Basisviden om sadler v. Sadelmager B. K. Rützou

Post Reply
Lone

Basisviden om sadler v. Sadelmager B. K. Rützou

Post by Lone »

[left:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/logo.gif[/left:f49b18bd9e] Sadelmager B. K. Rützou ApS Hørvænget 1, 2630 Taastrup Tlf.: 4399 6979 Fax: 4399 6978 www.sadelmageren.dk [i:f49b18bd9e] [size=12:f49b18bd9e]Artiklen bringes efter særlig tilladelse fra Sadelmager B. K. Rützou - som vi takker mange gange. For printvenlig version: Tryk på printerikonet i øverste højre hjørne [/size:f49b18bd9e][/i:f49b18bd9e] [b:f49b18bd9e] [size=16:f49b18bd9e]Basisviden om sadler [/size:f49b18bd9e] [/b:f49b18bd9e] [i:f49b18bd9e] af Sadelmager Sadelmager B. K. Rützou[/i:f49b18bd9e] Omkring sadelsituationen lige nu kan man sige, at det aldrig har været vanskeligere at være rytter: Den faglige viden omkring emnet er så godt som ikke eksisterende hos et stort flertal, i stigning med at ridesporten har grebet om sig, og en stor del af rytterne i dag er uden landbomæssig familie- og kulturbaggrund, I det moderne menneskes travle verden, hvor der både skal være tid til karriere, familie og fritidsinteresser, bliver der fokuseret på det essentielle: der skal rides! Den faglige baggrundsviden er der ikke tid til at få samlet op, og her støtter man sig til ´´eksperterne´´: Dyrlæger, smede, sadelmagere og rideudstyrsforhandlere. Der har aldrig før været så mange forskellige sadelmærker, sadeltyper og sadeltilbehør på markedet. Der har aldrig før været så mange forskellige udbydere af udstyr og ydelser: Rideudstyrsforretninger i alle afskygninger lige fra små lokale til kæmpe supermarkeder. Postordre- og internethandel. Rideudstyr som biprodukter i andre typer forretninger osv. Og - vigtigst af alt: Der har aldrig før været så mange ´´dygtige sælgere´´, ´´kloge hoveder´´ og andre ´´velmenende´´ personer, til at konkurrere om at sælge dig ´´den helt rigtige sadel´´, ubrugeligt og dyrt udstyr, eller hjælpe dig med at få din sadel ´´perfekt tilpasset´´! Det er derfor vigtigere end nogensinde at ´´Klappe hesten´´, tænke sig om, og bruge sin sunde fornuft! Valget af sadel skal selvfølgelig tilgodese en del betragtninger. Hvilken økonomi er til rådighed? - Er det en ung rytters opstart og måske kommende interesse, eller en moden og erfaren rytters valg af livsstil? -Er der særlige ting ved rytterens og hestens proportioner, der bør tages hensyn til ved valg af sadel? Hvilken stilart/ridedisciplin skal sadlen anvendes til, osv. Her kan man med fordel støtte sig til andre, og måske mere erfarne rytteres råd og oplevelser. Men pas på - for hvad der passer til den ene hest og rytter passer måske ikke til den anden. Pas på ikke at falde for forskellige modefænomener, som florerer fra tid til anden. Det er næsten altid sådan på ethvert større opstaldningssted, at nogle af de toneangivende ryttere er faldet for et enkelt sadelfabrikat, som så er ´´hot´´ på dette sted. Alt andet kan ikke bruges. Og derfor følger andre med, hvilket er en af de største fejl ved sadelvalg. Uanset skiftende stemninger, bliver man nødt til at tage udgangspunkt i hvad der er bedst for den aktuelle hest. Alle sadler kan ikke ligge på alle heste. [b:f49b18bd9e]Vælg sadel efter behovet.[/b:f49b18bd9e] [img:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/1.jpg[/img:f49b18bd9e] [i:f49b18bd9e][align=left:f49b18bd9e]Dressursadel Kombineret sadel Springsadel Close-contact springsadel[/align:f49b18bd9e][/i:f49b18bd9e] [i:f49b18bd9e]Skal man vælge en brugt eller en ny sadel?