Ridekunst

Lone

Ridekunst

Post by Lone »

[b:9d43bcc5b4]Om Ridekunstens glæder.[/b:9d43bcc5b4]

[i:9d43bcc5b4]Jeg rider øvelser til LA – jeg rider Klassisk – jeg rider Engelsk – jeg rider Western – jeg rider Rigtigt!![/i:9d43bcc5b4]

Udtalelser jeg hører ustandselig – og oftest fra mennesker, hvorom jeg må sige, at de måske ikke helt har forstået koncepterne for det, de påstår at ride.

Jeg rider da også øvelser til LA og MA – men som alle de andre starter jeg da heller ikke stævnerne – men ØVELSERNE rider jeg da.....
Men jeg sir det ikke til nogen, for i min bevidsthed RIDER man kun de forskellige klasser, såfremt en uvildig ridekyndig kan genkende udførelsen af øvelserne som tilhørende det niveau, man påstår at være på.
Og det kan måske synes en kende svært, når Schannon og jeg begår os på dressursandet.

Det er jo helt fint. Jeg sveder og stønner og øver mig og der er fremskridt og hesten er holdt op med at synes jeg er fuldstændig tåbelig, så hun er da også nogenlunde tilfreds – og det er målet med min ridning: fremskridt og selverkendelse – og hårdt arbejde.

Jeg kan ikke forstå, hvor andre gør af deres selverkendelse, når de fortæller mig, at de træner changementer og jeg knap kan få øje på en bæring.
Jeg kan ikke forstå, at folk kan hævde at de rider dressur på et videre plan end det absolutte grundniveau, men de kan ikke ride hesten på en tur.
Kan man ikke ride hesten i terænnet, så kan man, i mine øjne, ikke hævde, at man har kontrol, samspil og samarbejde med hesten.
Så er den jo ikke under hjælperne?
Og ligeledes de klassiske ryttere, som jeg kender et par stykker af.
De rider rundt på banen for lange tøjler og et godt stangbid, men ride i naturen, det gør mange af dem ikke.
Og de der gør, har samlet tøjlen op, stangbiddet er der stadig og så rider de som pigerne på rideskolens skøre pony, med nødbremsen stadigt aktiveret.
Hvor blev det klassiske af?
På hvilken strækning fra stalden til vejen forsvandt bæring og ridningen bagfra og hesten i balance?

Hvordan kan man overhovedet TALE om disse principper, disse øvelser, disse talenter og aldrig sætte dem i relation, til det der egentlig sker?
Hvordan kan man være overbevist BentBranderup-Klassisk og opleve med sig selv, at det hele kun foregår i sandet på banen?
Hvordan kan man opfatte sig selv, som den store dressur-rytter og aldrig tage en afslappet tur i skoven?

Det er jo fint nok at man ikke tør – selvom jeg måske nok synes, at det ville være rart for hesten, hvis man arbejdede med sin frygt.
Det er da også fint nok, at man ikke tør slippe tøjlen på tur, selvom jeg måske også her synes, at det ville være rart for hesten, om man arbejde med også den frygt.
Men det er ikke så fint, at man slet ikke opfatter virkeligheden.
Det er ikke ret godt, at man selv mener, at man har opnået det ultimative indenfor ridningens ædle kunst, når man faktisk i realiteten ikke kan ride sin hest.
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Post by Lone Beck »

DET er nemlig rigtigt =D>
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Jeg tror rytteres største problem generelt er selverkendelse. Selverkedelsen finder de kun hvis de har en god underviser, som tør og kan fortælle eleven, hvor fejlene ligger og hvad der skal til for en forbedring.

Desværre er der mange undervisere rundt omkring som enten ikke kan se fejlene eller de tør ikke fortælle eleverne, at de laver diverse fejl og der skal da også en del mandmod til, at fortælle en elev der har redet i 20 år at de ikke kan ride. :shock:

Jeg tror ikke på ryttere laver fejl med vilje, men udelukkede af uvidenhed.

Derfor kan disse elever heller ikke se, hvornår en hest går som den skal eller ej og derfor heller ikke bedømme deres eget niveau.

Er dog helt enig i at kan man ikke ride sin hest på tur så er man meget tæt på ikke at kunne ride. Ved godt det er lidt af en påstand, men nu har jeg altså skrevet den. :wink:

Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
Jeanie

Post by Jeanie »

Nå Britta, det er noget af en påstand !!.. :wink:

Nej, jeg har det på samme facon, mener at ridning også indbefatter, at man kan håndtere en hest ude hvor der ikke er så " sikkert" som der er i en ridehal !!

Jeg har dog også den opfattelse, at hesten har godt af turene i naturen, både fysisk og psyskisk. Den bliver smidig og finder balance, og så ved jeg godt, at nogen vil påstå, at det kan den også sagtens i en hal,og nuvel det kan den, men jeg tror der udvikles langt bedre resultater i naturen.

Man kan da også "samle" en hest på en skovtur, ride samlede og kontrolerede galopper, og trave i afstemt tempo!! Skovture betyder ikke ukontrolleret stubmarke fræs..!!!

