Finanskrise i hesteholdet

[Lone Beck]

men din Fie går jo ikke for lud og koldt vand Lone ejheller gør nogen af jer andres det?!

Nej, men det er ikke min pointe. Min pointe er, at har man et valg, skal man træffe det moralsk rigtige valg Træffer man det bekvemme, men moralsk forkerte valg, devaluerer man sig selv som menneske

Det er måske nok bedre for en hest at være død end udhungret, men det er da endnu bedre for den at få noget at spise

Det giver næsten sig selv, at hvis en hest har kroniske, invaliderende smerter, bør den aflives. Men jeg synes ikke det evigt rigtige er at aflive, hvis hesten er sund nok til få et godt liv som "foldbums". Jeg kan godt forstå at folk afliver en ubrugelig hest, hvis alternativet er at de skal have den opstaldet et eller andet sted til flere 1000 kr. om måneden og samtidig afskærer sig selv fra at anskaffe en ny og brugbar hest. Jeg kan også godt forstå dem, der ikke tør løbe risikoen ved at sende den videre, hvis de ikke selv kan beholde den - og jeg ville såmænd også bakke op om sådan en beslutning i de fleste tilfælde. Men hvis hesten kunne give sit besyv med, tror jeg sgu den ville sige "Vi tager chancen".

Den væsentligste betingelse for en god tilværelse er immervæk at være i live

Jeg fordømmer ikke dem, der vælger den magelige løsning, vil jeg godt lige understrege. Jeg synes bare det er idiotisk at fremføre som argument at "en død hest lider ikke". Det er præcis ligeså rigtigt som at "en død hest, går glip af alle livets glæder"

Hvis vi i stedet for heste bruger hunde som eksempel, gad jeg sgu godt se reaktionen, hvis jeg valgte at aflive hvalpene, når de ikke længere er små og nuttede, blot for at få et nyt kuld hvalpe, som jeg aflivede, når de ikke længere var små og nuttede, og så forfra igen...

Jeg bliver måske ikke et påfaldende ringere menneske første gang, men gradvist bliver jeg mere og mere afstumpet, vil jeg mene - indtil jeg fuldkommen har mistet respekten for andres liv

[Lone Beck]

Dér hvor jeg engang i tidernes morgen var ridelærer, var der et ungt par, der boede til leje i et lille hus. De havde en lille dværggedebuk gående omkring.

En dag fandt de på at indfange den og hugge hovedet af den. Bagefter satte de hovedet på kølerfiguren på deres gamle Mercedes. Se dét synes jeg sateme var afstumpet. Havde de indfanget og halshugget den, fordi den f.eks. gik til angreb på ungerne hele tiden, havde det derimod været i orden (aflivningsmetoden var ganske vist noget brutal, men den var da både hurtig og effektiv).

Set fra gedens synspunkt kunne årsagen jo være bedøvende ligegyldig. Men det var det ikke for "gerningsmændene". De gjorde sig selv til ringere mennesker

[Ane]

Der er jo heller ingen her der påstår at glade heste er døde heste, jeg synes derimod det er uansvarligt ikke at ville tage stilling.. for det er det jeg synes man 'snyder' udenom ved at sælge sin syge selskabshest.. pas den selv, fordi det skylder du den, eller afliv den hvis du ikke kan have den, eller den har ondt.

Edith: og pas den i øvrigt ordentligt.. hvis du bliver arbejdsløs/single/din økonomiske situation ændrer sig, så tag igen det ansvarlige valg og lad være med at sende dine syge uplejede heste ud på markedet endnu engang

[Lone Beck]

Der er jo heller ingen her der påstår at glade heste er døde heste, jeg synes derimod det er uansvarligt ikke at ville tage stilling.. for det er det jeg synes man 'snyder' udenom ved at sælge sin syge selskabshest.. pas den selv, fordi det skylder du den, eller afliv den hvis du ikke kan have den, eller den har ondt.

Jeg synes utrolig tit jeg støder på bemærkningen "en død hest, lider ikke" som argument for at aflive heste, der sagtens kunne få et godt liv

Men ellers er jeg enig

Det er fuldstændig uacceptabelt at sælge en syg hest, for at tjene penge

Det KAN være uacceptabelt at sælge/videregive den til en tilværelse som foldbums. Hvis man sender den videre til hvem som helst bare for at slippe for at aflive selv - fordi man ææææææææælsker den så højt - er det dobbeltmoralsk og uansvarligt.

Hvis man derimod finder et godt hjem og gør hvad man nu kan for at sikre hesten et godt otium, synes jeg det er moralsk uangribeligt. Der ER en risiko ved det - det vil der altid være. Men har man gjort sit bedste, mener jeg også man har gjort det rigtige

Hvornår noget er moralsk rigtigt eller forkert afhænger netop også af udgangspunktet. Hvis udgangspunktet er at en hest er et brugsdyr og samtidig en bøf på fire ben, er det ligeså moralsk uangribeligt som at slagte en gris eller en ko for at få mad på bordet.