[/i:f49b18bd9e] -Det er vel både et spørgsmål om økonomi og temperament. Nogle skal have alt fra nyt, andre nyder den patinerede sadel, og den besparelse denne medfører. Hvis det skal være en ny sadel, så besøg en eller flere rideudstyrsforretninger, og prøv et udvalg. Køb aldrig en sadel ubeset, og køb aldrig en sadel, som du ikke først er sikker på kan ligge (Eller komme til at ligge) på din hest. Det er fint nok, at sadlen ligger godt på prøvebommen i forretningen, men alle heste er altså ikke ´´Støbt i samme form´´ som dem. Hælder man mod en brugt sadel, kan vi assistere med valget ved at møde op i stalden, hvor vi så sammen gennemgår et udvalg af brugte sadler, som kunden på forhånd har i udvalg. Vi slår gerne til lyd for en bedre, brugt kvalitetssadel af anerkendt mærke, som så tilpasses med ny stopning til hesten. Husk, at selvom du giver små 20.000.- kr. For en ny sadel, så er det stadig et fabriksprodukt, som evt. skal tilrettes individuelt af en sadelmager, for at nå den optimale tilpasning. Hvis økonomien er stram, så hellere en brugt kvalitetssadel, end en dårlig eller middelmådig ny. Den gode, brugte sadel holder stadig sin pris ved evt. videresalg, hvorimod de helt billige discountsadler ikke repræsenterer nogen værdi. Mange sadler, som sælges privat udbydes som ´´nyomstoppet´´ og lignende salgsargumenter. Dette er fuldkommen ligegyldigt, og i hvert fald ikke noget man skal betale ekstra for. For det kan godt være, at den er nyomstoppet til den hest den tidligere lå på, men det er slet ikke sikkert, at den passer den nye. Advarsel: De helt billige sadler fra Indien/Pakistan til kr. 1000 - 1500 skal man holde sig langt væk fra! Det er en helt urealistisk pris for en ny sadel, og kvaliteten er derefter, nemlig lig nul. Det er ikke alene en dårlig investering, det er også sikkerhedsmæssig hasard for rytteren. Pas endvidere på ikke at købe en brugt sadel med knækket bom. Tag fat om sadlen med en hånd på hver side af forsvidslen, og stem bagsvidslen ind i hoften. Sadlen må ikke kunne brækkes i ind- og udadgående bevægelser. Hvis den knirker, knager eller brager, er der som regel en defekt i bommen, hvilket kan være en pebret affære. [i:f49b18bd9e]Sadlens fagudtryk[/i:f49b18bd9e] [left:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/2.jpg[/left:f49b18bd9e] Selve sadlens ´´grundskelet´´ kaldes bommen. Den kan være enten fleksibel (Fjederbom), eller fast (Støbt kunsstofbom, glasfiber o. lign.) Fjederbommen er opbygget af mange lag krydsfiner, som er slebet i form. Derefter er den forstærket med en ramme af fjederstål. Det absolut optimale for både hest og rytter er en fjederbom, i og med, at konstruktionen er både stærk og fleksibel. Denne bom kan altså optage stød og lignende uden at gå i stykker, hvor de faste bomme af kunsstof mv. vil have større risiko for brud. Nøjagtig på samme måde, som eskimoerne surrer deres slæder sammen med reb, i stedet for at sømme eller skrue dem sammen. Fjederbommen er selvfølgelig også meget dyreste at producere, frem for en støbt bom. I den mere inferiøre ende fremstilles bomme til de billige fjernøstlige sadler af en blanding af ´´sildekassetræ´´, gips mv. [i:f49b18bd9e][align=left:f49b18bd9e] Sadlens opbygning[/align:f49b18bd9e][/i:f49b18bd9e] [img:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/6.jpg[/img:f49b18bd9e] Bomvidden bestemmes udfra hestens skulder og mankeparti [left:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/7.jpg[/left:f49b18bd9e] [i:f49b18bd9e]Bommens opbygning [/i:f49b18bd9e] Bommen kontra den aktuelle hest, er et af de vigtigste kriterier for korrekt tilpasning. Bommen skal være proportioneret til hesten. En smal hest skal have en smal bom, en bred hest en bred bom osv. Bommen skal kunne følge former og muskulatur. Den skal endvidere have den korrekte bomvidde (Kammervidde) fortil, så den slutter an bag skulderen, uden at gnave eller bide. Nogle bomme er lavet til at kunne