Valg af hest

Post Reply
Carna
Posts: 3
Joined: Sun 24. Apr 2011 21:14

Valg af hest

Post by Carna »

Hej.
Håber I kan hjælpe mig med et lille dilemma. Jeg står med en rigtig god byttehandel, hvor jeg har mulighed for at bytte mig væk med noget jeg ikke ønsker, og så istedet vælge mellem to heste med virkelig gode avlslinjer.
De to heste jeg har mulighed for at vælge imellem i min byttehandel er:
1) Top hoppe, kanon afstamning, medaljehoppe, lavet super føl, 8 år, tilredet, men det lille "men" er at hun har spat, dog er det mere eller mindre sammengroet. Dyrlægens vurdering er, at det sandsynligvis ikke vil få betydning alvsmæssigt eller brugsmæssigt, når bare det gælder hyggeridning, let dressur og skovture.
2) Hest nummer to er 3 år og datter af ovenstående. Her også en virkelig god afstamning men er ikke så høj, men efter meget eftertragtet super præstationshingst.

Mit dilemma er så, hvilken hest jeg skal vælge...? Jeg er ikke i tvivl om at jeg gerne vil byttehandelen, for det jeg skal bytte mig fra har ingen værdi eller gavn for mig. Men hestene er jeg i tvivl om. Hest 1 har jeg en sikker kåring i hus, en super højde, bevis på at hun kan lave gode føl, jeg kan ride hende til mit behov (har ingen ønsker om konkurrencer)
Hest 2 er der måske mere fremtid i, da den er yngre. Den vil også være nemmere at videresælge, hvis jeg en dag skulle ønske det hvorimod den anden vil muligvis være svær at sælge med en spatdiagnose. Men der er heller ingen garantier i, at hest nr. 2 ikke kommer til at fejle et eller andet på et tidspunkt og dermed alligevel forringer værdien, og den står uden et godt kåringsresultat. Jeg ønsker ikke selv at stille til kåring, derfor er medaljekåringen ved den anden virkelig attraktiv.
Hest nr. 2 er heller ikke tilredet, hvilket jeg heller ikke selv kan gøre.

Så hvad gør jeg lige her...?
Hvad ville I vælge og hvorfor?
Mitbrugernavn
Posts: 159
Joined: Wed 13. Apr 2011 22:52

Re: Valg af hest

Post by Mitbrugernavn »

Jeg ville vælge den 3års, der er ikke de store penge i avl eller afsætning af føl. Du skriver jo ikke om hvad du ønsker for en hest, eller om du drømmer om at avle så du ville måske slet ikke købe nogen af de 2 heste hvis ikke du stod og skulle af med den hest du bytter. DH hopper kan man pt få kastet i nakken for ingen penge, så den ville nok være svær at komme af med specielt når den har spat(pt er det umuligt at komme af med heste med skavanker), hvorimod en tilredet 3-4års med okay papir altid kan koste lidt..
Carna
Posts: 3
Joined: Sun 24. Apr 2011 21:14

Re: Valg af hest

Post by Carna »

Tak for dit svar.
Ja, jeg kan sagtens se fornuften i hoppe 2, men jeg er meget varm på hoppe 1 fordi den er så fantastisk skøn. Så det er om jeg skal vælge med hjertet eller fornuften.

Jeg avler godt nok på mine heste, så en medalje hoppe vil være kærkommen, men samtidig har jeg to gode hopper i forvejen, så det er egentlig ikke fordi, at jeg mangler gode avlshopper. Og som du selv siger, er det jo svært at sælge i forvejen.

Hoppe 2 vil helt klart være økonomisk mest fordelagtig, da den vil holde/stige i værdi og nemmere at komme af med en en avlshoppe med spat, hvis jeg skulle ønske at sælge istedet.

Øv, det er altså lidt svært at skulle slippe den dejlige medaljehoppe.

Andre der vil byde ind med hvad det er mest fornuftigt at gøre..?
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Valg af hest

Post by Stimata Doamna »

Det kommer jo meget an på, hvad du vil med dit hestehold :-)

Jeg ville vælge med hjertet og ud fra de muligheder, jeg ser i hesten. En unghest kan være en stor mundfuld, men du kan så også 'forme' hesten efter egne ønsker (og du kender lidt mere til hestens 'bagage'). Omvendt er en lidt ældre hest måske det mere sikre køb, hvis spatdiagnosen ikke betyder noget.

