Av min mave! ? det er koliktid i hestestaldene

Post Reply
Lone

Av min mave! ? det er koliktid i hestestaldene

Post by Lone »

[size=16:027593d4db][b:027593d4db]Av min mave! ? det er koliktid i hestestaldene[/size:027593d4db][/b:027593d4db] [i:027593d4db]Af dyrlæge Niels Tellerup, Herning Dyrehospital[/i:027593d4db] [size=11:027593d4db][i:027593d4db]Artiklen bringes efter særlig tilladelse fra dyrlæge Niels Tellerup, Herning Dyrehospital - som vi takker mange gange. For printvenlig version: Tryk på printerikonet i øverste højre hjørne [/i:027593d4db][/size:027593d4db] [b:027593d4db] Alvorligere koliktilfælde kræver intensiv behandling med drop. [/b:027593d4db] I aftes fik vi tre opkald om heste med kolik indenfor 10 minutter! ? en i Vildbjerg, en i Hammerum og en i Brande. Selv om jeg havde fri, så blev jeg sendt ud til en af dem. Dels kan en kolikhest have så stærke smerter, at man skal skynde sig, dels får ejeren først ro på sig selv, når de ser, at vores behandling virker. Praktisk taget alle koliktilfælde skyldes faktisk pasningsfejl. Før jeg kom til Herning, arbejdede jeg i England på en klinik, der var ca. tre gange så stor som Herning Dyrehospitals hesteafdeling. Alligevel er hyppigheden af kolik større her ? lige nu er vi ude ved kolikheste hver eneste dag. Derfor vil vi i dag fortælle, hvad hestepasseren kan gøre for at forebygge kolik, samt hvordan man selv kan hjælpe hesten, hvis den får kolik. [b:027593d4db]Hvad er kolik?[/b:027593d4db] Kolik betyder ?ondt i bughulen?. Hos heste stammer de fleste tilfælde fra mave-tarm-kanalen, mens smerter fra livmoder, blære, urinveje og andre bughuleorganer er mere sjældent forekommende. Som du kan se i faktaboksen, vil hesten udvise symptomer med at skrabe, kigge om mod maven, lægge sig, rulle sig eller svede afhængigt af, hvor ondt det gør. 40 % af kolikhestene har en [b:027593d4db]forstoppelse i tyktarmen[/b:027593d4db] i en ?flaskehals? placeret ca. fem meter foran endetarmen. Når vi mærker sådan en forstoppelse med en behandsket hånd via endetarmen, så føles det ligesom et kæmpe rugbrød, der ligger på tværs. Normale raske tarme kan kun svagt føles, så man er ikke i tvivl, hvis en hest har forstoppelse. Forstoppelser giver langsomt kolik, hvor hesten først går fra foderet, siden starter langsomt med mild kolik, der ubehandlet videreudvikles. Det er vigtigt, at sådanne heste får 3-5 liter ufordøjelig olie (paraffinolie) via en næsesonde tidligt i forløbet, så forstoppelsen ikke bliver for fast. Bortset fra nyfødte føl, så ser vi så at sige aldrig kolik bagest i tarmen. Dvs. passage af hestepærer er altid tegn på nogen tarmaktivitet, men er ikke noget tegn på, om hesten er rask. Næsthyppigst er [b:027593d4db]vindkolik[/b:027593d4db], dvs. en fejlgæring i blindtarmen. Hos heste er blindtarmen kæmpe stor ? den virker faktisk ligesom vommen hos en ko. (Til modsætning er blindtarmen hos os tobenede skrumpet ind til en lille ?appendix?, som mig bekendt ikke gør megen gavn?) Vindkolik starter mere pludseligt, men er i reglen heller ikke så alvorligt. Særligt heste, som ikke tilføres tilstrækkeligt grovfoder, får let [b:027593d4db]sandkolik,[/b:027593d4db] dvs. hvor blindtarmen er fyldt med sand. Alle heste spiser rødder på denne årstid, men høet hjælper det ledsagende sand igennem systemet. Halm kan derimod lave ?cement? sammen med sandet ? ligesom man jo kan bygge huse af halm og mudder. Lettere tilfælde skylles igennem med paraffinolie (mindst 3-5 liter ad gangen i en sonde), mens alvorligere tilfælde er operationskrævende. Forebyggende anvendes loppefrøskaller, som indeholder stoffer, der trænger ind imellem tarmtrevlerne