ændres, andre er statiske. Dvs. At man godt kan komme ud for, at en sadel, som har passet, og måske endog været meget dyr i anskaffelse, pludselig ikke længere kan bruges, fordi hesten har udviklet sig meget! Nogle producenter angiver bomvidden et sted på sadlen, andre steder fremgår det kun af sadlens papirer. [left:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/9.jpg[/left:f49b18bd9e][b:f49b18bd9e]Venstre[/b:f49b18bd9e] Bommen er for bred. Der er direkte kontakt til mankekammen [b:f49b18bd9e]Højre[/b:f49b18bd9e] Bommen er for smal. Benene trykker ned i skuldermusklerne. [b:f49b18bd9e]Puderne[/b:f49b18bd9e] [right:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/8.jpg[/right:f49b18bd9e] Puderne er bindeleddet mellem bommen og hestens ryg. Det er stopningen af puderne, som i samarbejde med bommens udformning afgør den vigtige balance. Puderne kan stort set deles i 2 grupper: Dem der kan ændres (Omstoppes), og de statiske. De statiske består af enten støbte skumgummipuder eller filtpuder. Gå udenom dem! Vælg altid traditionelle puder, som kan tilpasses! På den måde tager du højde for, at hesten kan udvikle sig. En hests liv foregår næsten altid som en række kurver af forskellig længde og udsving, symboliserende forskellige perioder i dens liv. Op- og nedadgående træning, op- og nedadgående sygdom, muskulatur mv. Det er sjældent, at en hest bare er konstant godt gående og bibeholder samme muskulatur. Her kan vi følge med ved at tilpasse stopningen, så der altid er korrekt balance og fuld kontakt. Skumgummipuder er derimod statiske. Hvis sadlen ligger korrekt, og alle kriterier er opfyldt, så o.k. Men det kan være, at den ikke duer om et halvt år! Og vi kan ikke følge med og tilpasse, som med de traditionelle puder. Fyldmaterialet er meget forskelligt. I ´´gamle dage´´ brugte man uld, som optager hestens sved, hvorefter man får den perfekte tilpasning til ryggen. Enkelte producenter bruger stadig uld, men sørgeligt mange har erstattet ulden med forskellige kunst- og syntetprodukter. Disse puder vil selvsagt aldrig opnå den samme tilpasning, da syntetiske fibre ikke optager sved. Derfor vil man ind imellem opleve, at selv nye sadler vil fremstå med knolder og buler i puderne, også efter tilridning. Undersøg selv dine puder for generende knolder og buler: Stil sadlen op på et bord ´´på næsen´´. Stå bag bagsvidslen. Føl med flad, åben hånd i en frem- og tilbagegående bevægelse, hvor der øves et vist pres på puderne. De evt. buler du opdager, vil evt. genere hesten, og i værste fald forårsage trykninger. Vi benytter kun uld i vores stopninger. Det tager en del længere tid at stoppe med, og det er mere besværligt at arbejde med, men det giver et bedre resultat. Derfor må vi nogle gange bedrøve folk med nye, dyre sadler med, at vi i visse tilfælde bliver nødt til at lægge en helt ny uldstopning ind i sadlen, for at opnå en god tilpasning. Det nyeste fænomen er luft i puderne. Vi skal ikke her tage stilling hverken for eller imod, for dette projekt kan i virkeligheden først evalueres om 5-10 år. Først da vil det vise sig, om projektet var godt eller skidt. Men vi tillader os en smule gammeldags skepsis.Så indtil vi kender langtidsvirkningerne af luftpuderne, fortsætter vi med den godt gennemprøvede uldstopning. [b:f49b18bd9e]Sadellængden[/b:f49b18bd9e] [right:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/4.jpg[/right:f49b18bd9e] Som udgangspunkt skal rytteren have en håndsbredde foran og bag sig. Men individuelle forhold og kropsbygning spiller også ind. Man skal sidde fast uden at blive klemt. Man skal have bevægelsesfrihed uden at skøjte rundt i sadlen. Sadellængden opgives altid i tommer. Og her bliver det vanskeligt, for tommemålet er jo forskelligt