99E's Uge 13-indlæg: Argh! Min hest faldt om!!!
Posted: Wed 30. Mar 2011 13:48
OK, Aribeth, you asked for it!
Nu prøver jeg (at huske at) oprette mindst en tråd om ugen (ikke noget med gennemsnit her - gennemsnit er for tabere...)
I kender Sorcha - hende den snart 21-årige pony, jeg fjoller omkring med, og som er glad og rask så længe hun går i løsdrift.
For et par uger siden red jeg rundt på min hest ude på ridebanen. (Tro det eller lad være - jeg RIDER ind imellem på hende!!!)
Vi lavede lidt forskelligt - efter den generelle opvarmning: Først travede og galopperede vi ottetaller om et par tønder (sådan noget dreje uden tøjler-noget) og red lidt volter - så fandt jeg nogle tøjler og prøvede at få vores sidebevægelser lidt mere flydende (jeg har det med at glemme at en traversade ikke er en traversade uden det også går fremad...) og galop/skridt-overgange.
Efter en lille skridtpause, ville jeg liiige se om vores galop-ottetaller uden tøjler ikke kunne forfines lidt mere - så af sted det gik.
Vi fik redet nogle rigtigt fine ottetaller med både changement gennem skridt og et par flyvende.
Tempoet var roligt og koncentreret, og hun "tænkte" med hele vejen rundt.
Der er bare det at... Pludselig blev hun lavere. Fortil. Fordi hun fald ned på forknæene.
Derfra "rullede" hun ned på skulderen og så helt ned på siden.
Helt. Ned. På. Siden.
Og lå stille.
Hun lå stille mens jeg fik vrikket mit ben fri (Fordel ved westernsadel: Man sidder godt fast. Ulempe: Man sidder GODT FAST!!!) og kom op at stå.
Hun blev liggende mens jeg spænede over på "ben-siden" af hende og hev i hendes hovede, tappede hende i måsen og sagde desperate hyp-hyp-lyde.
Hun blev liggende mens Mikkel kom ned på Pieton fra den anden ende af ridebanen.
Hun blev liggende, mens jeg spændte begge gjorde op og fjernede så meget sadel, jeg kunne, og mens jeg pillede tøjler og hovedtøj af.
Hun lå helt stille - trak vejret dybt, havde åbne øjne (men blinkede ikke) og hendes ben strittede ud i luften (i stedet for at "falde ned" og hvile på jorden som de normalt ville).
Hun virkede stiv i halsen/nakken, da jeg hev i tøjlen.
Efter en 20-30 sekunder rejste hun sig op, prustede og tiggede efter godbidder.
Dyrlægen - som jeg ringede til mandag morgen - mener, det nok er en slags epileptisk anfald og har bedt mig blive på jorden i en periode og se om jeg kan genskabe episoden - og filme den.
Det arbejder vi så på - så vi galopperer ottetaller i snor og den slags - endnu uden besvimede heste.
Hvad er Striglernes bud på hvad der foregår med ponyhestedyret?
Nu prøver jeg (at huske at) oprette mindst en tråd om ugen (ikke noget med gennemsnit her - gennemsnit er for tabere...)
I kender Sorcha - hende den snart 21-årige pony, jeg fjoller omkring med, og som er glad og rask så længe hun går i løsdrift.
For et par uger siden red jeg rundt på min hest ude på ridebanen. (Tro det eller lad være - jeg RIDER ind imellem på hende!!!)
Vi lavede lidt forskelligt - efter den generelle opvarmning: Først travede og galopperede vi ottetaller om et par tønder (sådan noget dreje uden tøjler-noget) og red lidt volter - så fandt jeg nogle tøjler og prøvede at få vores sidebevægelser lidt mere flydende (jeg har det med at glemme at en traversade ikke er en traversade uden det også går fremad...) og galop/skridt-overgange.
Efter en lille skridtpause, ville jeg liiige se om vores galop-ottetaller uden tøjler ikke kunne forfines lidt mere - så af sted det gik.
Vi fik redet nogle rigtigt fine ottetaller med både changement gennem skridt og et par flyvende.
Tempoet var roligt og koncentreret, og hun "tænkte" med hele vejen rundt.
Der er bare det at... Pludselig blev hun lavere. Fortil. Fordi hun fald ned på forknæene.
Derfra "rullede" hun ned på skulderen og så helt ned på siden.
Helt. Ned. På. Siden.
Og lå stille.
Hun lå stille mens jeg fik vrikket mit ben fri (Fordel ved westernsadel: Man sidder godt fast. Ulempe: Man sidder GODT FAST!!!) og kom op at stå.
Hun blev liggende mens jeg spænede over på "ben-siden" af hende og hev i hendes hovede, tappede hende i måsen og sagde desperate hyp-hyp-lyde.
Hun blev liggende mens Mikkel kom ned på Pieton fra den anden ende af ridebanen.
Hun blev liggende, mens jeg spændte begge gjorde op og fjernede så meget sadel, jeg kunne, og mens jeg pillede tøjler og hovedtøj af.
Hun lå helt stille - trak vejret dybt, havde åbne øjne (men blinkede ikke) og hendes ben strittede ud i luften (i stedet for at "falde ned" og hvile på jorden som de normalt ville).
Hun virkede stiv i halsen/nakken, da jeg hev i tøjlen.
Efter en 20-30 sekunder rejste hun sig op, prustede og tiggede efter godbidder.
Dyrlægen - som jeg ringede til mandag morgen - mener, det nok er en slags epileptisk anfald og har bedt mig blive på jorden i en periode og se om jeg kan genskabe episoden - og filme den.
Det arbejder vi så på - så vi galopperer ottetaller i snor og den slags - endnu uden besvimede heste.
Hvad er Striglernes bud på hvad der foregår med ponyhestedyret?