Problematikken Futte...
Posted: Mon 23. Nov 2009 15:00
Som jeg kommer ind på i en anden tråd, har vi fået problemer med vores dejlige Futte-dreng... Han stresser tydeligvis i sin boks og kan finde på at udvise aggressiv adfærd overfor både Bo og mig... især Bo virker han meget utryg og "sur" overfor.
Dertil kommer, at Bo synes, Futte sådan helt generelt er begyndt at virke "bange" for ham... f.eks. når han skal trækkes på fold; så vil han ikke gå forbi Bo, men "springer" nærmest forbi ham og vil væk. Han virker ikke "bange" for mig på samme måde, men kan også vise tegn på utryghed/usikkerhed, når jeg f.eks. går ind i boksen for at fodre eller give hø eller bare for at nusse ham.
Han har altid virket en lille smule mere nervøs i sin boks end andre steder, men problemerne er for alvor opstået, siden Bastiaan blev syg og døde... og lige nu virker det, som om de - trods alle vores ihærdige indsatser for det modsatte - bare bliver værre og værre.
Det piner mig så utrolig meget at se, at Futte helt tydeligt ikke har det optimalt psykisk, og vi gør ALT, hvad vi kan, for at finde ud af, hvad der tricker ham og hjælpe ham...
Jeg har bare MEGET svært ved at forstå, hvorfor Futte skulle være bange for Bo, som er noget af det roligste, der findes, og aldrig på nogen måde hård overfor hestene. Faktisk plejer han netop pga. sin ro og nervefasthed at være særligt god til de lidt nervøse og uselvstændige heste...
En af de muligheder, jeg har overvejet, er, at Futte nu, hvor Bastiaan ikke er mere, har taget føringen på folden. Det er et stort ansvar for så ung en plag, og jeg overvejer derfor, om han mon stresser, fordi han simpelthen ikke kan håndtere det "ansvar"? Desuden kunne jeg også godt "købe" den teori, at Futte måske er kommet til at forbinde sin boks med noget negativt, fordi han havde smerter i sit forben, da han blev lukket ind i den første gang + han måtte affinde sig med at stå i boksen en hel uge i karantæne, efter vi havde fået ham hjem, før vi kunne lukke ham sammen med de andre (dyrlægens ordre pga. hævede lymfekirtler). Men jeg synes bare ikke helt, nogen af de 2 teorier er i stand til at dække/begrunde hele problemet...
Det, vi har gjort indtil videre for at hjælpe Futte (og stadig gør) er dels at give ham en række positive oplevelse i boksen. Vi venter med at gå ind, til han har ørerne rettet fremad, og når vi opholder os i boksen, bliver han nusset og gnubbet på alle yndlingsstederne, får masser af ros og af og til også en lille godbid... ALT for at få ham til at slappe af og føle sig tilpas.
Der ud over træner vi basisøvelser (gå fremad, bakke og vige med forpart og bagpart) fra jorden med ham og passer i det hele taget på så vidt muligt at undgå situationer, der kan bidrage yderligere til hans stress.
Ude på selve folden er han super sød, hvis vi bare går ud for at nusse ham. Også her kan han finde på at vige tilbage for Bo, men kommer altid glad hen til mig for at blive nusset, og som regel kan Bo også lokke ham til sig derude.
Der er heller ingen problemer mellem Falle og Futte - tværtimod har de knyttet sig ekstra meget til hinanden, virker det som om, siden Bastiaan døde.
Men hvad pokker kan jeg lige stille op, udover det jeg allerede gør??
Løsdrift er - desværre - ikke en mulighed i øjeblikket, da jeg ikke har faciliteterne til at lave en sådan. Ellers havde det jo været værd at prøve som løsning på utrygheden i boksen. Har også overvejet at lade ham skifte boks (nu er vores store boks jo ledig efter Bastiaans bortgang), men er også bange for, det vil gøre ondt værre?
Har overvejet, om selskab af en ældre vallak eventuelt ville kunne hjælpe... men hvor hitter man lige sådan en, uden det koster en hel masse penge, vi ikke er i besiddelse af efter de mange udgifter i forbindelse med Bastiaans sygdom?
Sidst, men ikke mindst, har jeg overvejet, om Futte simpelthen skal have et nyt hjem... men det er jeg også lidt ked af; dels fordi han jo ikke har været hos os ret længe, så jeg synes, det vil være synd at begynde at flytte rundt på ham igen, og dels fordi det så også skaber problemer mht. legekammerat og selskab til Falle-drengen...
Hvad ville I gøre i mit sted???
Jeg vil bare gerne gøre det allerbedste for Futte...