fra producentland til producentland. Hvis man har en gammeldag tommestok, så måler man længden fra midten af sadelsømmet forrest,skråt over sædet og til midten af bagsvidslens overkant. Dette mål er altså i danske tommer, og kan afvige 0,5-1 tomme i forhold til det opgivne. De fleste producenter angiver en sadellængde et eller andet sted på sadlen. [left:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/5.jpg[/left:f49b18bd9e][i:f49b18bd9e]Sadlen er korrekt placeret og i korrekt balance[/i:f49b18bd9e] [b:f49b18bd9e]Korrekt tilpasning[/b:f49b18bd9e] Sadlen har det formål at forene hest og rytter til en enhed. Sadlen skal ligge bag hestens skuldre, og give hesten den nødvendige bevægelsesfrihed. Sadlen skal have en korrekt balance, således at det dybeste punkt befinder sig i sadlens midte. Nogle heste er udstyret med et dårligt markeret sadelleje, hvilket kan give problemer Det er en almindelig forekommende fejl, at sadlen ofte placeres for langt fremme, således at man hæmmer hestens bevægelsesfrihed. Normalt benytter man 1. Og 3. Strop ved gjording. Hvis sadlen har tendens til at glide frem, kan 1. 0g 2. Strop benyttes, hvorved man flytter trækket længere frem. Mod dette skal dog fremholdes, at sadlen heller ikke må ´´klapre´´ bagtil. Følgende 3 ting skal nu være opfyldt: Træd et skridt tilbage, og betragt sadlen overordnet. Følg rundingen ned i sædet fra forsvidsel til bagsvidsel. Det dybeste punkt (Tyngdepunktet) skal nu befinde sig i midten af sadlen. Således er sadlen i balance. Dernæst skal forsvidslen ligge an mod manken fast, dog uden at trykke. Før en flad hånd ind under den forreste del af puden, lige under forsvidslen, for at tilsikre dette. Endelig skal der være luft og frihed mellem forsvidsel og mankekam (lansemærke). Der er intet krav om ´´x-antal fingre´´, men der skal være luft. Bommen må ikke ligge an mod lansemærket. Hvis alt dette nu er i orden, og puderne samtidig fremstår velfyldte, svulstige uden at være hårde, så skulle sagen være i orden. Hvis ikke, så er det måske på tide at få en sadelmager ud til en konsultation i stalden, og se på tingene. [left:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/10.jpg[/left:f49b18bd9e][i:f49b18bd9e]Sadelen er korrekt placeret bag skuldrene [/i:f49b18bd9e] [b:f49b18bd9e]Proportioner[/b:f49b18bd9e] Et område, som forbigår de flestes opmærksomhed, er de indbyrdes proportioner. I og med at sadlen jo skal være bindeleddet mellem hest og rytter, skal der også være proportion og forligelighed i 3 forhold, nemlig mellem rytter og sadel (Hvilket desværre har førsteprioritet hos en del ryttere), men så sandelig også mellem hest og sadel samt rytter og hest. Og her er der mange, som går galt i byen. For grundlæggende at forstå dette, må man se på forligelighed mellem rytter og hest. Eksempel: Smal rytter/Bred hest. Smal(hoftet) rytter kræver smal(taljet) sadel. Bred(rygget) hest kræver bred(taljet) sadel. Hvem skal vige i dette forhold? Som regel bliver det hesten som taber, og må døje under en for smal sadel, som enten ligger og dingler rundt på ryggen (som en for lille hat man aldrig kan få ned over hovedet), eller ligger og trykker for tæt på rygsøjlen, og i værste fald fremprovokerer ´´Kissing spine´´ *. Den rigtige løsning for hesten i dette tilfælde, vil være en mere bredtaljet sadel med større kammer, hvilket giver større frihed for rygsøjlen, samt større puder, som fordeler vægten over et større område. Det er altså ikke bare et spørgsmål om at finde en sadel med den rigtige bomvidde fortil, men også den rigtige taljevidde. Sadlen skal altså ´´mere ned om hesten´´. Dette medfører nødvendigvis at rytteren samtidig skal skræve over mere, hvilket som regel bare vil være en tilvænningsssag ( hvis