Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner * Arcade    Dato og tid er man 20. nov 2017 17:25



Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
 Hestestalden lige nu - Artikel fra Herning Dyrehospital 
Forfatter besked
Indlæg Hestestalden lige nu - Artikel fra Herning Dyrehospital
[i:30130f0547]Artiklen bringes efter særlig tilladelse fra dyrlæge Niels Tellerup, Herning Dyrehospital - som vi takker mange gange. For printvenlig version: Tryk på printerikonet i øverste højre hjørne[/i:30130f0547] [size=18:30130f0547][b:30130f0547]Hestestalden lige nu - August 2005[/b:30130f0547][/size:30130f0547] [i:30130f0547][b:30130f0547]Af dyrlæge Niels Tellerup, Herning Dyrehospital[/b:30130f0547][/i:30130f0547] I den forløbne uge fik vi havren høstet. Det var dejligt. Særligt efter sidste års forfærdelige høst, hvor det meste af hesteejernes foretrukne foder mildest talt blev dårligt pga vejret, så kan vi ånde lettede op, velvidende, at vi ikke får de samme overvejelser omkring hesteforingen, som vi havde sidste år. Foruden et par råd om fodringen, så vil vi i dag tage nogle af de emner op, som er vigtige rundt i de små stalde her i høst. Mange af mine velmente gode råd kan også med fordel læses af de hesteejere, som kun har deres ride- eller hygge-heste at tænke på, men vi glemmer da ikke, at særligt avlerne har flere ting at tænke på, når indbindingen nærmer sig. Vinterens foderplan Tidligere på året da anbefalede vi, at man fik taget en prøve af høet, inden det blev pakket ind i plastik som ?wrap? eller i baller som hø. Det kan selvfølgelig stadig nås. Vi bruger analysesvarene til at lave den bedste og billigste foderplan til hestene. Hvis man køber mindre partier hø ind i løbet af vinteren, så bruger vi tabelværdier, ligesom mange stalde vælger et af de kunsttørrede produkter som ?grovfoder?. Her får man selvfølgelig en ?indlægsseddel? med foderet. Hestens mavetarmkanal er tilpas skrøbelig til, at vi om vinteren foretrækker at fodre dem efter en udregnet foderplan. På den måde sikres hestene alle de vigtige næringsstoffer i den rette mængde. For ridehestene skal mindst halvdelen af næringen tildeles i form af grovfoder, typisk altså hø eller wrap. Den anden halvdel kan så gives i form af korn, tilskudsfoder eller et fuldfoder. Det vil typisk sige 6 kg hø og 3 kg afbalanceret kraftfoder til en stor hest i almindeligt arbejde. For avlsdyrene tilstræber vi en endnu højere mængde grovfoder, hvorfor det bliver endnu vigtigere at kende næringsværdien af høet; derfor behovet for indholdsanalysen, som heldigvis kan laves af Steins Laboratorium i Brørup for ca. kr. 400.- + moms. [b:30130f0547]Ormekontrol[/b:30130f0547] Der er sket meget nyt indenfor vor viden om ormebekæmpelse hos heste. Jeg foreslår, at hesteejeren får en god snak med sin dyrlæge om, hvordan man bedst beskytter sin(e) hest(e) mod orm. Det er nemlig lige nu, at man skal kontrollere besætningen for orm. Det gør man gennem laboratorieundersøgelser af gødningsprøver på alle heste. Nej, stikprøver er ikke godt nok, simpelthen fordi enkelte heste kan have mange orm, samtidig med at de fleste legekammerater ikke har orm. Og nej, man kan ikke se med det blotte øje, om en hest har orm, hverken ved at kigge på hesten eller dens hestepærer! Eneste undtagelse er store flokke af ungheste af samme alder i løsdrift. Her kan man tage stikprøver, hvilket da også er heldigt, fordi det kan være svært at se, fra hvilken hest de enkelte pærer er faldet ud af? Som noget nyt i forhold til tidligere, kan man supplere gødningsprøven med udtagelse af en blodprøve. Vi kan nu måle, om en hest har behandlingskrævende bændelorm. Lige netop bændelorm vil i reglen udgøre et ?besætningsproblem?. Dvs. hvis én hest har bændelorm, så har de andre heste det også. Vi anbefaler derfor, at man tager stikprøver i de større stalde. Særligt heste, som enten har haft nedsat præstation, (mild) kolik eller anden form for utrivelighed bør indgå i stikprøven. Ligeledes bør man som hesteejer få taget en sådan blodprøve til supplement af gødningsprøven, enten hvis ens hest har et af de nævnte advarselstegn, eller hvis man vil være helt sikker på, at ens hest ikke har en bændelorm. Gødningsprøven giver ikke 100% sikkerhed for, at lige præcis bændelorm bliver fundet, da de ikke udskiller æg hele tiden. Dog finder vi typisk bændelormene hos nogle af hestene i større flokke, når vi tester flere gødningsprøver