og løsner sandet. For en kort periode kan anvendes ?HUSK? fra Matas, mens dyrlægens større pakninger er at foretrække ved behandling i flere dage. Endelig vil jeg vælge at nævne [b:027593d4db]?tarmslyng? [/b:027593d4db]eller operationskrævende kolik. I knapt hver tiende koliktilfælde har tarmene placeret sig så uheldigt i forhold til hinanden, at hesten skal opereres for at overleve. Nogle gange kan dyrlægen opdage de indeklemte tarmafsnit ved første undersøgelse, andre gange vil vi først kunne stille den rigtige diagnose, fordi kolikbehandlingen kun har forbipasserende effekt. Heste med operationskrævende kolik kan starte pludseligt med svære koliksymptomer, men de kan også udvikles mere langsomt. Prognosen ved operation er i dag meget god, hvis problemet sidder i stortarmen, mens drejninger af tyndtarmene stiller en mere ?reserveret prognose for helbredelse?. Heldigvis sidder de fleste tilfælde af tarmslyng relativt gunstigt placeret, så hesten kan vende tilbage til sit normale liv, hvis problemet erkendes, så operationen kan udføres i tide. [b:027593d4db]Hvad gør du, hvis din hest får kolik?[/b:027593d4db] I den daglige omgang med hesten vil man bemærke, hvis hesten ikke har spist op eller på anden måde viser tegn på sygdom. Manglende appetit kan selvfølgelig også skyldes tandpine, feber og andre sygdomme end kolik. Hvis hesten samtidig udviser milde koliktegn, bør man tilkalde dyrlægen for at tage en evt. forstoppelse i opløbet. Hvis derimod hesten starter pludseligt med milde symptomer, så kan man trække en tur med hesten for at se, om det passerer af sig selv. De gammeldags saltpulvere og anden form for ?kvaksalveri? har ingen virkning. Dvs. hvis et saltpulver har ?kureret? en hest med kolik, så var den kommet sig af sig selv alligevel. [b:027593d4db]Ved mere tydelige koliktegn skal man altid straks tilkalde dyrlæge.[/b:027593d4db] [b:027593d4db]Efterbehandling af en kolikhest[/b:027593d4db] Ejerens pasning og pleje af en hest efter et koliktilfælde afhænger selvfølgelig af den nøjagtige årsag til kolik. Ved en forstoppelse, så er det ideelt, hvis hesten kan stilles på spåner eller papirstrimler, fastes og kun tilbydes vand, indtil forstoppelsen passerer. Tarmsystemet er jo ensrettet ? bortset fra blindtarmen, som er en ?blind sidegade?. Dvs. ved almindelige forstoppelser uden komplikation med fast materiale i blindtarmen kan hesten regnes for rask, når halen og bagparten er smurt ind i dyrlægens paraffinolie. Herefter startes hesten langsomt op med foder ? først hø, siden små mængder kraftfoder, samtidig med at den sættes i gang med sit normale arbejde. Hø er det mest skånsomme foder til en kolikhest, mens halm er mindre heldigt. Halms fibre er tungtfordøjelige. Dvs. i milde tilfælde kan man vurdere, om man vil have ulejligheden med at tømme boksen for halm, men hvis hesten skal have dyrlæge flere gange grundet tilbagefald, så skal den altså fastes. Motion fremmer som bekendt fordøjelsen, hvorfor skridtture altid er gavnligt, med mindre hesten er så påvirket , at den har behov for indlæggelse og væskebehandling. Decideret træning i trav og galop vil derimod påvirke hestens allerede belastede væskebalance i uheldig retning. [b:027593d4db]Forebyggelse af kolik[/b:027593d4db] Jeg har allerede nævnt, at halm øger risikoen for kolik. Det gælder særligt, hvis hesten ikke samtidig tilføres tilstrækkeligt lettere omsætteligt grovfoder. Hø er bedst, men under danske forhold er det svært at bjærge godt hø, da vejret i maj og juni er ustadigt. Derfor vælger mange at anvende plastikindpakket hø (?wrap?). Her tilstræbes et tørstofindhold på 55-60%, dvs. så det næsten er lige