strigler.dk

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2 ... 7/abstract

jeg har altid haft svært ved (rent logisk) at forstå at letridning skulle være 'mildere' mod hesten, den har jo samme vægt deroppe uanset om man står i bøjlen eller sidder ned, og hvis sadelbommen ellers gør det den bør så burde den jo også fordele denne vægt..

jeg bilder mig ind at jeg kan MÆRKE en forskel, men jeg forstår det ikke.. i ovenstående artikel (Abstract) siger de så at det ikke er lettere for hesten at vi rider letridning. Vil finde den fulde tekst frem ved lejlighed og dele med jer :)

Ane

altså: man bliver jo ikke LETTERE af at rejse sig og sætte sig i takt med hestens benflytning. Men jeg tror på at man bliver nemmere at slæve rundt på især på en hest der ikke bruger ryggen alt for godt - ene og alene fordi der ikke er noget bumperi og fordi man ikke kan ride letridning hvis ikke man står over benet = ingen stolesæde,spaltesæde, bagvægt eller lignende som kan mindste sadlens vægtfordelende egenskaber.

Aflastningssæde/let sæde er vel det, er aflaster ryggen mest, og jeg ser letridning som en mellemting mellem aflastningssæde og "dressursæde", hvor man kombinerer den aflastende effekt af at stå i bøjlerne med muligheden for at bruge sin lænd til at regulere takten.

Jeg har ofte også undret mig over at man skulle blive "lettere" af at stå i bøjlerne, for det bliver man selvfølgelig ikke, så derfor må det være noget med at få sædebenene væk fra hestens rygstykker. Man sætter sig jo når udvendige forben er i jorden, hvilket vil sige, at indvendige bagben også er det. Jeg tænker, at man netop rejser sig når indvendige bagben skal svinge frem under hesten, og at man derved aflaster ryggen lige når der er mest brug for det.

Mvh


Julie

Forresten er det lidt underligt at lave sådan en undersøgelse, da hestens uddannelse jo afgør om den kan "tåle" at man sætter sig ned på den. Nogle heste er så grelle at man ikke engang kan ride letridning på dem, men kun sidde i aflastningssæde, men det er jo ikke ensbetydende med at man ikke - ved at ride hesten til om igen, forfra på den fede måde - kan bringe den derhen, hvor den med lethed kan have en rytter siddende i lodret sæde på sin ryg. Det er nok som med alt andet - tøjlekontakt, tempo o.s.v. - et spørgsmål om, hvor langt hesten er.


At have en rytter siddende i nedsidning på sin ryg vil være hårdere/og eller ubehageligt for den veluddannede såvel som den ringe uddannede hest, fordi den veluddannede hest vil reagere på belastningen ved at samle sig bagfra og den dårligt uddannede hest vil smide ryggen. Jeg har lidt svært ved at se pointen i undersøgelsen.


Julie

har hentet den fulde artikel nu - interesserede kan sende mig deres mailadresse så sender jeg videre, jeg kan ikke linke.

Ane

har nu skimmet artiklen og så vidt jeg kan konkludere mener skribenterne ikke det nødvendigvis er lettere for hesten at blive redet i letridning - men dog anderledes -

In the present study, rising trot was hypothesised to have a less extending effect than sitting trot, because of the general belief that sitting trot is less challenging and thus less prejudicial for the horse’s back. However, it is demonstrated that this is only partially true. During one part of the stride cycle rising trot is similar to the unloaded condition, but when the rider is seated, it is similar to sitting trot. As the same maximal extension of the back is reached during rising and sitting trot, there is no reason to believe that rising trot is less harmful.

og senere:

This study has demonstrated that a rider and the riding technique both affect back movements of the horse and hence have an influence on the loading of the back through the bow and string mechanism as proposed by Slijper (1946). How these changes in back movement and loading affect the horse in a more clinical sense is a topic of further investigation.

For det første tror jeg ikke på den der bue-og-streng-teori, for den giver absolut ingen mening, når man kigger den efter i sømmene.


For det andet er jeg nysgerrig efter at vide, hvad de mener med "maximal extension of the back"


Extension betyder jo det modsatte af fleksion, altså at hesten huler ryggen... men i dressurjargon betyder det bare at hesten forlænger rammen ud. Jeg synes, det er vigtigt at skelne.


Mvh


Julie

annetteT wrote:altså: man bliver jo ikke LETTERE af at rejse sig og sætte sig i takt med hestens benflytning. Men jeg tror på at man bliver nemmere at slæve rundt på især på en hest der ikke bruger ryggen alt for godt - ene og alene fordi der ikke er noget bumperi og fordi man ikke kan ride letridning hvis ikke man står over benet = ingen stolesæde,spaltesæde, bagvægt eller lignende som kan mindste sadlens vægtfordelende egenskaber.

Jeg synes det, Annette synes. Letridning er en god opfindelse for hesten, når den bliver sat under en rytter, der endnu ikke behersker nedsidningens svære kunst. Jeg tænker, at letridningen ikke blev opfundet for at skåne hestens ryg, men for at skåne rytterens bag.

Jeg har stor fornøjelse af at ride letridning pga. min ryg - og jeg er sikker på, at hesten også synes, at det i vores tilfælde er en særdeles god ide. Alternativet ville være at skulle slæbe rundt på en anspændt og forkrampet Randi, der ville tænke mere på diskusprolapser end på at nyde turen... Hvilket uden tvivl ikke ville være godt for nogen af os.

Har undret mig over det samme.

MEN ved min hest er der stor forskel på, om jeg rider letridning eller nedsidning. Og jeg er god til nedsidning, så det kan ikke være derfor. Men hun strækker sig mere. Gad vide, om det ikke også derfor, at i de lave klasser, skal man ride letridning, når der er fri trav? :)

Jeg synes nu da også, at man selv kan mærke forskel - vil i hvert tilfælde gerne tro på den med rytmen. Måske er det bare noget, jeg bilder mig selv ind, når jeg ”svæver” igennem letridningen sammen med min hest ;-)