Men hvis man (mener at man) elsker sin hest højt og næsten er parat til at gå i døden for den, er det helt galt, at sende den videre til hvem som helst, bare for selv at slippe for tårerne - eller for den sags skyld udgifterne - i forbindelse med en aflivning.

Og for så lige igen at vende tilbage til den med at en død hest lider ikke, vil jeg sige, at risikoen for at blive syg eller rende ind i en sindssyg morder, ikke får mig til at hænge mig i det nærmeste træ

[keppie]

sådan et spørgsmål vil jo altid afføde forskellige meninger;)
Jeg var til en kanont foredrag afholdt på hestekongressen af Pia Haubro fra KU Life omkring etik i hesteholdet. I følge etisk råd er heste et lidt sjovt dyr, fordi det kan placeres forskellige steder i modsætning til mange andre dyr vi omgiver os med. De kan både være sportsrekvisit, kæledyr og produktionsdyr. Og det afspejler diskussionen omkring brug og aflivning af heste overalt hvor det emne tages op.

Jeg har gjort mig mange tanker om emnet og har måtte sende to heste over regnbuebroen. Begge med et relativt langt liv bag sig og hvor jeg mener at løven havde taget dem hvis jeg ikke havde sendt dem derhen selv.

Jeg havde oprindeligt haft en lille drøm at når de blev gamle og ikke kunne rides mere at så skulle de gå løs på gården og komme hen til køkkenvinduet og få et humpel mad når de havde lyst. Men jeg har revideret det lidt undervejs og mine begrundelser er følgende:

Heste er byttedyr og er de bevægelseshæmmet i en eller anden grad, så må det stresse at de ved at de er den rovdyret vil tage hvis det kom forbi. Tit kan man se det på resten af flokkens adfærd at de udstøder de gamle og syge (medmindre alle de andre også er gamle og syge eller det er en meget lille flok). De kommer sidst til bunken og har flere bidmærker end de andre.

Heste er steppedyr og er afhængige af en hvis mængde motion, km pr dag, for ikke at blive en couch potato (sofa kartoffel). Se www.epona.tv eller endnu bedre bestil filmen om de vilde Brumbys.

Så min holdning er, at jeg holder min hest i live så længe den kan tåle en eller anden form for motion, om det er for hånd eller for vogn eller skovture, og i øvrigt trives i flokken, så bliver den her hos MIG, ellers kommer den til Zoo og bliver løvemad

[Lone Beck]

I følge etisk råd er heste et lidt sjovt dyr, fordi det kan placeres forskellige steder i modsætning til mange andre dyr vi omgiver os med. De kan både være sportsrekvisit, kæledyr og produktionsdyr. Og det afspejler diskussionen omkring brug og aflivning af heste overalt hvor det emne tages op.

Lige præcis

Og jeg respekterer som nævnt også at andre mennesker har et andet forhold til heste, end jeg selv har. Det er dem, der sætter sig mellem to stole (eller hvordan man nu skal udtrykke det), jeg har svært ved at forstå.

[keppie]

enig jeg synes også det er forkasteligt at sælge syge og udslidte heste videre.

Jeg kunne godt tænke mig tvungen handelsundersøgelse ved dyrlæge og så skulle dyrlægerne være skrappe til at sortere i de heste der ikke har et værdigt liv.

Generelt set burde dyrlægerne være lidt mere efter folk med syge heste som de kan se ejeren har et misforstået forhold til, enten pga uvidenhed eller pga pengemangel.

Og nu I nævner Hestens Værn, jeg syntes jeg hørte fra en af medlemmerne i bestyrelsen at de ville tage emnet op med at få aflivet de gamle skrantende heste? Det var for et par år siden..

[BeritH]

Jo og så skal vi jo til at diskutere, hvad et værdigt hesteliv er. Det er ikke noget problem at se de åbenlyse tilfælde, men hvad med grænsetilfældene?

Jeg har RIGTIG mange gange fået at vide at det er synd for Vakse at han ikke rides. Har han så et uværdigt liv? Jeg synes selv han har et ganske godt liv, men er der så noget jeg har misforstået?

Keppie, nu er jeg ret sikker på at du vil sige til mig, at det ikke er heste som Vakse, der er tale om, men hvem skal sætte grænsen? Og hvornår er det nok?

Jeg har f.eks. et lidt andet forhold til hvad der er et værdigt liv i forhold til mange andre. Jeg afliver eksempelvis hellere end jeg lader hestene gå med mundkurv generelt for det synes JEG ikke er et værdigt liv. Andre har en anden holdning. Men skal jeg eller mine ligesindede så diktere om andre skal aflive fordi vi ikke synes det er et værdigt liv?