så tørt som hø. Mere vådt wrap giver let diarre, ligesom de farlige pølseforgiftningsbakterier kan formere sig, når vandindholdet er større end 50%. Omvendt kan den ønskede gæring ikke foregå, hvis tørstofindholdet kommer højere end 60%. Foruden halm kan helsæd (f.eks. havre høstet tidligt) pakkes ind i plastik, men det kræver enten små pakker eller mange heste, da ballerne kun holder sig friske i få dage. Wraphø kan derimod holde sig friskt flere uger efter åbningen på denne årstid. Wrap kræver en omhyggelig fodermester, da mange partier må kasseres. Det kan give problemer i weekenderne, hvor der i større stalde kan være skiftende personale. Kunsttørret hø tilsat melasse eller olie i plastikposer [b:027593d4db](?Horsehague? eller ?Green Power?)[/b:027593d4db]er et særdeles godt, men lidt dyrt alternativ. Grønthø i bigballer smuldrer og er set som årsag til spiserørsforstoppelse eller hoste. Med ?grovfoderet? er en foderanalyse nødvendig, hvis man vil lave en samlet foderplan, som tilgodeser alle hestens behov og dermed reducerer risikoen for kolik og andre sundhedsproblemer. Hvis man køber mindre partier ad gangen, vil vi dog typisk bruge tabelværdier, når vi udregner en foderplan. Om grovfoderet er egnet som hestefoder må afgøres løbende af fodermesterens øje. Dvs. analysen erstatter ikke behovet for, at fodermesteren kigger og lugter til hver eneste balle før udfodring. Heste skal dagligt have 1% af deres kropsvægt i grovfoder-tørstof. Dvs. 6 kg hø eller 8-10 kg wrap til en stor hest. Når grovfoderet er på plads er valget af de øvrige fodermidler mindre afgørende, blot den samlede foderplan efterregnes. I år har vi dog et problem med havren: Det dårlige høstvejr har givet noget mørkt og kedeligt korn med grønne og sorte kerner. Derfor kan man overveje andre kornarter ? evt. i form af et færdigt fuldfoder. Tilbud om vand døgnet rundt af god kvalitet fra spand eller automater, som virker, reducerer også risikoen for kolik, ligesom daglig motion og foldbesøg fremmer fordøjelsen. En korrekt ormeforebyggelse med undersøgelse af gødningsprøver forår og sensommer er også nødvendig, så hestene ikke står og er fulde af orm. Der findes mange kosttilskud, som skulle reducere risikoen for kolik. Hvis foderplanen tilgodeser hestenes behov, er kosttilskud overflødige til de fleste heste. Hvis man af praktiske årsager ikke kan give hø eller andet grovfoder i tilstrækkelig mængde, eller foderplanen på anden måde ikke tilgodeser hestens behov, kan kosttilskud komme på tale. Eksempelvis de omtalte loppefrøskaller, som kan forebygge sandkolik. Mangelfuld mineraltildeling giver også tit anledning til kolik, nyreslag m.v. [b:027593d4db]Faktaboks[/b:027593d4db] KOLIK HOS HESTE [i:027593d4db][b:027593d4db]Symptomer[/b:027593d4db][/i:027593d4db]: [i:027593d4db]Mild kolik[/i:027593d4db]: Manglende appetit Kigger mod maven Skraber med forben Lægger sig [i:027593d4db]Middel kolik[/i:027593d4db]: Ruller sig Mere urolig [i:027593d4db]Svær kolik[/i:027593d4db]: Svedudbrud Kaster sig rundt [i:027593d4db][b:027593d4db]Årsager:[/b:027593d4db][/i:027593d4db] Forstoppelse Vindkolik Sandkolik Tarmslyng Urinvejssten Børslyng [b:027593d4db] Behandling:[/b:027593d4db] Ejer: Trækture Faste / hø [b:027593d4db]Dyrlægen[/b:027593d4db]: Smertelindring Olie via slange Væskebehandling Operation [i:027593d4db]Forebyggelse:[/i:027593d4db] Vand 24 timer Foldbesøg Grovfoder Foderplan [b:027593d4db]©Dyrlæge Niels Tellerup, Herning Dyrehospital. Artiklen er bragt efter særlig tilladelse. Kopiering og gengivelse heraf er ikke tilladt, medmindre der foreligger særskilt tilladelse fra forfatteren[/b:027593d4db]
Post Reply