fra samme stald, hvis stalden (eller rettere folden) er inficeret med bændelorm. En sidste detalje for de mest videbegærlige er, at vi dyrlæger laver en ?larvedyrkning? på gødningsprøverne fra de større stalde, da vi har set, at den farlige gammeldags store blodorm er kommet frem igen i enkelte stalde. [b:30130f0547]Avlshopperne[/b:30130f0547] Ja, året 2005 har været kendetegnet ved, at foråret kom lidt senere end vanligt. Derfor bliver mange avlshingste stadig tappet for sæd til inseminering, selv om man de fleste steder har haft for vane at sende hingstene i ridning 15. august. Året adskiller sig derimod ikke fra andre år ved, at alle de enkelte avlere har deres egen ide om hvorvidt, det har været et ?fantastisk godt år? eller det modsatte, vurderet ud fra deres egne resultater og så dem, de har talt med. Min personlige vurdering lyder, at årsresultatet bliver i nærheden af alle andre år, men det varer selvfølgelig noget inden, vi kender ?følprocenten? og de andre målte nøgletal for hele landet. Hvis man har en drægtig hoppe, så skal der - udover et ?tillykke? - lyde følgende råd: Hun bør undersøges for drægtighed dag 14-17, dag 30-40 samt dag 70-90 af hensyn til tvillingekontrol (tvillinger er uønskede hos heste), risiko for abort, betaling af rater til hingsteholder, forsikring, vinterfoderplan, evt. ridebrug af hoppen m.v. Hun bør vaccineres mod virusabort i 5., 7. og 9. drægtighedsmåned. Virusabort er den altoverskyggende abortårsag, idet vi har løst tvillingeproblematikken gennem ovennævnte scanninger. Hvis man har en ikke drægtig hoppe, trods forsøg på ifoling, så bør man få taget en vævsprøve fra hendes livmoder. Jeg forstår godt, at disse uheldige hoppeejere kan være trætte af det hele, men de samme hoppeejere vil typisk forsøge at ifole den samme hoppe til næste forår, hvor dette års sorger synes glemte. Men for at undgå at gå i ring og få nye sorger og udgifter næste år, så bør man altså få udtaget en prøve i år. Den er simpel og relativ billig at udtage og undersøge. Prøven skal udtages nu, inden hoppen går i ?vinterhi?. For ikke indviede kan jeg fortælle, at hopper ikke kommer i brunst i vinterhalvåret. Ud fra prøven kan man så finde ud af hvorfor, hoppen ikke kom i fol. I enkelte tilfælde har man været uheldig, dvs. hoppen er normal. Det er i dag med kunstig inseminering sjældent, at problemet ligger hos hingsten. Dvs. de fleste ufrugtbare hopper har et problem i livmoderen (?børen?). I reglen kan man afhjælpe et sådant problem med behandling. Hvis hoppen behandles nu, så vil hun til næste år kunne starte på en frisk med naturlig frugtbarhed igen. I enkelte tilfælde lyder svaret fra laboratoriet, at ?hoppen har uhelbredelig stærkt nedsat frugtbarhed?. Sådanne hopper bør i ridebrug eller pensioneres. [b:30130f0547]Røntgen[/b:30130f0547] Vi har tidligere diskuteret det i detaljer, men ungheste bør røntgenfotograferes i et års alderen. Hvis hesten har vækstforstyrrelser, vil man få det bedste behandlingsresultat hos den unge hest, ligesom behandlingen ikke påvirker ridekarrieren. Hvis problemerne først opdages senere, kan der allerede være kommet gigt omkring en ellers uskyldig ?ledmus?, ligesom de mest uskyldige ?mus? og lignende kan ødelægge salget af hesten, hvis køberen bliver gjort bekendt med forandringerne under købsundersøgelsen. Det er helt klart at foretrække, at tingene adskilles. Der er jo ingen grund til at få taget nye røntgenbilleder af unghesten i købssituationen, hvis hesten er gennemlyst tidligere i livet. [img:30130f0547]http://i15.photobucket.com/albums/a399/schannon/fotoNielsTellerup.jpg[/img:30130f0547] [i:30130f0547]Et dejligt ponyføl født onsdag morgen. Til næste år må vi forvente, at der kommer flere sent fødte føl, fordi foråret og dermed avlssæsonnen begyndte lidt trægt i år. Foto: Niels Tellerup[/i:30130f0547] Artiklen kan ses her i sin oprindelige placering: [url=http://www.herningdyrehospital.dk]Herning Dyrehospital[/url] [b:30130f0547]©Dyrlæge Niels Tellerup, Herning Dyrehospital. Artiklen er bragt efter særlig tilladelse. Kopiering og gengivelse heraf er ikke tilladt, medmindre der foreligger særskilt tilladelse fra forfatteren[/b:30130f0547]


tirs 20. sep 2005 18:03
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Svar på emne   [ 1 indlæg ] 

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group.
Designed by STSoftware for PTF.
Danish translation by Olympus DK Team