Dog er jeg af den opfattelse, at mange er bange for at komme ud i det fri med deres heste, og samtidig mener de at heste blive dumme, af at komme i skoven... :roll: ...Jeg mener nu det er omvendt, og jeg ville sgu også sprælle lidt, hvis jeg havde tilbragt hele mit liv i en stald og en hal...og så pludselig fik lov at se noget andet... :wink:

Altså, det rytteren bliver bange for er sprælleriet, og dømmer hesten dum....sjældent indses det at det er ren glæde !!
User avatar
Nin@
Posts: 50
Joined: Tue 22. Nov 2005 02:11

Post by Nin@ »

Jeg må sige, at jeg sjældent har været mere enig - og det er jo lidt ærgerligt på en debatside :roll: :D

Mange ryttere rider glad rundt på en hest, der topper op i krydset og er stiv hele vejen ned igennem overlinien, og synes at den går eviggodt, fordi den træder ind under sig ;-) Eller en hest, der er bukket sammen i begge ender :cry:

Vi rider meget gerne dressur - men skovture er et uundværligt tillæg til ridningen. Allerhelst og oftest rider jeg ½ time i skoven i mørket med pandelampe og ½ time på banen, eller skovdressur i weekenden :idea:

Skovdressur kan dog i visse perioder være vanskeligt, fx har Grandi en så stor modvilje mod skovens insekter i midsommerperioden, at den eneste skovtur, man kan ride da, er en meget, meget hurtig én i skarpt trav og galop :lol:

Jeg synes, at hesten nærmest har krav på skovture især hvis den normalt rides i ridehus, lidt som en hund jo heller ikke bryder sig om at gå tur indendøre :lol:

Men heste kan altså være ganske meget sværere og mere uhyggelige at ride ude- (tjulahop :shock: ), og hvis man nu er en angst person, har man vel lov til at få fornøjelse af sin ridning alligevel?
:-) fra Nina
Jeanie

Post by Jeanie »

[quote:60b950175f]Men heste kan altså være ganske meget sværere og mere uhyggelige at ride ude- (tjulahop ), og hvis man nu er en angst person, har man vel lov til at få fornøjelse af sin ridning alligevel?[/quote:60b950175f]

Jo Nin@, selvfølgelig har man det.

Men man bør så måske overveje, om man skal lade hesten ride af en anden " Ikke angst" person, så den i det mindste får fornøjelsen af, at komme ud og have det lidt sjovt !

Jeg er nok typen, der ikke giiiider okse rundt i en hal, og mine ridevner rækker da heller ikke længere dertil, idet min del af hestesporten, er mere ud i naturen- agtig. Jeg har sprunget og redet dressur, og må tilstå at jeg da også kan savne det, men ikke nok til at jeg vil byde en hest, at den skal fise rundt og rundt...så hellere opleve, det for mig ultimative samhørigsheds forhold, nemlig på hesteryg i guds frie natur.

Og her kan det så godt være , at vi ikke er helt enige.. :D ..men så kan debatten jo fortsætte.

vh Jeanie
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Post by Lone Beck »

[quote:1eae113089]Skovture betyder ikke ukontrolleret stubmarke fræs..!!! [/quote:1eae113089]

Nå ???? :shock:

Ikke ? :^o

Nåh, nej, man skridter da en masse for lange tøjler ind imellem :idea: :P
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Post by Godzilla »

Jeg omgås ikke så mange ryttere pt. at jeg har ret til en mening om hvorvidt de kan ride deres heste hhv. på banen eller i skoven, eller om deres evner for dressur eller andre dicipliner er i orden.

Efter at jeg flyttede her til øen for 5 år siden, er det mest islænderfolket jeg har været i kontakt med. Den form for ridning er jeg godt nok ikke tilhænger af. Der mangler i den grad bæring, balance, takt osv. at det er en ren gru. Noget grundridning og dressur ville være et stort plus blandt de fleste ismuleryttere jeg har mødt. Det er selvfølgelig ikke alle. Der undervises i div. gangarter og også dressur, men alt for få deltager.

Jeg har hørt isfolk flere gange nævne, at en hest som går tölt, går lige så samlet som en hest der piaffer! Hvordan en hest kan være samlet og samtdig har snuden stukket i vejret, underhals og tydeligt sænket ryg m.m. ovrhovedet kan betragtes som samlet er mig en gåde? Men jeg er blevet belært om, at dyret skal have hovedet trukket op for at tölte? Jeg må indrømme at jeg opgav at diskutere samling, da vi tydeligvis ikke forstod hinanden overhovedet.

Ismuleridning er simpelthen droppet. 8) :^o
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
Jeanie

Post by Jeanie »

Nej , Lone B...skovture betyder ikke ukontrolleret stubmarkefræs ! Ihvertfald ikke her hos mig.
Jeg [i:e568613e57]rider[/i:e568613e57] også hesten i skoven, omend det er travheste, så gælder der her stadig regler for, at det skal være kontrolleret, og styrbart !

Man kan ikke bare uhæmmet lukke op, for en væddeløbshest og så fræse derud af, ligesom jeg heller ikke mener, at der bare skal lukkes op for andre og øvrige heste på skovture !... der mødes jo unægteligt flere uforudsete "forhindringer" og udfordringer i naturen, end i en ridehal eller på en bane ! Derfor skal ridningen i naturen være absolut ligeså kontrolleret, som i ridehallen, endda måske lidt mere, så man ikke bringer øvrige eller sig selv i unødig fare for at komme til skade !!

Rent faktisk, burde der findes et "kørekort" til ridning i naturen !

Jeanie
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Lukker ikke uhæmmet op for hesten i naturen, men er ikke ret flink til at samle mine tøjler op og ride den mindste dressur når jeg er på tur.
Så er det ren hygge og det er måske forkert, men det er så min måde at give hesten fri på.

Jeg har så bøvlet en del med hesten i starten, da den troede at lige så snart vi så en markvej eller stubmark, så var der dømt fræs.
Så noget har jeg arbejdet på turene, da hun nu kan rides i alle tre gangarter for en løs såvel som kort tøjle. det er nemlig et krav jeg stiller når jeg skal ride i naturen.

Hilsen
Britta
som synes et kørekort til hest i det hele taget ville være en udemærket ide.
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
Post Reply