BeritH

[Frieser9460]

Pyh, jeg synes det er en lidt svær debat, for der er rigtig mange facetter i den...

Hvornår bør man efter min mening aflive en hest???

Det bør man, når hesten af den ene eller den anden årsag ikke længere har mulighed for at kunne leve et godt hesteliv; det vil sige et hesteliv, hvor dens basale sociale, ernæringsmæssige og plejemæssige behov bliver dækket, og hvor hesten udsættes for mindst muligt stres. Om dette så skyldes fysiske eller psykiske skavanker eller manglende mulighed for at udstyre den med et hjem, der har ressourcerne til at tage sig af den, er sådan set ligemeget i min verden.

Jeg mener bestemt ikke, man "bare" skal aflive en hest, der af en eller anden årsag ikke længere kan rides, men jeg vil dog vove den påstand, at kan man ikke selv beholde pågældende hest eller finde et godt, blivende nyt hjem til den, så gør man hesten en større tjeneste ved at aflive den, end ved at gøre den til "kastebold" fra hjem til hjem, fordi ingen rigtigt kan få sig til at dømme den til døden, men heller ikke har lyst/råd til at ofre penge på den, når den ikke kan rides.

[FruTusse]

Pyh, jeg synes det er en lidt svær debat, for der er rigtig mange facetter i den...

Hvornår bør man efter min mening aflive en hest???

Det bør man, når hesten af den ene eller den anden årsag ikke længere har mulighed for at kunne leve et godt hesteliv; det vil sige et hesteliv, hvor dens basale sociale, ernæringsmæssige og plejemæssige behov bliver dækket, og hvor hesten udsættes for mindst muligt stres. Om dette så skyldes fysiske eller psykiske skavanker eller manglende mulighed for at udstyre den med et hjem, der har ressourcerne til at tage sig af den, er sådan set ligemeget i min verden.

Jeg mener bestemt ikke, man "bare" skal aflive en hest, der af en eller anden årsag ikke længere kan rides, men jeg vil dog vove den påstand, at kan man ikke selv beholde pågældende hest eller finde et godt, blivende nyt hjem til den, så gør man hesten en større tjeneste ved at aflive den, end ved at gøre den til "kastebold" fra hjem til hjem, fordi ingen rigtigt kan få sig til at dømme den til døden, men heller ikke har lyst/råd til at ofre penge på den, når den ikke kan rides.

Louise, du har så netop udtrykt de tanker jeg sidder med mens jeg har læst hele denne tråd igennem.

Jeg har nemlig den holdning at et godt hesteliv er et liv som hesten trives ved og i, og gør den ikke det og kan den ikke rides eller bruges på anden måde, så er min holdning klart at så skal den aflives.

Jeg har for år tilbage gjort op med mig selv at skulle den dag komme hvor Nitouche ikke længere kan tåle dressuren(hvilket var ganske tæt på sidste år), så bliver hun stadig hos mig og får et godt otium. Dette uanset om hun måske kan tåle små skovture eller kun kan tåle at være hygge-klappehest.
Men en ting er sikker, at viser hun tegn på at vantrives ved at være foldbums og klappehest så skal den svære beslutning tages, for det vil absolut ikke være en værdig tilværelse for hende.

Vi har heldigvis fået udryddet en stor andel af vores bjørneklo-problem, og da Nitouche har stortrivedes på stedet siden vi ankom for 2½ år siden så bliver vi her, helst til den dag hun skal herfra.
Lige præcis her tror jeg faktisk at hun ville kunne trives med en tilværelse som klappehest og foldbums, men det ville da stadig være noget der med jævne skulle tages op til revision, hvis situationen opstår på et tidspunkt.

Præcis i dag bliver hun 15 år og som hun har det og opfører sig (Tusse 4 år! )så forventer jeg mindst 5 gode år mere sammen og som ridehest. Men efter sidste års ½ med stilstand så er jeg bare glad for hver dag med hende.

Jeg er så heldig at hun kun er min 3. hest i 27 år så jeg har kun måttet sende 2 heste afsted til de evige græsmarker, men jeg mener også at det er min pligt til at indse hvornår det er tid til det igen, og gør det.
Det handler jo i den grad om ansvarlighed, og det er der rigtig mange mennesker og ryttere der ikke ejer skyggen af, desværre.

Kan heller ikke fordrage når hesten bliver gjort til en sportsrekvisit, hvor den kun er interessant når den fungerer og kan rides på. Men bliver denne hest halt eller på anden måde syg, så ser man tit at ejeren dårligt gider at kaste et blik på den, endsige en børste. Dét synes jeg er skammeligt og forargeligt!
Man har sgu ansvaret for hesten, når man har anskaffet den, uanset om den kan rides på eller ej.