Det er faktisk nemt at argumentere for begge heste :linski:
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
aribeth

Re: Valg af hest

Post by aribeth »

er det meningen du vil sælge igen?

hvis du ikke vil stille til kåring med den 3 års... er den så noget værd at sælge igen?


Er planen at beholde dem med mindre der sker noget så du må skille dig af med dem?


Jeg synes ikke det lyder som om det er et investeringskøb du er ude i, selvom det er nogle af de kriterier du bruger for at finde ud af hvilken... men hvis IKKE det er et investeringskøb, så køb med hjertet... :heidio:
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: Valg af hest

Post by 99E »

Det der med "den mest økonomisk fordelagtige" - drop det, og find ud af hvad den hests rolle er.
Vil du allerhelst have en lækker avlshoppe, som du VED hvad "giver - eller en ridehest (som måske kan avles lidt på)?

Avl er i langt de fleste tilfælde noget man gør, fordi man elsker det - ikke fordi man bliver rig af det. Overhovedet.
Heste som investering? Arh, der er smartere og sikrere og mere udbytterige måder at blive rig på. Også sådan lovligt... :hhansen:

Så:
Hvad er hestens opgave i din stald?
At blive redet på eller avlet på - hvad har du mest LYST til.

JEG ville vælge den mest rideegnede - men det er fordi jeg ikke har avls-drivet.
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Valg af hest

Post by Stimata Doamna »

Skal vi forresten slet ikke høre, hvad du bytter med og hvorfor?

Og så ... velkommen til :-)
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
Carna
Posts: 3
Joined: Sun 24. Apr 2011 21:14

Re: Valg af hest

Post by Carna »

Tak for de mange gode synspunkter. Jeg bytter med en hestetrailer, da vi har fået en spritny, og jeg har ikke fået nogle henvendelser på den gamle andet end underbud eller tilbud om bytte.

Grunden til jeg tænker videresalg og værdi i forhold til dette er, at vi jo avler, så pludselig står vi måske med ret mange, og kan blive nødt til at sælge nogle stykker.

Unghesten tænker jeg umiddelbart vil være nemmest at sælge, men som I også er inde på vil den uden kåring måske alligevel ikke være ret meget værd samt at der ligger noget arbejde i at tilride, og den kan jo pluselig også fejle noget, der forringer dens værdi. Ungheste i dag koster jo heller ikke ret meget.
Som udelukkende ridehest har jeg egentlig ikke ret meget brug for den, da jeg kun rider skovture og lettere dressur, og der vil avlshoppen fint kunne opfylde mine behov.

Men jeg kan ikke helt lade værd med at tænke hvor jeg får mest for værdi for byttehandelen. Står avlshopper helt uden værdi i dag...?
Så er det jo en ret dårlig byttehandel for mig at tage den.

Men tak til Jer der har svaret, det har helt sikkert sat nogle tanker igang om, hvad jeg vil med mit hestehold og den hest jeg vælger i min byttehandel.
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Re: Valg af hest

Post by Ane »

Hvis ikke du vil tilride eller kåre den unge så varer det jo ikke længe inden hun 'bare' er en utilredet voksen hest der skal lægges en masse arbejde i - frem for en unghest med potentiale. Jeg ville vælge medaljehoppen - hvis du vel at mærke vil avle.

-Excuses are the nails used to build a house of failure
User avatar
JulieT
Posts: 928
Joined: Tue 22. Nov 2005 23:03

Re: Valg af hest

Post by JulieT »

Du ønsker dig en ridehest, og du kan ikke selv tilride den 3-års. Så ville jeg tage den ældre, kårede, tilredne hoppe. Otte år er jo i øvrigt ingen alder, og hvis den fungerer til skovture og let dressur, kan du da sagtens sælge den igen. Ikke for millioner-milliarder, men hvad gør det, hvis du har haft glæde af den, og ikke sætter alt for meget til på den?


"Heste og hunde gør herremand til bonde - grise og køer gør bonden til monsør" :lea: Jeg er enig med 99E - hvis man tror, man skal tjene penge på en hest, skal man generelt tro om igen. De er ikke ret fornuftige investeringer, men de er udmærkede ridedyr, såfremt de er tilredne.


Mvh


Julie
Post Reply