når den er uddannet til det godt rides på løs tøjle, for nu har den jo lært at gå, hvor det er behageligt, samtidig med at den er blevet mere følsom overfor de andre hjælpere og derfor kan rides for mindre hjælpere.

[b:e6592ae3db]Den uuddannede hest[/b:e6592ae3db] vil altid have mere eller mindre behov for støtte fra tøjlen og derfor rides også mere på tøjlen i hestens uddannelsesstart, end senere i uddannelsen. Den unge hest vil have en tendens til at holde balancen i tøjlen og dette gør den for at få styr på rammen.

Hesten rides jo bagfra og frem og der vil altid være perioder, hvor hesten bygges op til en højere bæring, hvor den hænger lidt og det er så rytterens opgave at ændre på dette ved de halve parader, da disse jo
er samlende.

[b:e6592ae3db]Mange rytteres[/b:e6592ae3db] problem er netop tøjlen, fordi den bløde hånd fordrer at hånden i første omgang holdes stille, hvilket kan være svært, hvis rytteren har svært ved at følge hesten. Da rytterens hænder så vil hoppe lidt op/ned eller frem/tilbage grundet hestens ujævne gang eller træk i rytterens hånd grundet kontakten.

Derfor anbefaler jeg altid rytteren at få en god balance/opstilling først og være ligeglad med tøjlen, for siden at samle hesten op på tøjlen og ride den "ind i kassen". Det gør selvfølgelig, at rytteren i mange tilfælde må gå på kompromis med bæringen, men det er bedre at hesten et stykke tid i uddannelsen går på forparten, end at den hele tiden spænder op og går utaktet fordi rytteren ikke kan holde styr på hånden.

[b:e6592ae3db]Når rytteren[/b:e6592ae3db] har fået styr på hånden, skal tøjlen have en længde, så det ikke er nødvendigt at flytte på hånden for at lave en tøjlekorrektion, men rytteren kan nøjes med et vip på et buet håndled. Et buet håndled er når hænderne, hvis de er helt samlet viser et lidt trukket M, så håndleddet er i lige linje med underarmen. Der skal normalt være ca. 10 cm eller en håndsbredde mellem hænderne.

På den unge hest vil man gerne have at hesten søger frem og ned, og her må man så gerne flytte hånden lidt lige frem, men aldrig ned/op.
Hesten skal jo søge tøjlen og skal derfor gerne søge ned til hånden.

[b:e6592ae3db]Skal hesten[/b:e6592ae3db] søge indad skal håndleddet vippes indad og skal hesten søge opad og indad, skal håndleddet bøjes lidt skråt opad. Disse vip lægger et tryk på hesten ladder og viser den vejen.

Trykket må ikke påvirke laderne mere end 1-2 skridt, før der igen gives efter, da hesten ellers bare spænder op og man dermed ikke får noget ud af sin tøjlekorrektion, da man jo gerne vil have en afslappet hest.
Samtidig må man heller ikke smide hesten væk ved at give for meget efter (evt.flytte hånden). Det er her mange har store problemmer.

Da hesten jo skal rides bagfra må tøjlehjælpen aldrig stå alene, men skal altid være den sidste hjælp efter sæde og schenkler.

[i:e6592ae3db]Ovenstående artikel har Britta Johansen (=vores allesammens Stratego) tilladt Strigler.dk at låne fra hendes hjemmeside:[/i:e6592ae3db]
www.strategos-corner.dk
Post Reply