man virkelig vil sin hest det bedste). I mere graverende tilfælde, vil det være nødvendigt at opløse makkerparret, og se sig om efter et mere passende parti. Det er hårde ord, men sådan hænger det sammen! [b:f49b18bd9e]Proportionstrekanten[/b:f49b18bd9e] [right:f49b18bd9e]http://www.sadelmageren.dk/images/basisviden/11.jpg[/right:f49b18bd9e] For at opnå ´´varig lykke´´ skal der være forligelighed i alle 3 forhold. Hvis bare ét af dem er uharmoniske, vil der før eller siden opstå problemer. Inden for især de sidste 5-10 år, er der sket en markant forøgelse af sadelmærker på det danske marked. Rytterne har savnet nogle alternativer, efter at mærker som Kieffer, Stübben og Passier har domineret markedet i over 30 år. I og for sig udmærkede sadler, men (Hvis vi ser bort fra enkelte nyere modeller) næsten alle med identiske smalle kamre og smalle puder. Disse sadler har altså i virkeligheden måske kun passet op mod halvdelen af den danske hestebestand? (medium og indefter) -Hvor der ikke har været seriøse tilbud til den bredere halvdel (medium og udefter). Det er i hvert fald tankevækkende, at sadelproblemerne synes at mindskes, efterhånden som de engelske sadelmærker har holdt deres indtog. Disse karakteriseres generelt af mere moderat sædedybde * , større kammerbredde, samt større puder. Alt tyder på, at disse forbedringer har indflydelse på hestens velfærd. (* = En lang artikelserie i Landsbladet Hest fra sommeren 2000 til foråret 2001 kortlagde store problemer omkring sadler og sadeltilpasning. Bl.a. blev sadler med ekstremt dybt sæde, samt for smalle sadler mistænkt for at være udbredt årsag til mange af problemerne. Undersøgelser foretaget af dyrlæge Jørgen Falk-Rønne tydede endvidere på, at for smalle sadler kunne være medvirkende årsag til fremprovokering af den frygtede sygdom ´´Kissing spine´´). [b:f49b18bd9e]Underlag[/b:f49b18bd9e] Underlag opfattes i dag af mange som nærmest en videnskab. Det er det ikke. Brug den sunde fornuft, og vær minimalist. Så lidt som overhovedet muligt mellem sadel og hest. Du har brug for kontakten. Jo mere du fylder under, jo længere væk flytter du dig fra hesten. En sadel skal kunne ligge godt alene! Underlaget er bare til for at beskytte læderet. Hvis sadlen ikke kan ligge alene, uden at hesten gør anstalter, så er der noget i vejen med sadlen. Så nytter det ikke bare at fylde endnu et lag under. Der er masser af terapeutiske specialunderlag på markedet, og hvert år byder næsten på et nyt vidunder-underlag. Og det er sikkert også fint til de få heste, som har kroniske ryg- og benproblemer. Hesteverdenen er fuld af dygtige marketingsfolk, der er ivrige for at ´´patient-gøre´´ hestene for at få afsætning for deres produkter. Prøv at gennemskue det, og lad være med at gøre din hest syg, hvis den ikke er det. Vi skal ikke underkende de evt. gavnlige virkninger, som diverse underlag kan have , men konstatere, at en korrekt individuelt tilpasset sadel normalt aldrig vil give problemer. Hvis man midlertidigt - hvad man i øvrigt helt bør undgå! - bliver nødt til at benytte samme sadel på flere heste, så er det muligt at man kan udligne forskellene ned brug af geleunderlag eller lignende. Men efter vores bedste overbevisning hører det ikke hjemme hos flertallet af sunde, raske heste. Og argumentet om at benytte det i forebyggende øjemed må da også mere ses som en salgskliche snarere end et seriøst argument [size=18:f49b18bd9e]Stil spørgsmål på www.sadelmageren.dk[/size:f49b18bd9e] [b:f49b18bd9e]Tekst og foto: ©Sadelmager B. K. Rützou www.sadelmageren.dk Artiklen er bragt efter særlig tilladelse. Kopiering og gengivelse heraf er ikke tilladt, medmindre der foreligger særskilt tilladelse fra forfatteren[/b:f49b18bd9e]
Post Reply